Sass Larsen, Socialdemokratiet og kulturen

Henrik Sass Larsen. Foto Steen Brogaard.

Uro i medierne og i vælgerskaren. Kort før folketings- valget skabte udmeldinger fra Henrik Sass Larsen tvivl om Socialdemokratiets grundholdning til kultur og biblioteker.

“Hvis du kigger på, hvad man bruger de kulturelle kroner til, så er det Det Kongelige Teater, det er symfoniorkestre rundtomkring, det er biblioteker, hvor der snart ikke kommer nogen mere, det er ballet, det er klassisk musik og alt muligt andet. Desto færre og desto snævrere det er, desto flere penge bruger vi på det, ser det ud til. Hvor jeg siger, det er ikke, fordi man i storstilet grad støtter kulturen sådan mere bredt, folkeligt. Det får folk lov til, synes jeg, selv at betale”, sagde Henrik Sass Larsen, gruppeformand for Socialdemokratiets folketingsgruppe, i programmet Slotsholmen på P1 ifølge Magisterbladet.dk den 16. april.

Henrik Sass Larsen fik, øjensynlig i et forsøg på at tale populærkulturens sag, gjort sig kraftigt ud til bens ikke bare blandt kulturfolk, men også hos en lang række både kendte og ukendte biblioteksbrugere og -støtter.

Biblioteket - grundpille, rygrad og fælles mødested
Flere borgere gav således på Sass’ Facebook-side udtryk for, at bibliotekerne ikke er elitære, men vigtige for ’almindelige mennesker’ o.l. Fra partiets egne rækker kommenterede Mogens Jensen – partiets mangeårige kulturordfører i Folketinget, næstformand og mulig kulturminister hvis rød blok vinder folketingsvalget – i første omgang sagen den 16. april på Twitter, da han skrev “Bibliotekerne har 38 mio. besøg om året og er et vigtigt fundament for borgernes adgang til information, litteratur, debat og kulturoplevelser.” 

Sagen blev ligeledes taget op af flere medier, bl.a. i en kommentar af chefredaktør Christian Jensen i Politiken 21. april “Visionære socialdemokratiske tænkere og politikere som Hartvig Frisch gjorde netop bibliotekerne til bærende bjælker i den moderne velfærdsstats demokratisering af kultur og litteratur. I vores skattesystem omfordeler velfærdsstaten formuer. På bibliotekerne omfordeles kulturel kapital.”

Lederen den 26. april i Berlingske fandt mere generelt, at “Danmarks måske kommende finansminister benytter enhver lejlighed til at understrege sit folkelige ståsted. Ofte er hans udfald dog overfladiske og bedre designet til at skabe røre end reel politisk forandring.” Og om udfaldet mod bibliotekerne lød det “Ifølge Danmarks Statistik var der over 38 millioner besøgende på de danske biblioteker i 2017, hvilket er det hidtil højeste tal og altså en stigning i forhold til tidligere år. Samtidig er bibliotekerne et helt afgørende grundelement i dansk kulturpolitik og netop stedet, hvor alle borgere – også dem uden penge i lommen og bogreoler i stuen – kan komme og blive beriget intellektuelt, kulturelt og åndeligt. Den grundlæggende idé med offentligt finansieret bogudlån er alt andet end elitær.”

Erik Boel, tidligere international sekretær i Socialdemokratiet, kaldte i et læserbrev den 28. april i Jyllandsposten bibliotekerne for “en grundpille i det velfærdssamfund, som Socialdemokratiet på vanlig vis hævder at være ophavsmand til.” Han skrev bl.a. “Det er forfriskende med en politiker, der mener noget. Men Sass skaber med sine udmeldinger farlig usikkerhed om Socialdemokratiets kurs – aktuelt om kulturpolitikken. I en tid med fake news, sociale medier, der går amok, og populisme er der mere end nogensinde brug for den redelige information og oplysning, bibliotekerne giver mulighed for.”

Steen Bording Andersen (A) – formand for Danmarks Biblioteksforening og for Aarhus Kommunes Kulturudvalg – fremhæver den 26. april på Kulturmonitor.dk “Folkebiblioteket er folkets”  at “... hele idéen med folkebiblioteket var netop, at her kunne folket møde kultur og få adgang til viden på tværs af klasseskel, for som oplyste borgere at kunne deltage i folkestyret. Den kerne er stadig den samme for biblioteket.”

Vinkler, som også professor og forfatter Svend Brinkmann pointerer i sin Facebook-kommentar den 20. april. “Efter min mening er bibliotekerne rygraden i et frit og oplyst samfund. Her er gratis adgang til aviser, blade og selvfølgelig bøger fra både nutid og gamle dage. Her er samfundsdebat og foredrag for store og små. Man finder typisk et sammenrend af borgere med alle tænkelige etniske og sociale baggrunde, og bankdirektøren kan kopiere Weekendavisens krydsord for at kunne gætte om kap med sin ægtefælle.”

Kulturpolitikken - efter valget
- kan der endnu ikke siges noget konkret om. Men Mogens Jensen udtrykker i Magisterbladet den 23. april tilfredshed med, at det over tid er lykkedes at få flere danskere til at bruge de forskellige kulturtilbud, hvilket bl.a. betyder, at danskernes kulturforbrug i dag er langt mere nuanceret end tidligere. Samme sted slår han fast, at “Det at opdele kulturen i finkultur og folkelig kultur er en forældet tankegang. I dag kan man godt høre dansktop den ene dag, og se ballet den næste”, men han erkender også, at der stadig er lang vej, før alle danskere er repræsenteret på de danske museer og teatre.

“Gennem årene er det lykkedes at få flere til at bruge kulturen, men vi er standset et sted, hvor der er en kerne, som blandt andet på grund af kulturel opvækst og deres sociale og økonomiske situation, ikke får brugt de her tilbud. Og det er noget, vi i Socialdemokratiet vil gøre mere for, så alle danskere kan opleve en mangfoldighed af kultur.”

■ Valget til Folketinget er i skrivende stund udskrevet, og vi skal alle til stemmeurnerne den 5. juni. Danmarks Biblioteker ser på kultur- og bibliotekspolitikken efter regeringsdannelsen.

Danmarks Biblioteksforening

Vartov, Farvergade 27D, 2. sal
1463 København K
Find os på kort
Cookie- og privatlivspolitik

Telefontid: man-fre 10-15
Telefon +45 3325 0935
Fax +45 3325 7900
db@db.dk

SE/CVR: 55618410
VAT: DK55618410
Bankkonto: 9056 4585 947 496
Swift: SPNODK22
IBAN: DK4090564585947496

Følg Danmarks Biblioteksforening

Facebook
Twitter
LinkedIn
Direktørens blog