Ny svensk bibliotekslov

Bibliotekskompasser rundt - DB nr. 1, 2014.

I den nye bibliotekslov, som trådte i kraft i Sverige 1. januar i år, betones bibliotekernes betydning for en demokratisk samfundsudvikling, og i formålsparagraffen understreges det, at al offentlig finansieret biblioteksvirksomhed skal fremme litteraturens stilling og interessen for dannelse, oplysning, uddannelse, forskning og kulturel virksomhed i Sverige. Det anføres ligeledes, at bibliotekerne skal være tilgængelige for alle.

Disse offensivt formulerede hensigtserklæringer i den nye lov betragter DBs svenske søsterorganisation, Svensk Biblioteksforening, som et væsentligt signal, ikke mindst over for kommunerne, som jo for folkebibliotekernes vedkommende skal betale gildet. Det, SB til gengæld savner, er krav på bemanding og personalekompetencer og en stærkere og mere udstrakt bestemmelse, når det gælder vederlagsfriheden. Udlån af e-bøger skal dog ifølge den nye lov være gratis.

I en kommentar til loven efterlyser SB ligeledes – for 117. gang mindst – en national strategi for det samlede svenske biblioteksvæsen. At der på politisk hold udarbejdes en sådan er noget SB fortsat vil arbejde på, hedder det.

 

Danmarks Biblioteksforening

Vartov, Farvergade 27D, 2. sal
1463 København K
Find os på kort
Cookie- og privatlivspolitik

Telefontid: man-fre 10-15
Telefon +45 3325 0935
Fax +45 3325 7900
db@db.dk

SE/CVR: 55618410
VAT: DK55618410
Bankkonto: 9056 4585 947 496
Swift: SPNODK22
IBAN: DK4090564585947496

Følg Danmarks Biblioteksforening

Facebook
Twitter
LinkedIn
Direktørens blog