SMART LIBRARY: Nye målemetoder for brug af biblioteksRUM

Bluetooth tracking med bluetooth beacons. Foto: Aarhus Kommunes Biblioteker.

Projektet Smart Library har undersøgt forskellige nye målemetoder for at få faktuel viden om, hvordan borgerne bruger biblioteksrummet i dag.

Læring, kultur, inspiration, oplevelse, samskabelse og demokratiske møder – biblioteket er meget mere end udlån af bøger og andre medier. Alt dét, der finder sted i biblioteksrummene, får stigende betydning. Både for borgere og lokalsamfund – og derfor også for udvikling af biblioteket og ny bibliotekspolitik.

I Smart Library har man fra 2014 til 2017 arbejdet med at udvikle en model, som kombinerer forskellige data, bl.a. sensorskabte data og overvågningskamera med etnografiske og andre metoder. Machine learning er en af de nye metoder. Målet er bygningsevaluering, som kan bruges til løbende optimering af indretning, wayfinding, åbningstider, udstyr i lokaler, programmer og services. Projektet skriver sig ind under Smart Aarhus, et forsøgslaboratorium for Smart City løsninger.

Forskere og andre folkebiblioteker – Herning Bibliotekerne og Roskilde Bibliotekerne – har løbende været inddraget ligesom samarbejdspartnere som Statens Museum for Kunst. Projektet er finansieret af Aarhus Kommunes Biblioteker med tilskud fra Slots- og Kulturstyrelsens Udviklingspulje for folke- og skolebiblioteker.

Ved en afsluttende seminardag den 3. oktober i år blev resultaterne præsenteret, ligesom vi havde inviteret virksomheder og andre biblioteker til at sætte projektresultaterne i perspektiv.
 

Nytteværdi & politiske vitaminer
To bibliotekschefer, Jakob Lærkes, Gladsaxe Bibliotekerne, og Lars Bornæs, Silkeborg Bibliotekerne, var inviteret til at vurdere resultaterne set fra et strategisk ledelsesperspektiv. Her var der opbakning til udvikling af målemetoder for, hvad der sker i biblioteksrummet: Der er brug for data – men hvilke data?
F.eks. data og dokumentation om opfyldelse af politiske mål. Og svar på spørgsmål som: Hvor langt vi er nået med udvikling af det lærende bibliotek, det relationelle bibliotek eller biblioteket som mødested? Hvordan bruges biblioteksrum, også i de åbne biblioteker, når personalet ikke er der? Er der ‘politiske vitaminer’, hvis man kan dokumentere, at de unge bruger de ubemandede biblioteker som studiemiljø? Lød nogle af deres betragtninger.

Deres måske lidt overraskende, overordnede budskab lød: Vi har ikke nødvendigvis brug for 100 % præcise data, men i høj grad for ny indsigt i aktuelle tendenser og omkring, hvordan borgerne bruger bibliotekets rum, hvad bruges, og hvad bruges ikke – så vi kan planlægge derefter.
 

Smart Library værktøjer
Smart Library værktøjskassen omfatter 13 forskellige nye kvalitative og kvantitative målemetoder. Der er bl.a. tale om test af data fra hybride sensorer, wifi-registrering og tællekameraer samt forskellige antropologiske metoder og manuelle kontroltællinger. Her findes også en analysemetode, Fra data til viden, som sammenligner data fra forskellige kilder.

Dataopsamling via anonym sporing og mobile sensorer har potentialer i forhold til at forstå adfærd i rum. Men man kan ikke sætte lighedstegn mellem data fra sensorer, som sporer computere og mobiltelefoner – og mennesker i biblioteksrum. Ikke alle besøgende bærer mobiler og computere, som er tændte, og derfor bliver de ikke talt. Andre besøgende har flere computere og mobiler med sig. Derfor er det nødvendigt at lave manuelle kontroltællinger og bruge etnografiske metoder for at få en kvalitativ forståelse af brugernes oplevelser og behov.
 

Overraskelser
I undersøgelsen af mange nye målemetoder og stikprøver indhøstedes data, som bekræftede nogle mavefornemmelser. Men der var også overraskelser. F.eks. at ‘alle de studerende’, som fylder biblioteksrummet ikke alle er studerende; der er f.eks. også arbejdssøgende, som samarbejder om jobsøgning. Og iværksættere som bruger biblioteket som arbejdsplads. Sammenhængen mellem vejret og antallet af besøgende var det omvendte af det forventede. Vi observerede en positiv sammenhæng mellem besøgstal og hhv. temperatur og solskin og en negativ sammenhæng mellem besøgstal og fugtighed. Korrelationerne er tilmed stærkere i hverdagene sammenlignet med i weekenden. Effekten af solskin har en relativ større indvirkning på besøgstal end temperatur og fugtighed. Jeg troede f.eks., at borgerne ville foretrække udendørs aktiviteter, når det var godt vejr, og gå på biblioteket, når det er koldere. Men det viste sig altså at være omvendt. Antallet af henvendelser til personalet stiger i øvrigt med ca. 29 flere end ellers under hvert arrangement, der afholdes i biblioteket. Det gælder både faglige henvendelser og vejvisningshenvendelser. I Dokk1 betyder det en del; her er ca. 100 arrangementer om måneden.

Et af projektets konkrete mål var at udvikle og teste en model, som kan anvendes af andre biblioteker. Dette viste sig praktisk umuligt. Erfaringer fra Smart Library kan ikke umiddelbart overføres til biblioteksbygninger i andre sammenhænge af to grunde. Dels er Dokk1 bestykket med mere avanceret teknologi end noget andet folkebibliotek i Danmark. Desuden er Dokk1 en speciel biblioteksbygning med kæmpestore, åbne rum, høje besøgstal og mange forskellige, samtidige aktiviteter. Mange aktiviteter drives endvidere af eksterne samarbejdspartnere uden personalets medvirken. Det har derfor været vanskeligt at overskue aktiviteter ved manuelle kontroltællinger.

Til gengæld har vi på smartlibrary.dk samlet en række anbefalinger til overvejelser, som man bør gøre, inden man sammensætter sin egen undersøgelsesmodel for et bibliotek. Her er strategiske overvejelser vigtige, som bibliotekscheferne også påpegede i deres indlæg.
 

Netværk, videndeling, samarbejde og nye kompetencer
Resultaterne er i høj grad udarbejdet i samarbejde med de eksterne forskere, virksomheder, studerende, andre biblioteker, internationale praktikanter og en ekspert i statistisk analyse.

På seminaret fik vi inspirerende indlæg om bl.a., hvad gør de andre? Hvordan ser fremtiden ud? Af aktører fra forskning, biblioteker og virksomheder - Jakob Langdal/Alexandra Instituttet, Mikkel Baun Kjærgaard/Mærsk Mc-Kinney Møller Institute, Anne Grønlund Pedersen/CFIA – Center for Innovation Aarhus, Andrew Cranfield/DTU Library, Anton Helms/Borgernes Hus Odense, Peter Savnik/Blackbird, Stig Dahl-Hansen/New Nordic Engineering og Torben Sørensen/Vemco Group. Deres oplæg kan hentes på smartlibrary.dk.
 

Data-ansvar nu og i fremtiden
Bibliotekets dataansvar er en af de helt store udfordringer under den nuværende lovgivning – og bliver det med den kommende persondataforordning (træder i kraft i maj 2018), som skal styrke datasikkerheden og reglerne om databeskyttelse. Derfor omfattede det afsluttende seminar også en pragmatisk guide om dette område ved Mads Schaarup Andersen fra Security Lab, Alexandra Instituttet.
 

Fremtidsperspektivet
Vi har i projektet lært en masse i arbejdet med Smart Library og de nye målemetoder, og vi haft stort udbytte af indspark fra samarbejdspartnere som Bo Fristed, Tonny Jensen og Steen Gert Larsen fra Smart Aarhus, ITK Kultur og Borgerservice, Aarhus.
 

Vi i Aarhus Kommunes Biblioteker arbejder videre. Fordi der er et stort strategisk behov for data om brug af biblioteksrum. Ikke mindst når det gælder de åbne, ubemandede biblioteker. Kunne folkebibliotekerne gå sammen om at designe en fælles antropologisk metode for at undersøge, om biblioteket er et lærende bibliotek? spurgte Lars Bornæs. Det er en virkelig god idé, som vi håber, at nogen får mulighed for at tage op.

Danmarks Biblioteksforening

Vartov, Farvergade 27D, 2. sal
1463 København K
Find os på kort
Cookie- og privatlivspolitik

Telefontid: man-fre 10-15
Telefon +45 3325 0935
Fax +45 3325 7900
db@db.dk

SE/CVR: 55618410
VAT: DK55618410
Bankkonto: 9056 4585 947 496
Swift: SPNODK22
IBAN: DK4090564585947496

Følg Danmarks Biblioteksforening

Facebook
Twitter
LinkedIn
Direktørens blog