Stemning for en ny lov

Rolf Hapel, Aarhus, under fagfolkenes debat på DBs bibliotekspolitiske møde 2016. Foto: Ultik Tofte.

Klip fra gruppe B-mødets debat - under DBs bibliotekspolitiske topmøde 14. april - og dens fokus på Norges nye lovpligtige biblioteksopgave som uafhængig arena for offentlig samtale og debat. Og på Danmarks Biblioteksforenings forslag om en ny lov.

Loven skal afspejle nye opgaver
“Det her er en virkelig interessant debat”, mente Vibeke Mygind, projekt- og uddannelseschef ved Horsens Kommunes Biblioteker, om biblioteket som sted for offentlig debat i relation til DB’s forslag om en ny lov. Hun uddybede hvorfor og fortalte om bibliotekets samarbejde med andre partnere som lokale uddannelsessteder, fagforeninger og netværk og deres opfordring til biblioteket om at træde endnu mere i karakter i dets egenskab af folkeoplysningsinstitution i sammenhæng med implementering af et fælles voksenprojekt. “Det er jer, som bibliotek og uafhængigt sted, der har den brede borger- og samfundskontakt. Vi har brug for nogen til at skabe netværk mellem siloerne.” Den rolle og den indsats så Vibeke Mygind gerne afspejlet i loven: “Det skal selvfølge formuleres hensigtsmæssigt, men det ligger i bibliotekets folkeoplysningstradition”.

Til bibliotekschef i Varde, Karsten Rimmer Larsens, spørgsmål om bibliotekets guldalder i Norge skyldtes vedtagelsen af loven eller hang sammen med debatten op til loven, forklarede den norske formand Mariann Schjeide, at der sker en masse på bibliotekerne efter at denne lov er kommet. Tidligere gjorde nogle pionerer dét, som alle nu skal. Med loven kan politikere stille krav til de lokale bibliotekschefer – og det er vigtigt. Og takket være loven og opgaven om at fungere som ‘arena for offentlig debat’ oplever vi et boom i interessen.

“Jeg tror, tiden er ved at være inde til, at vi skal kigge på bibliotekslovens bestemmelser, så vi bl.a. får biblioteket som sted for demokrati ind. Det ville strategisk være en force, for mange politikere ligesom vores kulturminister er orienteret imod bøgerne,” fremhævede Martin Lundsgaard-Leth, medlem af DB Forretningsudvalg og kultur- og biblioteksleder i Ikast-Brande.

Mogens Vestergaard, formand for Bibliotekschefforeningen og chef for Roskilde Bibliotekerne, fandt, at vedtagelse af den seneste lov om biblioteksvirksomhed fra 2000 i høj grad var en kodificering af eksisterende praksis. “Vi fik nogle medier ind i loven, som havde eksisteret i bibliotekerne i lang tid. Nu blev det så fastslået, at de skulle faktisk være der, og det var sådan set godt. Og det kunne man godt bruge som anledning til at lave en revision af loven. Der er bare det ved det, at som Slots- og Kulturstyrelsen ser det, så er der ikke noget specielt behov for at rumme de nyere aktiviteter. De kan rummes inden for loven”, sagde han bl.a. og sluttede sit indlæg med at konstatere, at “Bibliotekschefforeningen vil meget gerne være med til at se nærmere på spørgsmålet – og også overveje begrundelserne, så vi kan få en god debat om dem.”

“Indtil for en times tid siden, var jeg faktisk meget usikker på, om det var klogt med en lovændring,” tilstod Lars Bornæs, bibliotekschef i Silkeborg og medlem af DB’s forretningsudvalg og Bibliotekschefforeningens bestyrelse. “Efter at have hørt vores norske kollegas indlæg samt Morgens Vestergaard om den nuværende lovs rummelighed og i virkeligheden også det tidligere indlæg med kulturminister Bertel Haarder, som kunne stå – lovmedholdeligt – og sige, at det hele handler om materialerne, så er jeg faktisk overbevist om, at vi nok skal arbejde os hen mod en lovændring.”

Lad os tage debatten og gå efter ny lov
“Jeg tror faktisk også, at tiden er kommet til en ny lov,” sagde Rolf Hapel, forvaltningschef for Borgerservice og Biblioteker i Aarhus. Hapel deltog i UBIS (Udvalget om Bibliotekerne i Informationssamfundet, 1997), som førte til den nye lov i 2000. “Altså hallo: Der er godt nok sket meget siden. Jeg tror virkelig, der er behov for en ny lov. Vi skal heller ikke glemme, at den nuværende lov faktisk også omfattede overførsel af en pænt stor økonomi til kommunerne bl.a. med henblik på musikopgaven; i princippet 160 mio. kroner blev bloktilskuddet øget som følge af loven. Godt nok valgte kommunale politikere mange steder at bruge pengene på noget andet, men der blev dog penge til bibliotekerne.” Han fandt bl.a. at det ville være nyttigt at få den norske lovs nye formålsformulering ind, ligesom det åbne læringssted.

“I tillæg til Rolfs omtale af bloktilskuddet er det i forhold til en evt. ny lov vigtigt også at få diskuteret, hvad der sker med musikken. Som det er i dag, er den ikke, sådan som det nuværende lov fastslår det, reelt ligestillet, men mange steder et sidetilbud”, pointerede Hellen Niegaard, chefkonsulent og redaktør i DB.

Direktør for det Kongelige Bibliotek, Erland Kolding Nielsen, rundede debatten af med en demokrati-fortælling om Bertel Haarders støtte til KB’s fastholdelse af Hitzb ut Tahrirs ret til at låne et mødelokale på KB tilbage i 2011, trods det, at Haarder selv demonstrerede mod foreningen.

Danmarks Biblioteksforening

Vartov, Farvergade 27D, 2. sal
1463 København K
Find os på kort
Cookie- og privatlivspolitik

Telefontid: man-fre 10-15
Telefon +45 3325 0935
Fax +45 3325 7900
db@db.dk

SE/CVR: 55618410
VAT: DK55618410
Bankkonto: 9056 4585 947 496
Swift: SPNODK22
IBAN: DK4090564585947496

Følg Danmarks Biblioteksforening

Facebook
Twitter
LinkedIn
Direktørens blog