Skal en kommune have en biblioteksleder?

Ifølge Nordvestnyt den 18. maj overvejer man i Kalundborg Kommune at omorganisere kommunens biblioteksvæsen, så det ikke længere fungerer som en selvstændig enhed, men som en del af den kommunale kultur-og fritidsforvaltning. Oplægget til en udviklings- proces, “Mere bibliotek for pengene”, går på, at stillingen som bibliotekschef på Kalundborg Bibliotek nedlægges, og at i alt to-tre stillinger på biblioteket ikke bliver genbesat, når de bliver ledige.

Også ifølge Nordvestnyt skal de administrative opgaver overlades til staben i Kultur og Fritid, og ‘de lønkroner, som bibliotekerne på den måde sparer, skal bruges til indkøb og aktiviteter’. Det skal understreges, at der p.t. ikke er taget nogen endelige beslutninger i Kalundborg, men en idé om at nedlægge biblioteket som selvstændig enhed og afskaffe bibliotekslederen er i sig selv et brud med hidtidig praksis og derfor af interesse for hele sektoren.

Danmarks Biblioteker har derfor bedt Kulturstyrelsen om en kommentar til en sådan udvikling i forhold til Lov om biblioteksvirksomhed fra 2000 § 3 og specifikt til § 3.3 ‘Lederen af et folkebibliotek skal have en relevant faglig baggrund.’

Hvad siger Kulturstyrelsen?
Kulturstyrelsens Christian Søndergård Christensen, specialkonsulent, cand. jur. fra afdelingen Ressourcer, skriver i sit svar den 30. maj følgende generelle bemærkninger om, hvilken betydning bibliotekslovens § 3, stk. 3, har for organiseringen af en kommunes biblioteksvæsen:   

“Det er på grundlag af forarbejderne og andre fortolkningsbidrag til bibliotekslovens § 3, stk. 3, Kulturstyrelsens opfattelse, at der skal være en biblioteksleder af en kommunes biblioteksvæsen. Det forudsættes endvidere på dette grundlag i bestemmelsen, at stillingen som biblioteksleder besættes efter en rekrutteringsproces, hvor kommunen kan vælge en biblioteksleder ud fra en samlet vurdering af ansøgerfeltets faglige og ledelsesmæssige kvalifikationer. Kulturstyrelsen finder derfor ikke, at en bibliotekslederstilling for et folkebiblioteksvæsen kan nedlægges.

Det skal hertil bemærkes, at det følger af fortolkningsbidrag til bibliotekslovens § 3, stk. 3, at Kulturstyrelsen eller andre myndigheder ikke kan blande sig i eller kontrollere indholdet af bibliotekslederopgaven, og en kommunes valg af lederkandidat er således et lokalt, kommunalt anliggende. Det bemærkes endvidere, at der ikke i forhold til biblioteksloven kan antages at være noget til hinder for, at en person både bestrider en stilling som biblioteksleder og fx som kulturchef, hvorved forudsættes, at personen har en relevant faglig baggrund.”

Christian Søndergård Christensen fremhæver desuden, at bemærkningerne alene er udtryk for styrelsens fortolkning af bibliotekslovens § 3 generelt betragtet. Styrelsen ønsker ikke at udtale sig om den konkrete sag om en ændring af organiseringen for biblioteksvæsenet i Kalundborg Kommune, men, oplyser han, styrelsen har spurgt Kalundborg Kommune om, hvordan kommunen vil forholde sig med hensyn til stillingen som biblioteksleder i forbindelse med den planlagte organisationsændring.  

Bladet har også bedt formændene for Bibliotekarforbundet og Bibliotekschefforeningen, samt 2. og faglig næstformand i Danmarks Biblioteksforening – om en principiel kommentar til idéen.

Bibliotek uden leder hænger ikke sammen
“Bibliotek uden bibliotekschef – det rimer ikke i mit hoved”, siger Kirsten Boelt, Danmarks Biblioteksforenings faglige næstformand og mediechef ved Aalborg-bibliotekerne. For at holde fokus på tilbud og udvikling af den kulturinstitution, som benyttes allermest i kommunerne, er det ifølge hende helt nødvendigt og vigtigt, at der er en leder/chef. Hun fortsætter: “Jeg mener ikke, det er muligt at drive biblioteker sammen med en række andre funktioner, som ikke direkte er relaterede til biblioteksvirksomheden, og jeg mener afgjort, at der skal være én leder i kommunen, der har bibliotekets udvikling og drift som sin hovedopgave.

Biblioteker er ikke en ‘transaktionsbaseret’ virksomhed som f. eks. SKAT, men en institution båret af værdier og med en samfundsmæssig betydning i forhold til at fremme borgernes adgang til oplysning, uddannelse og kulturelle aktiviteter. Derfor er det vigtigt, at biblioteket har en leder, som har en dyb forståelse for bibliotekets mission og kan bringe den videre til forvaltning og ikke mindst politikere”. Kirsten Boelt slutter: “De rent administrative opgaver skal naturligvis løses så rationelt som muligt, og bliver det i fællesskab i den kommunale forvaltning, er det fint. Bibliotekets ve og vel er så vigtig en opgave, som fortjener stor omhyggelighed og opmærksomhed fra både ledelse og politikere.”

Biblioteket er ikke bare en udlånsstation 
Mogens Vestergaard, formand for Biblioteks-chefforeningen og bibliotekschef i Roskilde, vil ikke blande sig i selve ledelsesfunktionen. Men dét, han kunne frygte, er, at der uden en leder af biblioteket vil ske en uheldig underprioritering i forhold til de store muligheder som biblioteket rummer som aktiv informations-, kultur- og vidensvirksomhed mv. i kommunerne. “Behandles biblioteket som alle mulige andre forvaltningsopgaver, fordi man feljagtigt tror, at her er der tale om en simpel udlånsstation, så får det ikke den effekt og betydning, det kan have”, mener Bibliotekschefforeningens formand. “Det er jo efterhånden sådan i dag, at biblioteket i stadig flere kommuner, er blevet til kommunens ansigt udadtil. Det er her man som borger møder kommunen direkte.”

Mogens Vestergaard henviser i den sammenhæng til de mange typer af forskellige opgaver, som biblioteket varetager i dag i forhold til borgerne i tillæg til at være et sted for kulturoplevelser. “Her kommer borgerne selvfølgelig for at blive beriget, men her kommer borgerne i dag også som aktive medspillere og bidragydere på en lang række områder”, pointerer Vestergaard.

Det handler ikke om faggrænser
Pernille Drost, formand for Bibliotekarforbundet, finder det generelt problematisk, at man kan overveje ikke at ansætte en bibliotekschef. Hun understreger over for Danmarks Biblioteker, at det ikke handler om faggrænser og brødnid. Pernille Drost anerkender, at også andre faggrupper kan levere biblioteksledere med ‘relevant faglig baggrund’, som det hedder i biblioteksloven § 3.3 om lederen af et folkebibliotek, men siger hun: “Det er vigtigt, at ledelsesopgaven ikke gøres til et besparelsesemne. Det skal også bibliotekets medarbejdere, bibliotekarer og andre herunder ledelsen, og politikere være opmærksomme på.” Fordi, påpeger BFs formand, folkebibliotekerne har en anden virksomhedskarakter end mange andre kommunale opgaveområder. “I biblioteks-lederens opgaveportefølje ligger tunge strategiske ledelsesopgaver afledt af kulturpolitikken og den kulturpolitiske udvikling. Opgaver som forudsætter stor viden og særlig indsigt i området. Aktuelt står bibliotekerne den nærmeste tid over for flere store udviklingsopgaver, der kræver strategiske ledelsesbeslutninger. Først og fremmest transformation af det traditionelle bibliotek til det fysisk/digitale bibliotek over etablering af Danskernes Digitale Bibliotek til KOMBIT, et nyt fælles bibliotekssystem”, siger hun.

“Jeg tror, at nogle i forvaltningerne er blinde for, at bibliotekets ledelsesopgave er anderledes, at det her ikke alene handler om personaleledelse og almene administrative opgaver, og derfor vurderer, at man evt. kunne overtage ledelsen af biblioteket. Det kan man ikke uden at det berører kvaliteten”, mener Pernille Drost.

 

 

 

Danmarks Biblioteksforening

Vartov, Farvergade 27D, 2. sal
1463 København K
Find os på kort
Cookie- og privatlivspolitik

Telefontid: man-fre 10-15
Telefon +45 3325 0935
Fax +45 3325 7900
db@db.dk

SE/CVR: 55618410
VAT: DK55618410
Bankkonto: 9056 4585 947 496
Swift: SPNODK22
IBAN: DK4090564585947496

Følg Danmarks Biblioteksforening

Facebook
Twitter
LinkedIn
Direktørens blog