NEXT i en nøddeskal

INTET ER UMULIGT – NÅR FLERE TÆNKER SAMMEN

Next Library 2013 havde i lighed med tidligere NEXT-konferencer sat sig som mål at inspirere de flere hundrede danske og udenlandske deltagere til at forny biblioteket ved både at tænke i nye baner og til at gentænke løsninger og indsats. Samt til via oplæg, fælles debat og idétænkning at finde nye veje til biblioteket i morgen. I en fortsat kontekst og et miks af fri adgang til viden for alle, fantasi, læring samt aktivt medborgerskab – med inddragelse af IT og forskellige sociale teknologier.

Meget tankevækkende og igangsættende var ikke mindst et par plenumoplæg. Bl. a. Gerfried Stockers, en anderledes tysk media-kunstner og ingeniør (telekommunikation), som opfordrede til at huske på, at vi opererer i en langt større kontekst end vi ofte forestiller os, og det skal vi tage fordel af. Han tog forsamlingen med ud på en rejse med tilbageblik til bl.a. oplysningstiden, Diderot og den store encyklopædi – med en overraskende vinkel på dette projekt som datidens source crowding!

Et andet stærkt oplæg kom fra den internationalt kendte Mark Jones, fra IDEO, om "design thinking" og om, hvordan det kan bruges til at udvikle og fremme innovation. Start med ’WHY?’. Lær så om verden, observér folks adfærd, generér mulige og umulige idéløsninger, så vil I med empati og forståelse for folks adfærd nå frem til stærke og brugbare løsninger, der bør sættes i værk, når en prototype er testet af. Og husk på hvad Linus Pauling, den nu afdøde amerikanske pionér indenfor anvendelsen af kvantemekanik i kemien og nobelpritager, sagde:

“To have a good idea, first have a lot of ideas”!

Deltog du ikke selv i NEXT, så hent oplæg og se billeder på http://www.nextlibrary.net/

Danmarks Biblioteksforening

Vartov, Farvergade 27D, 2. sal
1463 København K
Find os på kort
Cookie- og privatlivspolitik

Telefontid: man-fre 10-15
Telefon +45 3325 0935
Fax +45 3325 7900
db@db.dk

SE/CVR: 55618410
VAT: DK55618410
Bankkonto: 9056 4585 947 496
Swift: SPNODK22
IBAN: DK4090564585947496

Følg Danmarks Biblioteksforening

Facebook
Twitter
LinkedIn
Direktørens blog