Stærk IFLA-opfordring til FN

IFLA og præsident Sinnika Sipilä: Ingen reelt bæredygtig samfundsudvikling uden biblioteksadgang!

IFLA 2014 I Lyon: “Libraries, Citizens, Societies: Confluence for Knowledge”

Visse spørgsmål som ophavsret, e-bogsadgang, overvågning og IT- og læsefærdigheder kræver ikke bare politisk indsats på nationalt plan men meget ofte fælles indsats på tværs af lande og biblioteker på globalt plan. IFLA har netop vedtaget en ny deklaration: Lyon-Deklarationen. Det skete på den internationale organisations årlige konference og kongres i Lyon i august i år.

“We therefore call upon the Member States of the United Nations to make an international commitment to use the post-2015 development agenda to ensure that everyone has access to, and is able to understand, use and share the information that is necessary to promote sustainable development and democratic societies.”
Lyder det i deklarationen, se lyondeclaration.com.

I FN’s igangværende internationale arbejde og kommende forhandlinger om at skabe en global opfølgningsstrategi på de såkaldte Millennium Mål 2015 for fattigdom og uddannelse m.v. har betydningen af ’viden og adgang til viden’ i de hidtidige drøftelser stået svagt.

IFLA-deklarationen fremhæver, hvorfor adgang til information er afgørende for en sådan samfundsudvikling. Og hvorfor vore politikere i FN skal sikre, at denne afgørende menneskerettighed kommer med i de nye mål.

”Adgang til kundskab og information handler om demokrati og menneskerettigheder. Og biblioteker i hele verden bidrager hver dag til bæredygtig udvikling”, understregede Sinikka Sipilä, IFLAs finske præsident, i Lyon.

Læs de mange indslag i IFLA 2014-reportagen i Danmarks Biblioteker nr. 5, 2014.

Danmarks Biblioteksforening

Vartov, Farvergade 27D, 2. sal
1463 København K
Find os på kort
Cookie- og privatlivspolitik

Telefontid: man-fre 10-15
Telefon +45 3325 0935
Fax +45 3325 7900
db@db.dk

SE/CVR: 55618410
VAT: DK55618410
Bankkonto: 9056 4585 947 496
Swift: SPNODK22
IBAN: DK4090564585947496

Følg Danmarks Biblioteksforening

Facebook
Twitter
LinkedIn
Direktørens blog