Oldtidsfund omsættes til Kalashnikover

BIBLIOTEKSKOMPASSET RUNDT - DB nr. 2, 2015

Syrien.  Alene fire ud af Syriens seks optagelser på UNESCO’s World Heritage List er blevet ødelagt, og store dele af smukke, gamle byer som Homs, Aleppo og Hatra er forvandlet til murbrokker. Flere statuer, skulpturer og mosaikker fra den romanske, græske, babyloniske og assyriske periode, som er for be-sværlige at transportere væk, er smadret af hammere eller bull-dozere, mens skrifter, artefakter og andre genstande fra den førislamiske tid føres bort og sælges på det sorte marked. Først og fremmest af de – i egen selvforståelse – hellige krigere fra Islamisk Stat (IS); men Jabhar al-Nusra, den syriske al-Qaeda-gren, samt soldater fra præsident al-Assads regeringstropper og medlemmer af den USA-støttede Frie Syriske Hær (FSA) har også opdaget, at der kan hentes Big Money i landets kulturelle fortid og skatkammer af sjældne, ofte uerstattelige oldtidsfund.

Men i det civile samfund, på bibliotekerne, museerne, arkiverne og hvad der ellers er af kulturelle institutioner, ydes der også i al hemmelighed modstand og iværksættes redningsaktioner af de ansatte. Med fare for eget liv og levebrød forsøger små tætte uformaliserede netværk af arkæologer, bibliotekarer, arkivarer m.fl. at skjule de mest værdifulde genstande og dokumenter eller sørge for, at de affotograferes, så de senere kan efterlyses. Gerne i samarbejde med den internationale NGO, Heritage for Peace, der har udset Syrien til særligt indsatsområde.

 

Danmarks Biblioteksforening

Vartov, Farvergade 27D, 2. sal
1463 København K
Find os på kort
Cookie- og privatlivspolitik

Telefontid: man-fre 10-15
Telefon +45 3325 0935
Fax +45 3325 7900
db@db.dk

SE/CVR: 55618410
VAT: DK55618410
Bankkonto: 9056 4585 947 496
Swift: SPNODK22
IBAN: DK4090564585947496

Følg Danmarks Biblioteksforening

Facebook
Twitter
LinkedIn
Direktørens blog