Svigtende timing eller rettidig omhu - klip fra årsmødedebatten 2013

Specielt Forretningsudvalgets helt nye Digitale Biblio- teksprincipper for e-bøger og andre e-ressourcer og processen omkring deres offentliggørelse optog sindene på Danmarks Biblioteksforenings general- forsamling den 14. marts i Bella Center. Stærkt fulgt af aktuelle spørgsmål som valgkamp, biblioteks- udvikling, Danskernes Digitale Bibliotek samt – ikke mindst – foreningens egen tilstand og fremtid.

Udvikling, økonomi og valgkamp
2013 er valgår og tirsdag den 19. november i år stemmes om de kommende fire års kommunalbestyrelser, og i de politiske partier diskuteres derfor for tiden lokal opstilling og mulige temaer i valgkampen. Et af dem bør være bibliotekets udvikling lokalt mente Lars Bornæs, bibliotekschef i Silkeborg og medlem af DBs Forretningsudvalg. Han tilsluttede sig formandens modstand mod budgetreduktioner og dennes opfordring til at inddrage biblioteket i valgkampen.

Bornæs mindede om, at det gode og moderne, det gedigne folkebibliotek, i sidste ende skabes i den enkelte kommune. “Gør udviklingen af netop jeres folkebibliotek til lokalt tema, så skal vi andre nok fodre jer og putte vitaminer ind i kampen!”, lovede han forsamlingens politikere og refererede til årsmødets åb-ningsoplæg af den københavnske filosofiprofessor Vincent F. Hendricks og dennes ord om, at kampen for et oplyst demokrati skal føres lokalt – samme sted som opgøret med pluralistisk ignorance og ‘lemming-effekt’ skal tages – og til Hendricks tro på, at folkebiblioteket er en af de få institutioner, vi har, som reelt kan gøre en forskel i den nødvendige kamp mod informationssamfundets voksende uvidenhed.

DDB og papirtigre
Danskernes Digitale Bibliotek, Danmarks største aktuelle biblioteksprojekt på nationalt plan, betragtes af stadig flere som lidt af en sendrægtig kolos på lerfødder. Projektet, skønt født tilbage i marts 2010 som den mest ambitiøse anbefaling af fem i Kulturministeriets rapport Folkebibliotekerne i Vidensamfundet, er fortsat ‘kun’ nået til etableringsfasen. Det fik i efteråret omsider sit eget sekretariat.

Intentionen med DDB er en styrkelse af bibliotekernes mulighed for at håndtere og formidle de elektroniske medier (f.eks. e-bøger og netbaserede materialer) via én indgang. Efter et par års startdebat blev projektet i forsommeren 2012 etableret som et forpligtigende samarbejde mellem kommuner og staten baseret på kommunernes frivillige tilslutning.

I lighed med DB-formand Vagn Ytte Larsen ønsker Marc Perera Christensen, konservativ kulturrådmand i Aarhus, mere gang i DDB i form af afklaring af hele DDB-konceptet. Rådmanden er især bekymret over, hvad man reelt får ud af DDB som kommune – fortrinsvis infrastruktur fremfor reel materialeadgang – og over det prisniveau på 44 millioner kroner finansieret af stat og kommune svarende til fem kroner pr. indbygger, der blev annonceret lige op til DBs årsmøde i 2012. Perera Christensen mente, at Aarhus og København sammen kunne gøre det for det halve. Som han sagde: “Vi giver allerede af offentlige midler 90 mio. kroner til DBC – nu skal vi så betale mere til infrastruktur. Vi bruger alt for mange penge på infrastruktur i kommunerne frem for på materialer, vi skal ikke skabe bureaukratiske papirtigre men gode tilbud til borgerne.”

Herefter rendte to omfattende emner med hele opmærksomheden. Nemlig den aktuelle debat om e-bøger mv. herunder Forretningsudvalgets formulering og offentliggørelse af et sæt Digitale Biblioteksprincipper – og foreningens egen udvikling.

‘Digitale Biblioteksprincipper’ – indhold og proces
Biblioteksloven fra 2000 pålægger folkebibliotekerne at stille alle medier til rådighed, fysiske som digitale, hvilket ikke i dag er muligt for e-bøger o.l. DBs Forretningsudvalg har derfor som opfølgning på årsskiftets store mediedebat om bogmarkedet og bl.a. e-bøgerne, og i forlængelse af den internationale biblioteksdebats voksende bekymring for borgernes fortsatte ‘fri og lige adgang til materialerne’ også i en digital kontekst – i bl.a. de nordiske landes biblioteksorganisationer, i EBLIDA og IFLA – arbejdet på formulering af et sæt Digitale Biblioteksprincipper. Til inspiration og vejledning for kommunerne og deres biblioteker. Principperne beskriver, med formandens ord, hvordan man fremover kan sikre borgerne adgang til de digitale materialer. Principperne blev vedtaget og offentliggjort onsdag den 13. marts på FUs møde umiddelbart forud for repræsentantskabsmødet og årsmødet. Dét gav anledning til debat. Både i forhold til indhold og proces.

Pop-smarte eller nødvendige principper
Specielt den konservative partigruppe tog ved Marc Perera Christensen, kulturrådmand Aarhus, afstand fra princippernes indhold. Han fandt dem i modstrid med DBs udmeldinger om, at biblioteksforeningen skal være en samlende platform for digitaliseringsdebatten, hvor man sammen med rettighedshavere og andre finder løsninger. De nye principper vil skabe uro og kritik, mente han, og kaldte dem for en ‘billig omgang pop-smart principliste vedtaget i hu-hej i Forretningsudvalget’. Perera Christensen måtte tage afstand fra dem fordi, som han forklarede: “At DB med loven i hånd er klar til at sikre bibliotekerne samme muligheder, som ophavsretsloven har givet os indtil nu for andre materialer, kan kun skabe konflikt. Vagn Yttes adfærd skaber ikke løsninger. Det er nemt at skabe debat, det svære er at skabe løsninger”, og han anbefalede, at man i stedet skulle gå ind og diskutere forretningsmodeller med rettighedshaverne.

Det fremmer ikke sagen, når man dagen før landsgeneralforsamlingen vælger at lave ‘digitale biblioteksprincipper’, hvis indhold og formulering allerede ligger fast, mente desuden Dan Arnløv Jørgensen, konservativ kulturudvalgsformand i Vejle. Han anerkendte, at diskursen har været længe undervejs, men fandt at Forretningsudvalget på denne måde forskertsede en ellers glimrende anledning til lokalt at diskutere biblioteksudvikling i landets byråd og udvalg. For som han understregede: “Der er tale om ret afgørende ting i de her principper”, og han håbede derfor, at Forretningsudvalget ville overveje at trække dem tilbage.

At de nye principper er vigtige, var også politikere fra socialdemokraterne og SF enige i. Og socialdemokraten Paw Østergaard Jensen, medlem af Albertslund Kommunalbestyrelse, var desuden enig i kritikken af selve processen, som også han betragtede som uheldig. Han fandt det ærgerligt, at en mulighed for en nødvendig diskussion af biblioteks- og kulturpolitik i kommunernes politiske udvalg forpassedes.

Når det kom til indholdet var Østergaard Jensen imidlertid enig i principperne, så han syntes faktisk godt, at generalforsamlingen som sådan kunne vedtage dem på stedet. Hans syn på princippernes nødvendighed fik følgeskab fra både partifællerne Steen Bording Andersen, Aarhus Byråd, og Sine Heltberg, Frederiksberg Kommunalbestyrelse.

Skru bissen på
Frederiksberg-politikeren Sine Heltberg lagde ikke fingrene imellem og ønskede, at DB skulle gå endnu mere offensivt til værks over for de store forlag, som efter hendes mening tager læserne og biblioteksbrugerne som gidsler ved at undsige den oprindelig fælles eReolen.dk og etablere ‘den dyrere’ ebib.dk. Som hun så det, ødelægger forlagene det for sig selv med de dyre priser, som hun beskrev som ‘ublu’ og grotesk høje i forhold til, hvor billigt e-bøger kan købes i England, USA og Tyskland: “I Frederiksberg Kommune er vi glade for vores biblioteker – og vi er også glade for Danmarks Biblioteksforening. Vi er alle sammen her, fordi vi elsker bibliotekerne. Min opfordring er derfor: lad os stå sammen politisk og bekæmpe dem, der modarbejder bibliotekerne. Jeg synes, at vi skal være enige om, at det er borgernes interesser, vi varetager. Det vil i digitaliseringssammenhænge sige, at alle får en fair adgang til kultur og viden gennem e-bøgerne og andre digitale materialer”.

Derfor, mente Heltberg, skal DB nu skrue bissen på og vælge side, men samtidig også vælge alliancepartnere som f.eks. i undervisningsministeriet. Hvor man ifølge hende “kæmper samme kamp mod forlagene, som tror, at de skal tjene kassen på at sætte strøm til deres produkter. Her er der afsat 500 mio.kr. til indhold. Lad os prøve at søge alliancer dér, og lad os få magten tilbage i forhold til bibliotekerne”, sluttede hun.

Drop princippet om fri låneret?
Ikke alle var lige så udfarende. Faktisk manede Erland Kolding Nielsen, direktør for Det Kgl. Bibliotek, DB til eftertanke. Kolding Nielsen var overordnet set enig i ordene og i princippet om fri og lige adgang også skal omfatte digitale ressourcer men fandt en formulering i den pressemeddelelse, som fulgte principperne, om at kræve ‘fri og lige adgang til al digital information’ urealistisk. Både af økonomiske, af ophavsretsmæssige og af datalovgivningsgrunde. Kolding Nielsen pointerede, at bibliotekerne overalt er ved at gentænke sig selv i den digitale verden, det gælder også forskningsbibliotekerne, og det er meget vanskeligt og dyrt.

“Når det gælder digitale produkter, er de faktisk dyrere end fysiske. Paradoksalt nok betales mere i den digitale verden, hvis man skal have det samme i den verden som i den fysiske. Og i alle tilfælde hvis man skal have mere”. Han stillede desuden spørgsmål ved princippernes omtale af den fri låneret. Defineres det, som overførsel af den ret, man har i den fysiske verden – er man ude på et skråplan. For det kan ikke, alene af ophavsretsmæssige grunde, lade sig gøre, og det er Danmark ikke uden videre herre over, fremhævede han. Derfor er der kun ét at gøre. “Vi må gentænke og redefinere begrebet ‘fri låneret’. Eller helt opgive det. For der bliver ikke fri låneret til alle disse meget store mængder af ting, hvis man ikke vil betale meget store beløb”, sagde Kolding Nielsen og stillede sig til rådighed for DB med råd og vejledning.

Om biblioteksforeningen og solidaritet!
Hvad biblioteksforeningen kan, vil og skal var et andet tema afledt af flere kommuners udmeldelser og af formandens ord om disses manglende solidaritet i forhold til sammen at finansiere DBs virksomhed.

“Alt, hvad vi har hørt her og læser, viser, at biblioteket er inde i en forandring, alligevel så sidder vi nu og diskuterer lokalt, om vi skal nedlægge vores regionale biblioteksforeninger. Og omkring 1/4 af kommunerne er ikke længere medlem af DB. Det er ét paradoks!”, mente Dan Arnløv Jørgensen (C), kulturudvalgsformand i Vejle. Han delte ikke formandens ord om, at det er manglende solidaritet, der ligger bag udmeldelserne.

“I Vejle Kommune”, sagde han, “er vi medlem af DB, så længe jeg er formand for Kulturudvalget, fordi vi synes, det er vigtigt. Hvorfor? Fordi her mødes vi med fagfolk. Politisk får jeg ikke så meget ud af det, fordi politikerne ikke tillægger de regionale foreninger særlig stor betydning eller får så meget ud af dem”.

Fra 2010 var 88 kommuner medlem af DB, og nu er der 12 færre. Marc Perera Christensen (C), kulturrådmand i Aarhus havde regnet på, hvad det betød for DB. “Hvis udviklingen i kommuneudmeldelser fortsætter, som vi har oplevet den de sidste år, så går DB en krank tid i møde. Formanden kalder det usolidarisk.

Og der er da også et vist element af solidaritet i at gå ind i foreningen og i fællesskab løfte dagsordenerne. Men man kunne også vælge den udlægning, at DB for nogle kommuner ikke føles interessant nok, så de vil klare sig uden DB. Det er derfor ikke acceptabelt, at svaret på, at vi bliver ved med at miste medlemmer, blot er – at folk er usolidariske!”, sagde han og opfordrede til nytænkning i forbindelse med valget til DB næste år. “Når vi mødes igen, må vi tage en grundig debat og forhåbentlig vende skuden og bringe DB til fremgang modsat den udvikling, vi har oplevet med den nuværende ledelse de sidste fire år”.

Disse ord fik mere ramsaltede kommentarer frem fra et par medlemmer af DBs Forretningsudvalg, bl.a. Jørn Rye Rasmussen (F), medlem af Silkeborg Byråd og af DBs Forretningsudvalg. Han fandt det uacceptabelt at påstå, som Marc Perera Christensen gjorde det, at DBs ledelse gør det dårligt, og at kalde de Digitale Biblioteksprincipper for pop-smarte: “Jeg tror ikke, du mener det. De er lidt provokerende, og det er meningen. Vi er i SF’s partigruppe godt tilfredse med, at DB er langt fremme i skoene – også i den digitale debat”.

Rye Rasmussen har selv i mange år været fortaler for, at DB skulle være en mere aktiv stemme i den kulturpolitiske debat. “Det er vi i højere grad end tidligere blevet de sidste 3-4 år i Forretningsudvalget og i sekretariatet. Og husk, når der tales om at initiere og præge debatten: Man ender ikke altid med at få det, man allerhelst ville have. Man spiller ud med det, man gerne så ske – og så ved man godt, sådan er det i politik, så ender man nogle gange med kompromisser – det er en del af den demokratiske proces og ok”, fandt han.

Steen Bording Andersen (A), formand for kulturudvalget i Aarhus og ligeledes medlem af DBs Forretningsudvalg, mindede om, hvad der vil ske, hvis man ikke som kommune betaler til DB, og han spurgte: “Hvem kan tale bibliotekernes sag med samme tyngde?”. Efter hans opfattelse kan ingen enkelt kommune på egen hånd udtale sig med samme vægt i kulturpolitiske sager over for Folketinget m.fl.. Heller ikke KL kunne tage over, sagde han: “KL har kun en eneste gang de sidste 3,5 år, jeg har tjekket det, haft folkebiblioteket på dagsordenen – i forbindelse med DDB. DB arbejder derimod målrettet med Folketinget og dets politikere og er i konstant dialog med dem og andre gennem møder, høringer osv. Dertil kommer, at DB ikke bare er en fælles national platform, DB er også et bibliotekspolitisk mødested”.

Formandens replik: Mål og muligheder – Digitale Biblioteksprincipper
Danmarks Biblioteksforenings formand, Vagn Ytte Larsen, takkede for en god og spændende debat. Han erkendte, at det lige nu ikke er så nemt at skabe de optimale vilkår på det digitale område, sådan som Erland Kolding Nielsen talte om. “Men opgaven – målet – må for DB være, som vi lægger op til med principperne, at gøre det muligt og enklere for bibliotekerne at tilbyde flere digitale materialer og e-services, end det er i dag. Det kan godt være, at vi ikke lige nu kan komme igennem med det mål. Men det kunne jo også være, at vi med disse principper kunne skubbe på en udvikling. Det er klart, det kan være besværligt med hele nytænkningen af biblioteket, og jeg tager derfor gerne imod din udstrakte hånd om hjælp”, sagde formanden.

Vagn Ytte Larsen fremhævede, at et enigt Forretningsudvalg bestående af flere partier og fagfolk står bag principperne og medgav, at processen omkring dem kunne have været grebet anderledes an. “Men her har vi valgt denne form, og jeg lover, at vi gerne, hvis debatten det næste års tid viser et behov for det, tager dem op på næste årsmøde – og ser på, om de skal justeres eller om der skal måske tilføjes nogle andre”.

Herefter opfordrede DBs formand alle parter til selv at tage fat i principperne og bruge dem ude omkring til at diskutere biblioteker lokalt i kommunerne i den næste tid. Det er også en del af meningen med dem. “Forretningsudvalget har besluttet disse principper og udsendt dem for at fortælle, hvad DB står for og til at stimulere til en debat om den digitale udvikling”.

Til Sine Heltberg og Paw Østergaard Jensen, der opfordrede til en skærpelse i forhold til de store forlag, forklarede DBs formand, at DB er enig med de store forlag i, at de to igangværende modeller, eReolen.dk og ebib.dk, nu må køre et stykke tid. Hvorefter der skal evalueres og siden findes én fælles løsning”. Vejen til den løsning har DB peget på i både den skriftlige og mundtlige beretning – den må, som DB ser det, DDB bidrage til at få på plads. “Vi hjælper selvfølgelig alt, hvad vi kan i DB og skubber på for den udvikling”. For formanden er der ingen tvivl: bibliotekerne ville stå sig bedre med en fælles løsning til gavn for borgerne.

Udmeldelser og virkelighed
Vagn Ytte Larsen fastholdt sit synspunkt om kommunerne, som melder sig ud af DB på grund af stram økonomi. At det skyldes dét, siger de selv, og de peger ikke på andre grunde, sagde han og tilføjede: “Det indebærer, at vi bliver færre kommuner til betale for, at DB kan tale bibliotekernes sag. Det vælger jeg fortsat at kalde manglende solidaritet”.

Formanden oplyste derefter, at DBs antal af kommunemedlemmer i 2006, da han blev formand, havde et samlet indbyggertal svarende til det antal indbyggere, DBs 76 medlemskommuner i dag dækker: “Det lykkedes os efter kommunalreformen at slå alle rekorder og nå 91 kommuner i 2008 og 2009. Så kom den økonomiske krise med udmeldelser, og nu ligger vi på de 76 kommuner. Man kan derfor ikke sige, at 1/4 af kommunerne har valgt DB fra”, sagde Ytte Larsen, der “naturligvis helst så, at alle kommuner var medlem af DB”.

Kom ind i (valg)kampen
Formanden tilføjede desuden med adresse til bl.a. Marc Perera Christensen, at han respekterede, at man forblev som medlem af DB og kritiserede, hvis man var uenig. “Dine negative bemærkninger om DB som forening, som du også havde for tre år siden, har jeg sådan set ikke noget imod. Dét jeg mangler er, som Steen og Jørn også var inde på, en refleksion over, hvad det er, der skal ændres i DB. Og så nogle konkrete forslag til hvordan. Det vil være velkomment”.

Endelig takkede DBs formand Lars Bornæs for opfordringen til at tale lokal biblioteksudvikling i valgkampen. – Ingen tvivl om at biblioteksfolk kan støtte politikerne med relevant materiale i valgkampen, tak for tilsagnet om det og for opfordringen til at gøre biblioteket til et emne i valgkampen.

Danmarks Biblioteksforening

Vartov, Farvergade 27D, 2. sal
1463 København K
Find os på kort
Cookie- og privatlivspolitik

Telefontid: man-fre 10-15
Telefon +45 3325 0935
Fax +45 3325 7900
db@db.dk

SE/CVR: 55618410
VAT: DK55618410
Bankkonto: 9056 4585 947 496
Swift: SPNODK22
IBAN: DK4090564585947496

Følg Danmarks Biblioteksforening

Facebook
Twitter
LinkedIn
Direktørens blog