Nordic Journal of Library and Information Studies

NJLIS, nyt nordisk videnskabeligt, peer reviewed, tidsskrift, belyser med aktuelle artikler tendenser inden for LIS, biblioteks- og informationsstudier.

Redaktionskomiteen består af repræsentanter fra Library and Information Science-sektoren i Norden, og Danmark er repræsenteret af Nanna Kann-Rasmussen, lektor ved Institut for Kommunikation, Københavns Universitet.

“Online informationssøgning i en overgangstid” er skrevet af tre medarbejdere ved SDU, forskerne Ole Ellegaard og Johan Albert Wallin samt forskningsbibliotekar Mogens Kragsig Jensen. Artiklen behandler de sidste ca. 40-50 års udvikling på feltet fra papirbårne medier såsom trykte abstraktværker til elektroniske versioner herunder med særligt fokus på det historiske forløb i et større dansk forskningsbibliotek – og ud fra bl.a. et brugersynspunkt på, “om informationsbehovet blev bedre dækket, når man kunne betjene sig selv på de nye platforme, eller resulterede det oftere i forkerte valg af databaser og mangelfuldt udførte søgninger?” Se vol 1 no 1, 2020.

“Udlån af erfaringer – alternative udlånsservices og samskabelse på biblioteket” er indholdet i cand.scient.bibl. Anna Arendse Thorsens artikel med eksempler fra bl.a. Danmark, Holland, Sverige og USA på materialer, der på et tidspunkt er blevet udlånt i skranken på et dansk folkebibliotek. Artiklens fokus er alternative udlånsservices i biblioteksrummet. Hermed menes de services, hvor bibliotekerne udbyder udlån af andre materialer end de traditionelle bøger, film og musik. De skabte for nogle år siden store avisoverskrifter og debat om ‘bibliotekerne som konkurrenceforvridende’ f.eks. i forbindelse med udlån af boremaskiner.
Det handler om erfaringerne med at formidle non-traditionel library collections, dvs. materialesamlinger, som kan opfattes som ukonventionelle eller ikke-forventelige i en bibliotekssammenhæng og dækker alt fra udlån af symaskiner og strikkepinde til plantefrø og boremaskiner i sammenhæng med bøger og anden vejledning.
Thorsen ser på muligheden for at udvikle sådanne alternative udlånsservices som et led i at understøtte en lokal videns- og bæredygtighedsindsats og i sammenhæng med brugerinddragelse og erfaringsudveksling ‘fra bruger – til bruger’.

Følg tidsskriftet på Københavns Universitets online platform tidsskrift.dk.

Danmarks Biblioteksforening

Vartov, Farvergade 27D, 2. sal
1463 København K
Find os på kort
Cookie- og privatlivspolitik

Telefontid: man-fre 10-15
Telefon +45 3325 0935
Fax +45 3325 7900
db@db.dk

SE/CVR: 55618410
VAT: DK55618410
EAN: 5797200048110
Bankkonto: 9056 4585 947 496
Swift: SPNODK22
IBAN: DK4090564585947496

Følg Danmarks Biblioteksforening

Facebook
Twitter
LinkedIn
Direktørens blog