Populært studiemiljø giver rekord mange unge lånere i Horsens

Foto: Horsens Kommune/Per Algreen.

I Danmarks Biblioteker nr. 6, 2012 er der en omtale af Tænketankens og DBs sommerundersøgelse, som peger på, at de 15-19 årige i fremtiden vil bruge biblioteket mere end andre aldersgrupper. Og tendensen med flere unge lånere på biblioteket holder på landsplan melder Horsens Bibliotek.

Unge mellem 18 og 20 år er den gruppe, som er de flittigste lånere på Horsens Bibliotek. Årsagen er, at unge studerende i stigende grad samles på biblioteket for at lave opgaver. Derfor er der stort pres på bibliotekets studierum hele dagen, og biblioteket har nu været nødt til at udvide med to ekstra rum for at imødekomme de unges efterspørgsel.

”Vi oplever flere og flere unge, der fysisk møder op på biblioteket. De vil gerne sidde sammen og løse opgaver, og i den forbindelse tager de mange faglitterære bøger ned fra hylderne. De benytter også i stigende grad muligheden for at tilkalde en bibliotekar, hvis de har brug for hjælp. For eksempel til at finde frem til digitale artikler på engelsk”, fortæller bibliotekschef Lisbeth Christensen. Omkring 60 % af de unge bruger folkebiblioteket til hjemlån af biblioteksmaterialer. På fotoet er bibliotekar Metteline Lykke Rasmussen i gang med at finde de rigtige materialer frem.

Danmarks Biblioteksforening

Vartov, Farvergade 27D, 2. sal
1463 København K
Find os på kort
Cookie- og privatlivspolitik

Telefontid: man-fre 10-15
Telefon +45 3325 0935
Fax +45 3325 7900
db@db.dk

SE/CVR: 55618410
VAT: DK55618410
Bankkonto: 9056 4585 947 496
Swift: SPNODK22
IBAN: DK4090564585947496

Følg Danmarks Biblioteksforening

Facebook
Twitter
LinkedIn
Direktørens blog