Nyklassisk indretning med digitalt fokus

Nyborg Bibliotek renoveret for millioner. Foto: Jarl Østergaard.

Med udgangspunkt i hovedbibliotekets landskendte, funktionalistiske bygning og indretning fra 1939 har kommunen med en større renovering gennemført første afgørende skridt i omstillingen til fremtidens bibliotek og en stadig mere digital medieverden.

Man ville måske ikke gætte det ved allerførste øjekast, men den millionstore investering i et renoveringsprojekt omfattende hovedbibliotekets publikumsafdelinger hænger tæt sammen med en målrettet digital satsning. De mange penge har betalt overgangen til chips og selvbetjening af udlån og afleveringer og er samtidig en ny måde at tænke formidling på.

Det NYE Bibliotek i Nyborg version
Nyborg Bibliotek blev fredet i 1986 og fremstår bygningsmæssigt stort set ved åbningen i 1939. Den store bygning anvendes hovedsageligt til publikum og den mindre til administration. Birgitte Haugbøl, biblioteksleder i Nyborg, fortæller: “Med årene var publikumsafdelingerne ‘groet til’ i forvoksede materialesamlinger og indretningsmæssige nødløsninger, så noget skulle gøres. Vi benyttede os derfor af overgangen til chips, hvor vi alligevel skulle materialesamlingen igennem og kassere, til at se på hele biblioteksudtrykket og vurdere, hvordan vi bedst inden for de økonomiske rammer kunne få opdateret publikumsområderne, så der var bedre overensstemmelse med vores vision vedtaget ved kommunesammenlægningen og den biblioteksfremtid, hvor adgang til digitale ressourcer udgør en langt større del af hverdagen end nu”. I 2007 blev kommunerne Nyborg, Ullerslev og Ørbæk til en - også kaldet Nyborg - og med det gamle bibliotek som hovedbibliotek.

Hovedbibliotekets fysiske rammer på slotsvolden midt i det gamle bycentrum er ganske vist både landskendte og enestående derved, at de i dag, skønt bygget i 1939, fortsat i mange henseender har et moderne og lyst udtryk. Takket være arkitekterne Erik Møller og Flemming Lassens tidløse, lette og relativt åbne byggeri, som arkitekter fortsat valfarter til. Samtidig er rammerne, og det kan ikke skjules, heller ikke af den nænsomme renovering, også ganske beskedne set i lyset af konceptet for Det NYE Bibliotek som åbent møde- og læringssted og set i lyset af, at biblioteket hver dag har flere hundrede besøgende.

Birgitte Haugbøl er imidlertid rigtig glad for den netop overståede renoveringsproces, ‘nu er biblioteket gearet til dagens og fremtidens krav’, og så må behovet for mere plads til andre opgaver følge senere. Det første vi skal se på herefter er indgangspartiet, hvor vi gerne vil forbedre ‘flowet’, og det varer forhåbentlig ikke så længe, men vi skal naturligvis også her tage hensyn til fredningen. Hun fortæller videre, at de stramme pladsforhold også er grunden til, at man ikke i Nyborg har planer om, at ‘fusionere’ med borgerservice. Dette skal ikke ses som udtryk for modvilje, men skyldes praktiske og lokalemæssige forhold.

Enkelhed, kvalitet og digitalt fokus
Med forandringsprocessen har man på den en side genskabt Nyborgs helt særlige indretning i en ny og tidssvarende version. På den anden side har man reduceret de fysiske samlinger og styrket de digitale medier o.l., der kommer til at fylde mere og ved hjælp af RFID-chipning af de fysiske materialer indført fuld selvbetjening ved hjemlån og aflevering.

Publikumsbygningens indretning karakteriseres af masser af dagslys og udgøres først og fremmest af tre hovedrum: børnebiblioteket, voksenafdelingen og læsesalen med pc-arbejdspladser samt af to små rum til henholdsvis selvbetjening og musik. I børnebiblioteket og voksenafdelingen findes to centralt placerede vejledningsøer’, hvorfra der kan hentes bistand af både bibliotekarer og assistenter.
Den nye ‘gamle’ indretning lader igen hovedrummene stå frit med deres lyse ahornspaneler fra gulv til loft, hvide metalsøjler med svævende ahornsreoler, designet og skabt specielt til biblioteket i 1939 af møbelarkitekten Hans J. Wegner. Reolerne er flot suppleret med antracitgrå udstillings- og pc-borde samt vejlednings- og betjeningsborde, selvbetjeningen og i voksenafdelingerne. Desuden af råhvide stålreoler og specialdesignede billedbogs- og filmkrybber i børnebiblioteket. De suppleres af de nye farveglade sofaer, kvalitetssiddegrupper for små og store samt nye læsesalsmøbler. Alt inventar, der ikke er fredet, er skiftet ud med nyt og moderne i en fint matchende retrostil som bl.a. stole af Foersom og Hiort-Lorenzen.

En masse bøger - dem som ikke blev udlånt så meget - røg ud i en stor kassationsrunde før chipningen, og på den måde er det lykkedes at få biblioteket til at virke mere lyst og åbent og samtidig skabe luft og eksponeringsplads på reolerne, selv om pladsen stadig er trang. Samlet set vurderer Birgitte Haugbøl og souschefen, webredaktør, og it- og udviklingskonsulent Jarl Østergaard, at de fysiske samlinger er blevet reduceret med hen ved 25%. Birgitte Haugbøl fortæller: “Vi lægger vægt på innovative løsninger og værdiskabelse for alle brugergrupper. Biblioteket har trådløs adgang overalt og derfor relativt få pc-arbejdspladser, kabeltrækning var faktisk en stor post i renoveringsbudgettet. I børnebiblioteket er adgang til nye digitale medier styrket og et par store skærme strategisk placeret ved to sofa- og slængemøbler. Her kan man se film alene eller sammen, og her kan spilles computerspil. Derudover tilbydes nu også mulighed for at lave egen musik eller bare spille på afdelingens eget elektroniske keyboard.

Digital service og markedsføring styrkes
Nyborg Bibliotek har lagt og lægger meget arbejde i hjemmesideformidling og i formidling af de digitale webbaserede tilbud som BIBZOOM med musik, NETLYDBOG og EBOGSBIBLIOTEKET. Og med hensyn til nye udvikling er man meget spændt på det kommende Danmarks Digitale Bibliotek og på prissætningen heraf, for principielt finder man, at idéen med fælles løsninger er rigtig. Derfor er man også gået med i eReolen.dk.

Fuld kraft på eReolen
Også Nyborg blev ramt af det skisma, at eReolen er blevet en regulær publikumssucces, og at brugerne hermed for alvor har fået øje på bibliotekets mange digitale services. En service som landet over i de mange kommuner, der er tilsluttet, er begrænset til 3 eller 5 downloads pr. måned pr. bruger, fordi bibliotekerne betaler pr. downloads og ad den vej søger at styre økonomien. Nyborg lagde også ud med stramme begrænsninger, men har nu valgt at gå en helt anden, offensiv vej. Birgitte Haugbøl fortæller: “Vi bruger mange penge på den opgave, så det er kun helt rimeligt og i grunden indlysende rigtigt, at vi nu også har droppet den oprindelige begrænsning med udlån af få e-bøger pr. måned pr. låner; først startede vi med tre, og så gik vi op til hele fem. Nu er der næsten frit udlån også her, da man som borger i Nyborg Kommune kan låne (downloade) 50 hver måned.

Hvorfor, når nu det koster bibliotekerne så meget, som det gør i aftalen, spørger jeg?
Birgitte Haugbøl forklarer: “Fordi, det pludselig gik op for os, at – skønt aftalen bag eReolen.dk stadig er alt for dyr, produktionsomkostningerne taget i betragtning, så er det en rigtig løsning for os som bibliotek. Og en løsning vi gerne vil opmuntre de rigtigt mange borgere, som har en ebogslæser eller en ipad til at benytte. For vi har jo ikke de samme håndteringsudgifter omkring udlån, reservering og rykkere osv. Desuden er det helt i bibliotekslovens ånd og princip om ligestilling mellem fysiske og netbaserede materialer, og adgang til viden og kulturoplevelser via det fysiske bibliotek eller dets digitale services!”, bemærker bibliotekschefen og tilføjer, at det retfærdigvis skal siges, at Nyborg ikke er de første, der gør det: “ Vi er kraftigt inspireret af Tønder Bibliotek”, slutter hun.

Nyborg går ikke kun i front her. Biblioteket er også stærkt engageret i andre tvær-gående samarbejder, som skal sikre Nyborgs borgere tidssvarende service mere bredt set.

Partnerskaber og webudvikling på tværs
“Vi sætter bl.a. strøm til kulturarven”, lyder det fra souschef Jarl Østergaard, som uddyber: “Et af de mest inspirerende samarbejdsprojekter lige nu er samarbejdet med Østfyns Museer, museerne i Kerteminde og Nyborg om websamarbejde i fremtiden”. Han fortæller, at ideen for partnerne i projektet er at indkøbe, skabe og udvikle en driftssikker fælles web-løsning (CMS system). En løsning som kan skabe en platform for kulturformidling og dække museernes og bibliotekernes nuværende og fremtidige behov.
“Vi har i forvejen rigtigt gode erfaringer med at samarbejde med vores nabo Nyborg Slot,  der er en del af Østfyns Museer. Det er utroligt givende med et fælles fagligt miljø på tværs af kultursektoren”, mener også Birgitte Haugbøl. I samarbejdet hentes masser  af inspiration, og i den nye websamarbejdsaftale er udvikling og sparring institutionerne imellem da også et af punkterne i tillæg til f.eks. en styrket (web-) markedsføring af de to institutioner. Et andet er Østfyns Museers og Nyborg Kommunes store projekt “Nyborg by og slot som verdenskulturarv”.

Læs mere om den sag i interviewet med Peter Sejersen, formand for Nyborgs Kultur- og Fritidsudvalg.

Fakta
Nyborg Kommune har ca. 31.000 indbyggere og bibliotekerne et årligt udlån på 350.000 bøger mv., dvs. et udlånstal pr. indbygger på 16,7 udlån. Udgifter pr. indbygger i 2010: 358 kr. I 2009 havde man ca. 282.000 besøgende og et antal downloads på knap 50.000.
Læs mere om selve biblioteksbygningens historie på www.nyborgbibliotek.dk/bygningen/ .

(Biblioteksstatistik 2009 og 2010).

 

Danmarks Biblioteksforening

Vartov
Farvergade 27D, 2. sal
1463 København K
Find os på kort

Telefontid: man-fre 10-15
Telefon +45 3325 0935
Fax +45 3325 7900
db@db.dk

SE/CVR: 55618410
VAT: DK55618410
Bankkonto: 9056 4585 947 496
Swift: SPNODK22
IBAN: DK4090564585947496

Følg Danmarks Biblioteksforening

Facebook
Twitter
LinkedIn
Direktørens blog