Nyt Europa Netværk: Public Libraries 2030

MEP Library Lovers. Foto PL2030.

“PL2030 er et ambitiøst projekt for europæiske biblioteker at engagere sig i. Projektets succes skal bygges gennem stærke relationer og partnerskaber, konkret samarbejde og tillid. Den langsigtede vision for PL2030 er at opdyrke et stærkt fællesskab af biblioteker, der eksperimenterer med nye måder at skabe værdi for deres samfund. Vi arbejder på at finde biblioteker, som sammen vil hjælpe organisationen med at omdanne disse eksperimenter til et synligt og relevant bibliotekssamfund på tværs af Europa”. Ilona Kish, Direktør for Public Libraries 2030.

Public Libraries 2030 er en fortsættelse af Public Libraries 2020, en lobbyorganisation grundlagt i 2015 med midler fra Bill and Melinda Gates Foundation. Organisationen står nu på egne ben og prøver at skabe en ny forretningsmodel. De vil gerne både henvende sig til Europæiske biblioteker for at rette opmærksomhed på de muligheder, EU rummer og til EU-politikerne for at vise, hvad bibliotekerne kan.

En af de måder, de arbejder på, er at forsøge at skabe et kredsløb. De overvåger de fondsmuligheder, der opstår i EU-regi, laver ansøgninger og finder partnerbiblioteker i Europa, der vil deltage i projekter. Resultaterne af projekterne kan derefter bruges til at skabe opmærksomhed om de ret store sko, biblioteker udfylder i samfundet, og de dagsordener de er med til at løfte. Den opmærksomhed kan så igen bruges til at skaffe mulighed for flere midler.

Som kick-off afholdt Public Libraries i marts en idé-genereringsworkshop med inviterede fra biblioteker og biblioteks-organisationer i hele Europa. Emnerne var både fremtidige projekter, egnede fonde, samarbejde på tværs af grænser og netværksdannelse.

Formålet er at have en gruppe af biblioteker i hele Europa, som kan række ud til mulige partnere på projekter, men også fungere som en rugekasse for nye idéer og inspiration for andre Europæiske biblioteker. I de kommende måneder vil de føje flere biblioteker til puljen. PL2030 leder efter biblioteker, der er interesserede i både at være med til at udvikle projekter og deltage i andres.

The MEP library lovers
Et eksempel på et projekt, som organisationen allerede udfører, er The MEP library lovers. MEP Library Lovers er en sammenslutning af medlemmer af Europa-Parlamentet (MEP’er) fra hele EU og fra forskellige ståsteder på tværs af det politiske spektrum, som mener at:
•  Biblioteker understøtter læsefærdigheder og livslang læring
•  Biblioteker skaber gode lokalsamfund
•  Biblioteker giver borgere større chance-lighed
•  Biblioteker beskytter individets ret til adgang til viden
•  Biblioteker understøtter forfattere og læselyst.

MEP Library Lovers sponsorerer også Generation Code, den årlige interaktive digitale udstilling fra biblioteker i EU-parlamentet, og udarbejder desuden læselisten 60 Books for Summer, hvor Europa-Parlamentsmedlemmer anbefaler som-mmerlæsning.

■ Call for examples: I forbindelse med Europa-Parlamentsvalgene leder Public Libraries 2030 efter eksempler på, hvad lokale biblioteker laver af aktiviteter, udstillinger, oplysningskampagner om valget. Hvis jeres bibliotek laver noget spændende, så send det meget gerne til info@ pl2030.eu. Public Libraries skal bruge eksemplerne både til at fortælle politikerne om det arbejde bibliotekerne gør, men også til at inspirere andre biblioteker til gode koncepter mm.

Husk at følge Public Libraries 2030 på Facebook, LinkedIn og twitter.

 

MARIE ENGBERG EIRIKSSON, udviklingskonsulent, Gladsaxe Bibliotek.

Danmarks Biblioteksforening

Vartov, Farvergade 27D, 2. sal
1463 København K
Find os på kort
Cookie- og privatlivspolitik

Telefontid: man-fre 10-15
Telefon +45 3325 0935
Fax +45 3325 7900
db@db.dk

SE/CVR: 55618410
VAT: DK55618410
Bankkonto: 9056 4585 947 496
Swift: SPNODK22
IBAN: DK4090564585947496

Følg Danmarks Biblioteksforening

Facebook
Twitter
LinkedIn
Direktørens blog