Stop den digitale panik om e-bøger

E-bøgernes fremtid i Danmark diskuteres kraftigt i øjeblikket. I det forløbne år har bibliotekerne udlånt bøger via eReolen, et konsortium bestående af 9 folkebiblioteker i samarbejde med en masse forlag. Konsortiet bag eReolen og nogle af de store forlag kunne desværre ikke blive enige om, hvilken forretningsmodel, der skal anvendes det næste års tid, og derfor vil disse forlag nu tilbyde et alternativ til eReolen. Da folkebibliotekerne drives på kommunal basis, er det landets 98 kommuner, der hver især skal vælge hvilken model, og dermed hvilke e-bøger de vil stille til rådighed for deres borgere.
 
Vi hilser konkurrencen til eReolen velkommen, men er rigtig kede af sammenbruddet i forhandlingerne, da vi mener, at det forgange år har været en fantastisk lærerig introduktion til e-bogens verden, både for borgere, forlag og biblioteker, og fordi vi tror, at et samarbejde mellem forlag og biblioteker helt overordnet vil være fremmende for læsning i befolkningen.
Danmarks Biblioteksforening vil arbejde på at der bliver opnået en enighed mellem parterne, så eReolen kan blive den fælles platform for e-bogsudlån.

At viden og information i stadig højere grad udkommer i digital form understreger blot vigtigheden af, at bibliotekerne kan tilbyde et bredt udvalg af e-bøger og andre digitale informationskilder. Nøjagtig på samme måde som bibliotekerne gennem mere end 100 år med stor succes har været med til at give borgerne adgang til viden og information via trykte medier, og dermed medvirket til udviklingen af dagens vidensamfund.

Danmarks Biblioteksforening

Vartov, Farvergade 27D, 2. sal
1463 København K
Find os på kort
Cookie- og privatlivspolitik

Telefontid: man-fre 10-15
Telefon +45 3325 0935
Fax +45 3325 7900
db@db.dk

SE/CVR: 55618410
VAT: DK55618410
Bankkonto: 9056 4585 947 496
Swift: SPNODK22
IBAN: DK4090564585947496

Følg Danmarks Biblioteksforening

Facebook
Twitter
LinkedIn
Direktørens blog