Silkeborg: Ny Læring

Foto: Rasmus Kradrup.

En smeltedigel af læring, formidling, kultur og unge.

Bibliotekernes arbejde med at udvikle biblioteksrelateret læring og nye læringsrum har med Ny Læring bevæget sig ind i en ny kvalitetsfase med øget fokus  på at styrke koncepter, læringsforløb og kompetencer specielt rettet mod unge. Silkeborg rapporterer om initiativerne.

Slots- og Kulturstyrelsesprojektet Ny Læring barslede i juni med otte læringsforløb Ny Læring på Gyldendals litteraturportal. Og rapporten Biblioteksdidaktik – hvorfor, hvad og hvordan? Koncepter og læringsforløb er ifølge en ekspertvurdering fra Syddansk Universitet banebrydende og kan danne grundlag for nye typer læringsforløb til ungdomsuddannelserne og folkeskolens overbygning. Rapporten er frit tilgængelig i Slots- og Kulturstyrelsens projektbank under Ny Læring.

På Silkeborg Bibliotekerne har vi med Ny Læring udvidet det traditionelle repertoire af søgekurser med læringsforløb, der trækker på og nytænker en anden velkendt bibliotekarisk disciplin, nemlig litteraturformidlingen.

Hvad synes de unge?
Et læringsforløb om kanonlitteratur blev skabt i et samarbejde mellem skole og bibliotek – til glæde for eleverne, som tog rigtig godt imod det.

80% af HF-eleverne og 98% af STX-eleverne var tilfredse eller meget tilfredse med, at undervisningen foregik både som danskfaglig undervisning på skolen og biblioteksfaglige work-shops på biblioteket. 80% af HF-eleverne og 92% af STX-eleverne synes, det var engagerede at arbejde med det faglige indhold på biblioteket – netop fordi biblioteket tilbød et anderledes fysisk læringsrum, en oplevelsesorienteret tilgang til skønlitteratur og anderledes undervisere/formidlere.

Alt i alt har vi i løbet af en uge haft over 200 unge mellem 16 og 25 år på biblioteket til en fin litteraturoplevelse, og det er vel at mærke ALLE de unge – også dem, der normalt aldrig sætter deres fod på biblioteket eller læser skønlitteratur. 80% af de adspurgte unge fra HF svarede nemlig, at de sjældent eller aldrig læser skønlitteratur og 42% af STX-eleverne gav samme ned-slående svar.

Hvad synes lærerne?
Lærergruppens tilbagemelding var mere bredspektret. I forhold til at fastholde særligt de svagere elever betones vigtigheden af nye læringsmetoder, som biblioteket byder ind med, ligesom den værtskabelige tilgang til de unge mennesker er af betydning for elevernes åbenhed.

På spørgsmålet om hvorvidt kanonforfatterne kunne vinges af i læreplanen, udtrykker lærerne forskellige holdninger. Bl.a. den del af forløbet blev naturligvis redigeret inden publiceringen af forløbene, så de publicerede forløb imødekommer alle lærere. Generelt er holdningen, at biblioteket ikke kan eller skal overtage danskundervisningen, men at der er oplagte muligheder i forhold til en understøttende rolle. Pointen er, at vi skal komplementere skolernes undervisning og ikke være dårlige kopier af lærerne. Med andre ord: Vi skal italesætte vores egen biblioteksdidaktik og fortsætte den professionelle dialog med skolerne, som der er åbnet op for med projektet.

Nye læringsrum, samarbejdspartnere og erfaringer
Der ligger altså et strategisk potentiale i at udvikle bibliotekets læringstilbud, som på én gang trækker på folkebibliotekets litteratur-DNA og samtidig udfordrer formidlingsdisciplinen markant.

De unge er glade for at komme på biblioteket og opleve Spoken Word, Shared Reading, litterære udstillinger, digitale værker, litterære makerspaces osv. Med andre ord: Oplevelseslitteratur. Bibliotekerne ønsker flere unge på bibliotekerne, at højne de unges litteraturglæde, højne kendskabet til biblioteket som moderne kulturhus og at bidrage til de unges dannelsesproces. Vi har nu otte publicerede forløb grydeklar og frit tilgængelige til biblioteksformidlere og lærere, der ønsker at lave fælles forløb.

Undervejs har vi selvfølgelig gjort os mange erfaringer – også om den tværorganisatoriske samarbejdsproces. Et strategisk mål har været at udvikle og konceptualisere en læringsydelse, som vi kan bruge i storskala over for eksempelvis alle 1. g klasser. Projektet har lært os vigtigheden af at indtænke det tværfaglige samarbejde såvel på det operationelle medarbejderniveau som på det strategiske ledelsesniveau i både skole og bibliotek. Det sidste for at sikre, at samarbejdet ikke bare beror på enkeltpersoner, men at der gives rum og tid for medarbejdergrupperne til reel samskabelse af indhold og metoder i læringstilbuddene.

Vi har også lært, hvor afgørende – og svært – det er at kunne italesætte den bibliotekariske faglighed ind i partnernes faglige kontekster. At kunne udvikle og professionalisere den ved tilegnelse af didaktiske værktøjer samt ved en løbende praksistræning. Det har været af stor værdi, at projektlederen med kompetence som formidler, gymnasielektor og didaktiker har fungeret som ‘oversætter’ mellem skole- og biblioteksverden og iøvrigt også givet anledning til nye faglige profiler, når vi rekrutterer. I et fremtidigt professionelt samarbejde er det afgørende, at vi har et dybere kendskab til partnernes faglige domæne og mestrer sproget.

Betydningen af at levere et kvalificeret og professionelt læringsforløb understreges af en ledelsesambition om at udvikle mulige forretningsmodeller for læringsydelserne, som sikrer, at vi vitterligt også har ressourcer til at levere varen. Og at den vare, vi leverer, modsvarer prisen!

Fra projekt til drift
Nu skal Ny Læring omsættes til drift ikke kun i Silkeborg, men også på andre biblioteker. I projektperioden er der ekstra timer og økonomi til at udvikle, noget som hverdagen desværre ikke byder på. Gyldendal-Uddannelse.dk’s tilstedeværelse i publiceringsdelen af projektet har i den grad løftet kvaliteten af hele projektet. De læringsforløb, der er kommet ud af det, er gennemført essentielle, og at de er med i Gyldendals katalog er en vigtig blåstempling. Derudover er de synlige for de mange tusinde lærere og elever, der dagligt arbejder med Litteraturportalen.

Forløbene og didaktikken ligger altså klar – frit tilgængelige. Centralbibliotekerne udbyder i efteråret et intro-webinar og derudover kurser i forløbenes metoder og genstandsfelter. Forløbene kan med fordel genbruges i flere klasser og flere år. Så forudsætningerne for drift er der – resten er op til de enkelte biblioteker.
 

Fakta InfoSilkeborg Bibliotekerne (projektansvarlige), Herning Bibliotekerne og Aarhus Kommunes Biblioteker står bag projektet. Ny Læring er støttet af Kulturstyrelsens Udviklingsmidler og Undervisningsministeriets Udlodningsmidler.

Biblioteksformidlere, uddannelsesbibliotekarer, lærere og konsulenter fra hele landet har gratis bidraget til Ny Læring på Litteraturportalen. Se mere på litteraturportalen.gyldendal.dk i menupunktet Ny Læring.

 

INGE KRING er publikumschef og CECILIE LASKIE projektleder, Silkeborg Bibliotekerne.

 

 

 

Danmarks Biblioteksforening

Vartov, Farvergade 27D, 2. sal
1463 København K
Find os på kort
Cookie- og privatlivspolitik

Telefontid: man-fre 10-15
Telefon +45 3325 0935
Fax +45 3325 7900
db@db.dk

SE/CVR: 55618410
VAT: DK55618410
Bankkonto: 9056 4585 947 496
Swift: SPNODK22
IBAN: DK4090564585947496

Følg Danmarks Biblioteksforening

Facebook
Twitter
LinkedIn
Direktørens blog