Spredning af biblioteksdigitaliserede værker

BIBLIOTEKSKOMPASSET RUNDT - DB nr. 5, 2014.

EU-dom. EU´s såkaldte Infosoc-direktiv lægger ikke til hinder, at biblioteker i unionens medlemsstater via deres terminaler tilgængeliggør værker fra deres samlinger uden tilladelse fra rettighedshaverne. Det fastslår en nylig afgørelse ved EU-domstolen i Luxembourg.

EU-dommen har sit udspring i en strid mellem et forlag og del-stats- og universitetsbiblioteket ved Darnstadts tekniske højskole i Tyskland. Biblioteket havde ikke accepteret forlagets tilbud om at købe en lærebog i e-bogsformat, fordi biblioteket i forvejen havde den i papirformat. I stedet digitaliserede det den trykte bog og gjorde den tilgængelig fra bibliotekets elektroniske studiepladser. Og hvad EU-domstolen nu har meldt ud, er, at alene et tilbud om en købs- eller licensaftale fra et forlags side ikke ophæver bibliotekets ret til at overføre egne trykte værker til elektronisk form og stille dem til rådighed  for studier og forskning på selve biblioteket.

Biblioteksbenytterne må dog ikke afskrive digitaliserede værker eller dele af det. Eller lægge det på en USB-nøgle. Med mindre  nationale bestemmelser tillader noget sådant. Men i så fald skal rettighedshaveren have en rimelig kompensation.

Danmarks Biblioteksforening

Vartov, Farvergade 27D, 2. sal
1463 København K
Find os på kort
Cookie- og privatlivspolitik

Telefontid: man-fre 10-15
Telefon +45 3325 0935
Fax +45 3325 7900
db@db.dk

SE/CVR: 55618410
VAT: DK55618410
Bankkonto: 9056 4585 947 496
Swift: SPNODK22
IBAN: DK4090564585947496

Følg Danmarks Biblioteksforening

Facebook
Twitter
LinkedIn
Direktørens blog