Tænketank for fremtidens biblioteker rykker nu

Bidrag til og følg arbejdet på www.db.dk/tænketank

Hvis vi fortsat skal udvikle bibliotekerne til gavn for samfundet, bliver vi nødt til at gøre det i fællesskab. Vidensamfundets bibliotek står i en situation, hvor de vilkår, som oprindeligt var med til at bestemme dets rolle og udformning er ændret.

Megatrends som globalisering, digitalisering, individualisering og fremvækst af vidensøkonomi ændrer rammebetingelserne for bibliotekerne, mens sektoren ofte har svært ved at skabe en rammefortælling om fremtidens bibliotek og dets brug. Derfor har Danmarks Biblioteksforening, Danmarks Forskningsbiblioteksforening, Kommunernes Skolebiblioteksforening og Bibliotekschefforeningen taget initiativet til Tænketanken. 

Projektet vil skabe en modelbeskrivelse af Fremtidens bibliotek i et flerårigt perspektiv – den skal bl.a. se på:
Hvordan ser det ud, og hvad indeholder det?
Hvordan sikres fri og lige adgang til information og viden, også  i en digital verden?
Hvem er dets brugere og hvad efterspørger de i fremtidens bibliotek?

Projektet vil over en periode på to år identificere fremtidens bruger af det moderne bibliotek og dets udformning. 

På baggrund af forskellige samfundsanalyser vil vi identificere fremtidens behov for kultur, læring, information og kommunikation og hvordan vi på baggrund af dette skaber fremtidens biblioteker.

Vi vil sætte det moderne bibliotek til debat og få udviklingen på dagsordnen gennem en række debatmøder, oplæg og debatpublikationer. Vi vil med en række forskellige undersøgelser skabe politisk opmærksomhed på biblioteket som dynamo i videnssamfundet og på den moderne vidensinstitution.

Vi vil også tegne scenarier for fremtidens biblioteker og brugen af dem. Skabe modeller som kan omsættes til lokale forhold og bruge dem som pejlemærker for den fremtidige udvikling. Vi vil udvikle brugerperspektivet og udfolde det i en politisk kontekst i de langsigtede strategier.

Vi vil etablere forudsætningerne for at skabe en samlet modelbeskrivelse eller forskellige scenarier af, hvad fremtidens bibliotek er og indeholder, hvordan det ser ud, hvilke services der tilbydes og hvilke forventninger der er hos brugeren.

Første tænketanksmøde er afholdt. Her enedes de over 50 deltagere om, at vi nu sætter fuld kraft på undersøgelserne, de debatskabende elementer og fremtidsscenarierne, og at vi ansætter en projektleder til at binde det hele sammen.

Følg arbejdet på db.dk/tænketanken - og der er plads til flere! Kontakt undertegnede på msh@db.dk.
Velkommen til arbejdet!

Danmarks Biblioteksforening

Vartov, Farvergade 27D, 2. sal
1463 København K
Find os på kort
Cookie- og privatlivspolitik

Telefontid: man-fre 10-15
Telefon +45 3325 0935
Fax +45 3325 7900
db@db.dk

SE/CVR: 55618410
VAT: DK55618410
Bankkonto: 9056 4585 947 496
Swift: SPNODK22
IBAN: DK4090564585947496

Følg Danmarks Biblioteksforening

Facebook
Twitter
LinkedIn
Direktørens blog