Replik fra Centralbibliotekarerne

I sommer blev nye CB-aftaler for 2021-2024 vedtaget, se Danmarks Biblioteker nr. 3, 2020 side 8-9.

Tak til bibliotekscheferne i Silkeborg, Tønder og Varde for gode debatindlæg om, hvad digital overbygning anno 2020 i deres øjne handler om. Er digital overbygning lig med licenser på ungdomsuddannelsesområdet eller er det en ny public service-platform lavet i et fællesskab af offentlige og private aktører?

Lysten til at diskutere, hvad en digital overbygning består af, findes ikke kun i Danmarks Bibliotekers spalter – nej, de spørgsmål drøftes heldigvis også ivrigt på bl.a. CB-ledermøder i regionerne og i andre sammenhænge, hvor gode og interesserede chefer samles.

Temadag på vej
Diskussionen er vigtig og påtrængende. Vi glæder os derfor meget til at invitere alle bibliotekschefer til en temadag om emnet hér i vinter (om nødvendigt bliver den digital), hvor vi sammen har tid til at fordybe os i emnet, få afdækket kompleksiteten i området, opnå en fælles forståelse af hvilke mulige spor der er på feltet, og ikke mindst gerne nå til enighed om, hvad der så skal ske og realiseres på materialeoverbygningsområdet i de kommende år.

Diskussioner og dialoger, der er vigtige at kunne stå på, når vi som centralbiblioteker skal begynde at arbejde med at realisere en moderne digital overbygning i forlængelse af de nye centralbiblioteksaftaler, naturligvis i et tæt samspil og videre samarbejde med folkebibliotekerne og vores andre nationale aktører. Invitationen til cheferne og andre interesserede følger inden så længe.

Diskussionen om hvad den digitale overbygning er for en størrelse, er nemlig ikke så simpel, som den nogle gange fremstilles. Og til at varme op til diskussionen på temadagen, følger hér en række spørgsmål, som vi vil lægge op til en drøftelse af på dagen, og som man med god mening kan begynde at tygge på og overveje allerede nu:

■ Er noget overbygning, bare fordi man ikke har købt det lokalt? Og bør man nationalt arbejde med, hvad der bør være i den lokale digitale grundsamling?

■ I en årrække har staten via centralbibliotekerne finansieret en række overbygnings-licenser:

Pressreader: CB betaler platform og forbrug – p.t.  er der brugt 1.112.524 kroner i 2020
RB Digital: CB betaler for platform, bibliotekerne for forbruget. 425.650 kroner
eReolen Global: CB finansierer 1 mio. kroner. plus timer til redaktionsarbejde og materialevalg.

I alt er der sammenlagt p.t. brugt 2.528.174. I den nye rammeaftale er der p.t. afsat små 4 mio. kroner til licensindkøb årligt. Skal vi fortsætte med de nuværende licenser eller skal der købes nye – og i så fald hvilke?

■ En overbygningslicens skal matche de kriterier, der gælder for den fysiske overbygning. Det er derfor også et spørgsmål, om indholdet overhovedet er tilgængeligt på markedet?

■ CB’ernes ramme til materialeindkøb bliver ikke højere, og vi tillægger forsat den fysiske overbygning høj værdi. Hvordan skal materialekronerne prioriteres?

■ Hvordan kan den fysiske overbygningssamling frisætte bibliotekerne til at investere digitalt lokalt?

■ Er et digitalt og et fysisk udlån lige meget værd, og hvorfor deler vi det op i statistikkerne?

■ Statens holdning er, at det er de selvejende ungdomsuddannelsers pligt og ansvar at servicere deres studerende med relevante licenser. Mange kommuner servicerer ofte de ungdomsuddannelser, der ligger i kommunen. Hvor placerer vi folkebibliotekernes materialeoverbygning i den diskussion?

■ I dag er der, når man kigger på statistikken, stor forskel på, hvor meget kommunerne får ud af de nuværende overbygningslicenser – eller licenser i det hele taget. Man kunne derfor lidt retorisk spørge om fri og lige adgang handler om mere end blot at adgangen er betalt på forhånd? Skævvrider vi borgernes muligheder for at få noget ud af materialeoverbygningen ved kun at tale om forsyning?

■ Hvordan kan CB og Det Kgl. Bibliotek sammen sikre folkebibliotekerne en overskuelig og let tilgængelig adgang til og professionel formidling af de samlede digitale overbygningsressourcer, den digitale kulturarv og digitale specialsamlinger, således at de bedre kan formidle den til borgerne?

■ Hvordan skal overbygningsressourcerne være integreret i vores fælles digitale og sammenhængende bibliotek, og hvordan kan DDF og CB samarbejde for at sikre, at alle ressourcer bliver formidlet professionelt og dermed er tilgængelige for borgerne via bibliotekernes hjemmesider og andre digitale platforme?

Hvilke andre nationale parter kunne være partnere i feltet den digitale overbygning? Hvem har relevante digitale ressourcer som er klareret, og som har en forretningsmodel bibliotekerne kan leve med?

■ Hvilke nye formater og teknologier kan vi udvikle og formidle med – også qua den generelle teknologiske udvikling i vores omverden?   

■ Og endelig – hvad er biblioteksvæsnets fælles vision for en digital overbygning? Om 2 år – om 10 år? 20 år?

Vi glæder os til vi ses på temadagen og til den fortsatte diskussion. Hvis der allerede er nogle – ud over Tønder, Varde og Silkeborg – der har nogle gode input, er man meget velkommen til at sende til sit centralbibliotek, således at vi har krudt til at få planlagt en god temadag.

 

Bedste hilsner

Thomas Angermann og Pernille Schaltz for Centralbibliotekarerne

 

Fakta:
I Danmark er seks kommuners biblioteker udpeget som centralbiblioteker: Aalborg, Herning, Vejle, Odense, Roskilde og Gentofte. CB’erne bidrager til at sikre fri og lige adgang til viden via materialeoverbygning og særlig udvikling. Det er staten der jf. Lov om biblioteksvirksomhed finansierer denne overbygning til de kommunale folkebiblioteker, en unik ordning i det internationale bibliotekslandskab.
I sommer blev nye CB-aftaler for 2021-2024 vedtaget, se Danmarks Biblioteker nr. 3, 2020 side 8-9.

Danmarks Biblioteksforening

Vartov, Farvergade 27D, 2. sal
1463 København K
Find os på kort
Cookie- og privatlivspolitik

Telefontid: man-fre 10-15
Telefon +45 3325 0935
Fax +45 3325 7900
db@db.dk

SE/CVR: 55618410
VAT: DK55618410
EAN: 5797200048110
Bankkonto: 9056 4585 947 496
Swift: SPNODK22
IBAN: DK4090564585947496

Følg Danmarks Biblioteksforening

Facebook
Twitter
LinkedIn
Direktørens blog