Sammen er vi stærkere. DB Repræsentantskabsmøde

Hvordan sætter vi biblioteket på dagsordenen og sikrer, at alle – såvel de politiske beslutningstagere som den brede befolkning – kender folkebibliotekets værdi og forstår hvilken vigtig rolle, det spiller i samfundet?

Rammen for årets andet og sidste repræsentantskabsmøde var sat midt i Billund. Med inspiration fra et helt enestående samarbejde mellem Billund kommune, borgere og byens kommercielle aktører tog repræsentantskabet det første spadestik til en storstilet landsdækkende kampagne, der skal skydes i luften til efteråret 2017.

Fra mangfoldig rodebunke til opsigtsvækkende tårn
I dag gør de enkelte biblioteker en stor indsats – hver især. Men den samlede indsats og værdien af den, kan være svær at få øje på midt i alt det andet, det råber på danskernes opmærksomhed. På Danmarks Biblioteksforenings repræsentantskabsmøde fredag den 18. november 2016 eksemplificerede konsulent Merete Pape Due effektivt dette dilemma ved hjælp af en kasse klodser, som blev kastet ud på gulvet. “Hvis hvert bibliotek er en klods, hvordan får vi så mest synlighed?”. Som en bunke enkeltstående klodser ved siden af hinanden – eller som et tårn, hvor hver klods indgår i en fælles konstruktion?”. Svaret var klart for enhver: En fælles indsats er mest effektfuld.

Repræsentantskabet var enig. De gav forretningsudvalget og DB sekretariatet fuld opbakning til at gå videre med den fælles bibliotekskampagne, som skal køre fast én uge om året. Lige som vi kender det fra f.eks. Knæk Cancer-ugen.

Demokrati på agendaen i valgåret
Det blev også vedtaget, at den første kampagne skal handle om demokrati, og om den rolle bibliotekerne spiller i forhold til borgerne og Danmark som demokrati. Med et kommunalvalg rundt om hjørnet ligger netop dette tema lige til højrebenet i 2017. Året efter – i 2018 – vil teamet blive fastlagt i samarbejde med DBs medlemmer.

Næste skridt bliver at samle et team af interesserede biblioteks-medarbejdere i det videre arbejde, så kampagnen bliver bredt funderet, og alle de gode, innovative kræfter blandt DBs medlemmer kommer i spil.

 

Lotte Hviid Dhyrbye og Louise Agger Nexø, Tænketanken Fremtidens Biblioteker

Danmarks Biblioteksforening

Vartov, Farvergade 27D, 2. sal
1463 København K
Find os på kort
Cookie- og privatlivspolitik

Telefontid: man-fre 10-15
Telefon +45 3325 0935
Fax +45 3325 7900
db@db.dk

SE/CVR: 55618410
VAT: DK55618410
Bankkonto: 9056 4585 947 496
Swift: SPNODK22
IBAN: DK4090564585947496

Følg Danmarks Biblioteksforening

Facebook
Twitter
LinkedIn
Direktørens blog