Opgaver skal matches af budgettet

Artikel fra 'Danmarks Biblioteker' nr.6 2013, som udkommer 6.december.

Artiklen bringes i Danmarks Biblioteker nr. 6 2013, som udkommer 6.december.

At det halter noget rundt omkring understreges af Danmarks Biblioteksforenings årlige tendensundersøgelse.

Bibliotekerne er stadigvæk med 36.5 millioner besøg om året og millionvis af digitale opslag og downloans landets absolut mest brugte kulturtilbud, men i hver anden kommune sparer man fortsat på området. Tendenserne fra Budget 2013, hvor andelen af biblioteker med reduktioner af mere beskedent omfang voksede, holder dog også i Budget 2014 ifølge DBs nye undersøgelse. Samtidig øger hver 10. kommune biblioteksbudgettet. Mens 4 ud af 10 får anlægsmidler.

Tendensundersøgelsen er gennemført af Danmarks Biblioteksforening i perioden 30. september til 6. november 2013 ved en rundspørge til landets bibliotekschefer. Der er indkommet svar fra 91 af landets 98 kommuner, dækkende bibliotekerne i 92 kommuner, idet Esbjerg har samarbejdsaftale med Fanø Kommune. Følgende kommuner har ikke svaret: Brøndby, Faxe, Frederikshavn, Læsø, Samsø og Solrød; enkelte oplyser, at man er på vej med svar, der kan altså blive tale om forskydninger.

Hvor 55% i sidste års tendensundersøgelse for Budget 2013 angav, at man skulle spare, gælder det 52% i 2014 svarende til 47 kommuner. Mens 12 %, ligesom sidste år, får mindre eller større stigning. Øvrige 34% fastholder status quo, dvs. samme budgetniveau i 2014 (inkl. KLs fremskrivningsprocent). To kommuner oplyser, at biblioteksbudgettet endnu ikke er offentliggjort.

Hvor mange skal spare - og på hvad?
For de kommuner, der skal spare i 2014, er der store udsving. Andelen af dem, der ikke skal reducere meget, voksede markant med budget 2013, og denne tendens med mere beskedne reduktioner holder.
I 2014 skal 38% (18 kommuner) spare under 1%, og 43% (20) skal spare mellem 1 og 3%, mens 9% (4) skal spare op til 5%.
Fire andre kommuner angiver, at de skal spare mere end det: 3 - mellem 5 og 8 %, mens en kommune får reduceret budget 2014 med mere end 8% set i forhold til indeværende budget.
Endelig oplyser en kommune, at reduktionen ikke er udmøntet endnu.

Et bibliotek er et sted, hvor borgerne kan få vidensadgang og –hjælp af fagfolk. Men som sidste år og året før falder besparelserne alligevel især på personalet fulgt af materialerne. Af de 55 %, som skal spare, oplyser 2 ud af 3 (64%), at der skal spares på medarbejdersiden, mens hver fjerde skal spare på materialer. Af andre besparelsesområder peges der på f.eks.: åbningstider, licens o.l. Desuden oplyser en kommune, at man skal lukke en filial og to andre, at bogbussen skal nedlægges.

Øgede budgetter
For 12% af de indkomne besvarelser er situationen den, at Budget 2014 øges. Hvor meget det bliver i kroner og øre, fremgår ikke af denne undersøgelse, men af de 11 kommuner, som har en øgning på biblioteksbudgettet, får 36% en beskeden øgning på op til 1%-procent, andre 36% af kommunerne får mellem 1 og 3% højere budget i 2014, mens 27% får en budgetøgninger på mellem 3 og 8%, - og en enkelt ved ikke hvor meget budgettet mere præcist øges. De ekstra midler skal især gå til ’licenser o.a.’ i de 45% af kommunerne, og ellers fortrinsvis til personale, åbningstider og materialer.

Mere til anlæg i 4 ud af 10 kommuner
Også på anlægssiden holder sidste års tendens med en opdatering de fysiske rammer og ny IT-indsats. Ganske vist angiver knap 6 ud af 10 kommuner (58%) et rundt nul på anlægsbudgettet, men 4 ud af 10 kommuner har afsat midler til anlægsopgaver. 18%  af dem får mellem 100.000 og 1 mio. kroner, 6% får fra 1 og op til 3 mio. kroner, yderligere 3% får mellem 3 og 5 mio. kroner, mens 6% får over 6. mio. kroner. For de ca. 8% gælder, at anlægsbevillingen afventer endelig udmøntning og kommunale beslutninger .

Anlægsmidlerne skal gå til: hovedbiblioteker – enkelte nye samt renoveringsopgaver. Det handler også om filialer – ikke mindst om ombygning o.l. i forbindelse med etablering af ’åbent selvbetjent bibliotekstilbud’. Men også til ’andet’, f.eks. oplyser lidt under en tredjedel, at midlerne skal bruges til anlæg mht. IT-og selvbetjening. Enkelte angiver, at dele af anlægsbevillingen kommer fra opsparede driftsmidler.

DDB – penge og beslutninger
2014 bliver præget af to store IT-omlægninger og nyudvikling i bibliotekerne. Overgang til nyt bibliotekssystem – og som noget epokegørende etablering af det Danskernes Digitale Bibliotek (DDB), der har været undervejs fra marts 2010, hvor rapporten Folkebibliotekerne i vidensamfundet udkom. DDB skal sikre alle aldre af borgere nem adgang til udvalgt, kvalitativt, aktuelt og alsidigt medieindhold via digitale platforme. Alt i alt en unik bibliotekskonstruktion.

Hele 98% af de 92 kommuner, som undersøgelsen omfatter, oplyser at man (helt eller delvist, red.) har valgt at tilslutte sig DDB. For knap halvdelens vedkommende er beslutningen behandlet politisk. Men kun hver 3. kommune har valgt at give sine biblioteker ekstra midler til at finansiere tilslutningen, hovedparten af øvrige klarer den ved hjælp af besparelser på andet eller på helt anden vis, hvordan oplyses ikke. To af undersøgelsens kommuner oplyser, at man ikke har tilsluttet sig DDB – og heraf angiver den ene, at det er en politisk beslutning.

Åbningstiden øges igen – enkelte steder med fuld bemanding
Knap hver tredje kommune oplyser, at kommunen øger åbningstiden i forbindelse med Budget 2014. Af dem, der gør det, fortæller seks, at det sker på hovedbibliotek og filialer/lokalbiblioteker – med fuld bemanding. Mens det i øvrigt sker i form af øget åbning med selvbetjening (såkaldte ’åbne bibliotekstilbud’) – både på hovedbiblioteker og i filialer/lokalbiblioteker.

Flere og flere kommuner gør nemlig nogle af deres biblioteker til ’åbent bibliotek’. Det vil sige et bibliotek, der, udover den normale, bemandede åbningstid, har en udvidet åbningstid, hvor borgerne kan betjene sig selv – ved at låse sig ind i biblioteket med deres lånerkort. Ifølge en opgørelse fra Kulturstyrelsen findes der pr. 1. nov. 2013 189 af sådanne biblioteker med differentieret betjening; især filialer men også nogle hovedbiblioteker. Og tendensundersøgelsen viser nu, at flere følger. Seksten kommuners biblioteker svarer på spørgsmålet om denne udvikling sker i besparelsesøjemed eller som led i bedre service. Kun to angiver, at det sker for at spare. I alt 14 kommuner, at det sker som led i lokal forbedring af servicen.

Bibliotekernes strategi
Nye digitale initiativer, opdatering af de fysiske rammer og stadig flere åbningstimer karakteriserer tendenserne i DBs undersøgelse af Budget 2014.
At det overhovedet kan lade sig gøre med det aktivitetsniveau, bibliotekerne har, og samtidig med - omend fortrinsvis – beskedne besparelser i hver 2. kommune hænger sammen med de danske folkebiblioteker fremsynethed, samt dygtige biblioteksfolks og målrettede kommunalpolitikeres planlægningsindsats på biblioteksområdet. Mere end hver 3. kommune har en politisk vedtaget biblioteksplan, og i de øvrige oplyser hele 80%, at biblioteksområdet indgår som del af den lokale kulturpolitik.
Se de enkelte bibliotekspolitikker via db.dk/budget2014(tjek MHL).

Sørg for at opgaver og forventninger reelt matcher budgettet!
DB formand Vagn Ytte Larsen (A) om tendenserne:

”Det er naturligvis stærkt gået, at halvdelen af kommunerne ifølge undersøgelsen kan holde biblioteksbudgetterne nogenlunde i ro. Enten ved at fastholde statusquo-budgetter eller ved besparelser under 1% (hhv. i 31 og 18 kommuner). Og dertil at hver 10. kommune faktisk øger budgetterne.
Men jeg er selvfølgelig ikke glad for, at man i hver 3. kommune (29) har vedtaget et budget, der er reduceret i forhold til i år med mellem 1 og 8% eller mere. Det rimer dårligt med borgernes brug af bibliotekerne på den ene side og de øgede opgaver, som samfundet har givet bibliotekerne med hensyn til borgerservice-assistance og IT-informationssøgning. Samt kulturministerens ønske om at styrke folkeoplysning og læsning.

Min konklusion er dog på baggrund af de seneste års mønster i besparelsesniveauet: – at vi nu må være kommet hele raden rundt. Vi har set besparelser på biblioteksområdet i både forrige og denne byrådsperiode, og nu alle landets kommuner have toptrimmet bibliotekerne efter opgave-og kommunalreformen.
For de kommende fire års biblioteksbudgetter handler det derfor i kommunerne om at styrke biblioteksområdet. Ikke bare ved tildeling af opgaver i tiltro til bibliotekets muligheder og kompetencer - men også om at sikre at bugetterne rent faktisk matcher denne udstrakte tillid, som vi kommunalpolitisk har til bibliotekernes eminente opgaveløsning.”                                                                                                                    

Budgetudviklingen i 2010-2013:
Kulturen styrket – bibliotekerne besparet

Ifølge Danmarks Statistiks tal har kommunerne i snit øget udgifterne til kulturområdet med 1,7% målt i løbende priser. Denne stigning varierer dog ganske stærkt afhængigt af hvilket parti, der har borgmesterposten, viser en opgørelse lavet af onlineavisen Søndag Aften her i november. I kommunerne ledet af socialdemokrater, konservative og lokallister har man øget kulturudgifterne i den forløbne valgperiode. Kun Venstre-styrede kommuner bruger i dag færre penge til kultur end for fire år siden, oplyser SA. Og bibliotekssektoren har ifølge SA holdt særligt hårdt for i den nu afsluttede kommunale valgperiode. For ’målt i løbende priser – altså UDEN prisregulering – er kommunernes samlede biblioteksbudgetter faldet med 4,3% fra 2010 til 2013’.

Danmarks Biblioteksforening

Vartov, Farvergade 27D, 2. sal
1463 København K
Find os på kort
Cookie- og privatlivspolitik

Telefontid: man-fre 10-15
Telefon +45 3325 0935
Fax +45 3325 7900
db@db.dk

SE/CVR: 55618410
VAT: DK55618410
Bankkonto: 9056 4585 947 496
Swift: SPNODK22
IBAN: DK4090564585947496

Følg Danmarks Biblioteksforening

Facebook
Twitter
LinkedIn
Direktørens blog