Oodi: Helsinkis nye insted. Interview med Katri Vänttinen

Katri Vänttinen har været direktør for Helsinkis biblioteker siden august 2017. Foto: Oodi.

Finske folkebibliotekers nye flagskib set fra direktør- stolen i Helsinki. Katri Vänttinen, direktør for Helsinkis biblioteker og biblioteksservices, fortæller om bibliotekernes betydning og om baggrunden for Oodi, hovedstadens nye centralbibliotek.

Kun en måned og en uge efter åbningen af Oodi den 5. december 2018 har tæt ved 500.000 besøgt Helsinkis nye biblioteksattraktion.

På denne januardag, hvor jeg ser biblioteket for at få en rundvisning og for at interviewe direktøren for Hel-sinkis biblioteker, er det en ganske almindelig onsdag og en dag med både masser af sne, kulde og lidt blå himmel, men finner i alle aldre  strømmer til hovedstadens nye samlingssted.

Hvad er det med biblioteker og finner?

“Finland har en stærk tradition for og tro på læring og viden. Siden 1800-tallet har man alle vegne haft skoler og biblioteker. Biblioteksmæssigt var lige og fri adgang til viden indtil for bare 8-12 år siden det absolutte fokus. Det er stadig helt centralt, men nu har man som borger også andre kanaler til den viden, der før kun stod på reolerne nemlig via ens mobiltelefon/iPad. I dag ser man desuden bibliotekerne som et vigtigt fysisk sted. Som platform for læsning, læring, offentlig debat, kommunikation og udvikling.”

Selv har Katri Vänttinen relativ kort tid bag sig som leder af et folkebibliotek. Hun er direktør for Helsinki’s biblioteker siden august 2017 og kom fra en stilling som leder af Yle’s arkiver inkl. dets biblioteker og Information Services; Yleisradio Oy er Finlands nationale Public Service Radio og TV, men hun har altid været en ivrig biblioteksbruger, fortæller hun, da vi mødes til en snak om Oodi.

Oodi – det moderne bibliotek
Oodi er med sine ca. 17.000 brutto kvadratmeter et godt eksempel på den nye udvikling, mener Katri Vänttinen.

Hvordan det, vil du uddybe det?

“Faktisk ses det i Oodi’s struktur og opbygning. På første niveau, bygningens stueplan, kan man f.eks. bede om hjælp ved at henvende sig med sine spørgsmål til biblioteksinformationen eller til Helsinki City’s information eller i en indskudt etage dedikeret til aktuel byplanlægning. Her kan man som borger også bidrage med egne synspunkter.
På 2. niveau, der akkurat netop nu er åbnet for alvor for publikum, sørger centralbiblioteket for mange forskellige arbejds-, lærings- og opholdsrum og flere mindre studier, musik-, gruppe- eller arbejdsrum samt Makerspace med al den state-of-the-art teknologi, man kan drømme om – og lidt til.
På 3. og øverste niveau – i Book Heaven – findes viden og læseoplevelser i Oodi’s 100.000 bøger. Og et enestående sted for refleksion med udsigt til byens centrale mødeplads. Det vil sige lige nu er en stor del af dem er udlånt siden åbningen,” siger Katri Vänttinen med et stort smil.

Vejen til Oodi
Det nye bibliotek er ikke et centralbibliotek eller hovedbibliotek i dansk forstand, men er i bogstaveligste forstand den finske hovedstads centrale bibliotek. For de, som ikke har fulgt Finlands største biblioteksprojekt i flere år – tilblivelsen af fantastiske Oodi – er en uddybning og nærmere præsentation på sin plads, og jeg beder direktøren fortælle historien bag Oodi.

I 1980’erne voksede hovedstadens hovedbibliotek ud af sin placering i den klassiske, elegante Rikhardsgade i den gamle bykerne og rykkede ud til et nyt trafikalt og administrativt knudepunkt, som byplanlæggere dengang ventede skulle blive hovedstadens nye centrum – forstaden Pasila. Her blev der åbnet et nyt hovedbibliotek, tegnet af arkitekt Kaarlo Leppänen, i 1986 med et godt og vel 3.500 m2 stort og lyst publikumsareal inklusiv en fin vandkunst samt masser af plads til administration og magasiner mm. Der lå det godt til en gang hen i 1990’erne, hvor det stod klart, at Helsinkis centrum med alt dets liv forblev, hvor det hele tiden havde ligget, og Maija Berndtson (biblioteksdirektør 1987-2013), kunne konstatere: Vi behøver et nyt stort centralt bibliotek, et bibliotek til det ny årtusinde.

Herefter fulgte afprøvning af nye formidlingsformer ved hjælp af et par spændende byfilialer i centrum: Lasipalatsi og siden Library 10. I dag er begge lukkede. Her eksperimenteredes med internetadgang, fladskærme, makerspace-aktiviteter plus anderledes lån af musikinstrumenter, studio, IT og en idé om biblioteket som opholdssted – med stærk appel til bl.a. unge. Der fulgte et større forberedende idé- og udviklingsarbejde, som midt i 2013 resulterede i en arkitektkonkurrence og valg af det ALA Architects-byggeri, der skulle placeres i hjertet af hovedstaden, slutter Katri Vänttinen sin lille historiske odyssé.

“Det hele har kostet ca. 98 mio. EURO, hvoraf staten står for omkring 30 millioner. Det dækker alle udgifter – også planlægning, interiørdesign, teknologi og indretning.”

Oodi – et demokratisk projekt
Danmarks Biblioteker skrev i 2013 bl.a. “Midt i juni 2013 offentliggjordes vinderen af den sidste fase i den internationale arkitektkonkurrence om Helsinkis nye centralbibliotek, ALA Architects. Samtidig kunne den finske kulturminister oplyse, at projektet bliver et af Finlands officielle 100-års projekter, når landet i 2017 kan fejre 100-års jubilæum som selvstændig stat.

Det kommende bibliotek er placeret centralt i Helsinki i Töölönlahti-området med bl.a. musik- og kunsthaller – og i umiddelbar nærhed af det finske parlament. Om biblioteket når at blive helt klart i 2017 er endnu uvist, men man forventer at kunne starte selve byggeriet i 2015.” Med stemmerne 75-8 stemte Helsinki Byråd så endelig for projektet i januar 2015. Det blev ikke 2017 under 100-årsfesten, men året efter, at man kunne slå dørene op til Oodi og stor fest den 5. december 2018, dagen før Finlands Uafhængighedsdag. Siden er folk nærmest væltet ind i bygningen.

Hvordan vil man som borger opleve, at Oodi har en demokrati-rolle?

“Vi tror på, at dette byggeri er en model for, hvordan biblioteket i forhold til den nye bibliotekslov fra 2016 skal løse sine opgaver. Loven siger: I skal gøre alt det, I hele tiden har gjort – anskaffe og vedligeholde mangfoldigt sammensatte samlinger, sørge for adgang til information og skabe rum til livslang læring.
Samtidig skal I løse de nye opgaver, som er: At understøtte og promovere aktivt medborgerskab, altså fungere som et sted, hvor folk kan opnå færdigheder/kompetencer, som det moderne digitale samfund behøver og efterspørger. Aktiviteter som dem, du bl.a. kan finde på vores 2. sal, og som man enten ikke selv har råd til eller ikke engang ved, at man har brug for/får brug for at kunne beherske. Og så den måske mest vanskelige del af den nye opgave for os.
Vi skal organisere events, hvor borgerne/folk kan være uenige – i al fordragelighed/fredsommelighed som et levende sted for aktivt demokrati.
Vi skal hjælpe samfundet med at ‘bryde folks egne små bobler’ og invitere dem til at komme her – et fælles, sikkert sted. Sådan at samfundet ikke udvikler sig med stadigt mere fragmenterede grupper. Det er en udfordring, vi alle skal arbejde med.”

Derudover skal biblioteket sikre og udvikle kulturevents og kulturoplevelser med afsæt i mangfoldighed og høj kvalitet enten med fri adgang eller kun beskeden betaling, sådan “at man i Oodi finder mange, mange typer af aktiviteter i samme hus, så folk møder og støder ind i ting, de ikke selv har planlagt eller forventer.

Her skal man kunne se og opleve mennesker, der – selv om de som ikke ser ud som, eller mener som jeg – alligevel er ‘gode’ mennesker, der beskæftiger sig med interessante ting”, fortæller Katri Vänttinen.

■ Selvom nyhedens interesse for Oodi tydeligvis er ekstrem stor lige nu, så viser førstehåndsindtrykket af borgernes besøg i huset, at netop den 3-delte grundstruktur – i øvrigt med afsæt i borgernes egne ønsker og drømme men naturligvis også i et ændret mediebrug og nye medievaner –  har stor attraktion. Modellen vil uden tvivl danne forbillede for nye biblioteksbyggerier og -renoveringer i fremtiden, som Katri Vänttinen ser det. Og jeg kan kun tilslutte mig.

 

Introduktion til biblioteksdirektørens ansvarsområder

Katri Vänttinen, formelt benævnt Director of Library Services for the City of Helsinkis, har ansvar for fire opgaveområder: Regional Library Services (36 biblioteker og 330 personaler rundt om i kommunen inkl. det gl. hovedbibliotek), Helsinki Central Library Oodi (testbibliotek for alle typer af nye biblioteksservices med 50 medarbejdere), Library Network Services placeret i det gl. hovedbibliotek (de 37 bibliotekers fælles infrastruktur dvs. it-system, logistik-området, anskaffelse og metadataafdeling – også med 50 medarbejdere) og som fjerde og sidste ansvarsområde: National Development Services, som er 100% finansieret af Undervisningsministeriet – og som består af opgaver vi leverer til alle landets andre biblioteker med 17 medarbejdere som står for en fælles TV-kanal samt www.kirjastot.fi, en portal til forskellige fælles nationale services, som man lokalt i landets folkebiblioteker kan bygge ind i egen hjemmeside og give adgang til. En opgave som i mange lande ville høre under et nationalbibliotek eller en national biblioteksstyrelse som i Danmark. Ifølge finsk lovgivning kan ministeren nemlig vælge at lægge opgaver og særligt ansvar ud til særskilte biblioteker, som her til Helsinki City’s nationale biblioteksenhed, men også til et af de ni (tidl. 18) andre regionale biblioteker, som man mødes med 3-4 gang årligt.

 

 

 

 

Danmarks Biblioteksforening

Vartov, Farvergade 27D, 2. sal
1463 København K
Find os på kort
Cookie- og privatlivspolitik

Telefontid: man-fre 10-15
Telefon +45 3325 0935
Fax +45 3325 7900
db@db.dk

SE/CVR: 55618410
VAT: DK55618410
Bankkonto: 9056 4585 947 496
Swift: SPNODK22
IBAN: DK4090564585947496

Følg Danmarks Biblioteksforening

Facebook
Twitter
LinkedIn
Direktørens blog