New York i Herning

På knap to år er det lykkedes Herning Kommune og dens biblioteksvæsen at skabe et helt nyt hovedbibliotek. Fra budgetforlig 2013 i september 2012 til indvielsen i august i år. Opgaven: Ny byudvikling med bibliotek. Danmarks Biblioteker ser her nærmere på, hvordan man har tacklet opgaven i forhold til biblioteksservicen og i den følgende artikel af Thomas Mølvig i forhold til biblioteket som bygning.

I Herning går de ikke i små sko: New York i Herning, siger de lokale selv om dette nye bud på udformning af et hovedbibliotek. Det er ikke det eneste internationale islæt i biblioteket. Også konceptet for de faglige områder har fået engelske betegnelser. Her afvikles husets store publikumsområder i dag af fire teams: EXPO, Event, EDU og Flow.

Rent krukkeri? Eller er der mening med galskaben? Ja, det tegner det bestemt til.

Byudvikling i bymidten
På byens gågade i Østergade nummer 8, et stenkast fra Torvet og rådhuset, har man målrettet arbejdet med en lokal version af det fremtidens bibliotek, der er blevet talt om i snart mange år, og hvis forløbere bl.a. findes i Næstved fra 2004, Hjørring fra 2008 og i Kulturværftet i Helsingør fra oktober 2010. Alle tre steder, hvor biblioteket er tænkt ind som aktivt byudviklingselement.

Det samme er tilfældet i Østergade. Herning stod med en hendøende gågade-del og stadig flere tomme butiksvinduer. Et nedslidt supermarked blev totalt tømt for indmad, og et moderne hovedbibliotek født. Med det gør Herning Kommune for alvor op med det sidste århundredes velkendte danske folkebibliotekstilbud, – dét man kom fra, nemlig hovedbiblioteket på Brændgårdvej tegnet af arkitekt Flemming Lassen. Det trængte stærkt til en renovering. Et stort og karakteristisk 1970’er-byggeri i ét plan bygget op om to fløje og et gårdmiljø. Og derfor også placeret, hvor der den gang var god plads, i Hernings udkant i et område præget af store boligblokke og let erhverv.

Nu er biblioteket i stedet rykket ind i bykernen ovenikøbet til samme gade, hvor man for 110 år siden åbnede Herning Folkebibliotekssamling. Og alt er forandret.

Hvad og hvordan?
Med over fire etager, én under og tre over jorden – læs mere i Thomas Mølvigs artikel side 12 – har Herning gjort op med det lette lyse, nordiske biblioteksbillede. Gennem et bevidst farve- og materialevalg er man gået efter at skabe essensen af et hipt, råt new-yorker loft- og industrilignende, åbent bymiljø.

Tricket er: Omkring 90.000 genbrugstegl, masser af industrilamper, ca. 1.300 meter ventilationsrør, en kæmpe vindeltrappe i beton og træ op i huset og en gigantisk opholdstrappe ned i ‘Dybet’, hvor 90% af bibliotekets samlinger befinder sig på stålreoler.

Prikken over i’et: Et gennemgående farvevalg i gråt og stål. Også i det nye BøH-landet for de mindre børn, deres forældre og børnehaver. Suppleret af møbler og tekstilvalg i douce retro-blå-grågrønne farvenuancer brudt af orange/gyldent f.eks. med metalstole. Lyder det mørkt og dystert? Det er det ikke!

Med sine store glaspartier mod gadeplan både foran ud til gågaden og bagud til parkering og vejen til stationen og med ovenlys fremstår hele stueetagen som et stort attraktivt være- og mødested, kultur- og mediehus.

Grebene er mange. Jeg vil især fremhæve tre:

Kultur- og forsamlingshus med trædesti
Dét ene greb, som virkeliggør og understøtter kommunens idé om ‘et kæmpestort, moderne forsamlingshus, men hvor byens studerende også tilegner sig pensum’, er: Bygningens åbenhed og adgangen fra to sider. Med indgang både fra gågaden og til det bagvedliggende kvarter. Man spadserer uden videre lige gennem huset og følger simpelthen en gammel trædesti, der i øvrigt bringer en ud i gågaden lige skråt over for Tinghuset og leder en videre mod byens gymnasium og uddannelsestilbud. Vælger man at gå til venstre, mødes man af Mediehuset Herning Folkeblad og til højre passeres Torvet og rådhuset. Et bibliotek kan ikke placeres mere centralt.

Helhed og overskuelige tilbud
Det andet greb: Oplevelsen af helhed, når det gælder hele gadeplanet på ca. 2.100 m2. Op til etagens gennemgående åbne gangareal ligger åbne tilbud. Man mødes af Café Aroma på 200 m2, en professionel café, som drives af eksterne partnere. Fulgt af små 100m2 Platform med aviser og tidsskrifter, en levende væg, et flygel og sceneplads for mindre arrangementer til den ene side. Til den anden side et stort åbent loungelignende opholdsområde, hvorfra der er adgang til både BøH-landet, diverse IT-faciliteter og stillepladser samt til trappe op til møderum og lektiecafé m.v. på 1. sal samt administration o.l. på 2. sal. Eller til en trappe ned til ‘Dybet’. Et eldorado på fem kilometer bogreoler fyldt op af bibliotekets samlinger (450.000 enheder) på over 2.500 m2 – her findes romaner, faglitteratur, musik, børnebøger og lydbøger.

En sorteringsrobot på hver af etagerne klarer afleveringerne. Udlån sker ved høflig selvbetjening – og er derfor også mulig i de mange timer, hvor der nu er åbent uden bibliotekarisk service. Hver morgen fra 8 til 10 og hver aften fra 19 til 21, dog ikke fredag. Lørdag lidt færre timer, men søndag fra kl. 8 til 17.

Kundefokus, værtskab og eksponering
Det tredje greb: En ny organisation og nye formidlingsrammer. Man har videreudviklet den tidligere projektorienterede organisation hen imod en kundefokuseret model. De tre nye områder EDU, EVENT og EXPO står for formidlingen, når det gælder læring og viden, oplevelser og arrangementer.

Hvert områdeteam består af omkring 10 medarbejdere. 30% af al deres tid bruges i dag til hhv. skabelse af kulturelle events, læringsaktiviteter og eksponering/formidling af den fysiske og digitale samling. Takket være disse mange timer og denne prioritering er det muligt for biblioteket rent faktisk at skabe et stadigt attraktivt og nyredigeret gadeplan. Derudover har man naturligvis publikumsbetjening; fire er på vagt sammen i de bemandede timer. Én er simpelthen værten – og træffes lige ved siden af caféen. Én passer Book-en-bibliotekar servicen, én BøH-landet og én Info-bordet. Alle på vagt er i øvrigt lette at kontakte, for nu bærer alle en særlig sort vest.

Formidlingen i gadeplan sker på flere måder fysisk og digitalt – ud over i det særlige BøH-land for de små – ikke som i traditionelle afdelinger, men via 10 ‘eksponeringssteder’. Disse kan rumme fra 30 til 200 materialeenheder og redigeres løbende. Fire er for både voksne og børn i alderen 7 til 14. Én er for børn fra 7 til 14 år, mens de øvrige er et MIX – bl.a. findes en for nye bøger. 9skærmsvæg o.l. skal sikre borgerne Danmarks Bedste Digitale Biblioteks oplevelse. Her er det digitale tilbud ligestillet med det fysiske.

Hvad siger borgerne og byen?
Tallene taler næsten for sig selv. Mange flere besøgende –119.000 på halvanden måned. 11.000 flere udlånte materialer end i samme periode sidste år og 2.155 nye aktive brugere på halvanden måned. Hvor man kunne være bekymret og frygte, at færre ville finde frem til materialerne, nu de er placeret i kælderplanet, så tyder tallene på det modsatte. Eller også er det måske bare sådan, at det nye newyorkerhus har tiltrukket flere selvhjulpne og stærke borgere. Det kan ikke aflæses af tallene, og det kan kun fremtiden vise.

På et spørgsmål om de gamle Brændgårdsbrugere også er rykket med ind i bymidten, nikker bibliotekschef Pernille Schaltz bekræftende. Men, røber hun, det er da klart, at en proces som denne, gennemført på ganske kort tid sammenlignet med de fleste andre hovedbiblioteksbyggerier, har trukket på alles ressourcer i huset. Dertil kommer, at man i forbindelse med de nye områder også skulle gennem en fase med ‘ansøgning’ om arbejdsområder. Vel at mærke samtidig med at biblioteket blev beskåret med seks stillinger, hvoraf to dog hørte til den nu nedlukkede tidligere midtby-filial. “Men”, tilføjer hun med et stort smil, “alle virker glade over flytningen. Og ikke mindst møder vi megen begejstring for det nye hus blandt borgerne såvel som i byrådet og hos vore mange samarbejdspartnere, hvilket for mig klart viser, at det var den helt rigtige løsning at rykke ind i bymidten”.

Biblioteksfornyelse med udviklingsperspektiv    
"Jeg er glad for, at vi i Herning har kunnet give borgerne et rigtigt flot bibliotek midt i byen. Vi har skabt en nyt mødested centralt i Herning – et moderne forsamlingshus, hvor borgerne frit kan forsamles, lære, opleve og erkende med kulturen, og blive klogere med både fysiske og digitale medier. Et hus, som er fuld af god service – og ikke mindst et væld af kulturelle aktiviteter og læringstilbud. Og det har herningenserne taget rigtigt godt imod. Når jeg går igennem biblioteket ser jeg studiegrupper sidde omkring de runde arbejdsborde, mødregrupper drikke kaffe i café-en, jeg hører børnene lege i børnebiblioteket og ser mange læseentusiaster fordybe sig i tidsskrifter og bøger. Det er her, man orienterer sig om nyt på litteratur- og medieområdet og her, man kan følge med i, hvad der sker i byen.

Endnu en gang har Herning skabt et nyt byrum, hvor arkitekturen er nytænkt og supermoderne. Arkitektonisk har vi bragt et lille stykke New York til Herning og tilføjet det et nordisk twist. Det nye bibliotek er en trafikskaber i Herning C. Her knyttes trafikknudepunkterne, banegården og busstationen, med gågadeområdet og byens mange uddannelsesinstitutioner.
Og så er biblioteket med til at slå Herning fast som en fantastisk studieby, hvor de studerende får plads til at tilegne sig ny viden. Det kvalificerer og gør Herning attraktiv. Jeg synes, biblioteket bidrager til, at Herning Kommune bliver et bedre sted at drive virksomhed, arbejde, studere – alt i alt et godt sted at LEVE!" - siger Johs Poulsen (B) formand for Kultur- og fritidsudvalget i Herning.

Den novemberdag, hvor jeg var forbi det nye hovedbibliotek, oplevede jeg det som imødekommende, fyldt med liv og med mange besøgende. Kun på ét område fandt jeg det nye bibliotek overraskende og problematisk. Nemlig den beskedne plads, som er målrettet de lidt større børn; om det holder, vil fremtiden vise.

En ting er sikkert. Biblioteket i Herning er helt klart et spændende bud på fremtidens bibliotek og et besøg kan varmt anbefales til alle, fagfolk som kulturpolitikere. Tillykke til Herning!

Danmarks Biblioteksforening

Vartov
Farvergade 27D, 2. sal
1463 København K
Find os på kort

Telefontid: man-fre 10-15
Telefon +45 3325 0935
Fax +45 3325 7900
db@db.dk

SE/CVR: 55618410
VAT: DK55618410
Bankkonto: 9056 4585 947 496
Swift: SPNODK22
IBAN: DK4090564585947496

Følg Danmarks Biblioteksforening

Facebook
Twitter
LinkedIn
Direktørens blog