Tænketanken: Europæiske Budskaber

Ikke kun i Danmark søger bibliotekerne nye veje for at demonstrere deres samfundsmæssige rolle og værdi. Biblioteksvæsener i Spanien, Holland og England har gjort det, og flere lande er på vej bl.a. Kroatien.

Tænketanken Fremtidens Biblioteker gennemfører i disse måneder et europæisk projekt, der bl.a. skal samle nationale undersøgelsesresultater i Europæiske budskaber og udveksle erfaringer i forhold til at bruge økonomisk argumentation. I sidste ende skal det være grundlag for en dialog med europæiske parlamentarikere om folkebibliotekernes samfundsmæssige betydning.

I starten af 2015 udkom Folkebibliotekernes samfundsøkonomiske værdi, udarbejdet af Copenhagen Economics for Tænketanken. Den vakte stor opmærksomhed og pegede på, at bibliotekerne bidrager med flere mia. til BNP ved deres indsats i forhold til at understøtte børns læsefærdigheder mv. Med det europæiske projekt tager Tænketanken tråden op fra analysen i et samarbejde med europæiske biblioteker for at se, hvordan man andre steder har arbejdet med samfundsværdi og for at skabe nye effektmålingsmetoder.

Bibliotekets sundhedseffekt i kroner og ører
Hele 14 kroner per biblioteksbruger per år. Så meget sparer biblioteksbrugere hvert år det engelske samfund på sundhedsudgifter til lægebesøg. Det er ét af de fund, The Arts Council er nået frem til i et økonomisk impact-studie The health and wellbeing benefits of public libraries – der blev lanceret i foråret 2015.

Tænketanken mødtes for nylig med Brian Ashley, direktøren for Libraries/Arts Council, Midlands. Den engelske undersøgelse viser nemlig, at hyppige biblioteksbrugere generelt har et bedre helbred. Ved at koble disse data med et afledt reduceret lægebesøg har de engelske økonomer beregnet en samlet samfundsmæssig besparelse på 290 mio. pund, der alene kan henføres til biblioteksbrug: – se kortlink.dk/ org/hv2w.

Prøver vi et øjeblik at lave en tilsvarende regneøvelse for Danmark, baseret på de engelske resultater (og betragter sundhedssystemer-  og udgifterne som værende sammenlignelige på trods af en mindre forskelle), bliver resultatet, at det danske samfund sparer ca. 23 mio. årligt på lægebesøg ved, at ca. 35 % af den voksne befolkning hyppigt bruger bibliotekerne.

Denne øvelse er interessant, fordi den netop viser at bibliotekerne spiller en vigtig rolle i forhold til det enkelte menneskes livskvalitet men også ift, sundhed, og at det på et samfundsøkonomisk niveau kan betale sig og samtidig er store potentialer. Særligt interessant er, at det, netop viser bibliotekernes effekt og samfundsrolle i grænselandet mellem kerneopgaver og velfærd. Et område, der er større og større fokus på inden for feltet kultur og sundhed.

Bibliotekets betydning fra output til impact
Resultaterne fra Tænketankens undersøgelse Folkebibliotekernes samfundsøkonomiske værdi og den engelske undersøgelse er blot to forskellige eksempler på, hvordan der kan arbejdes med at give biblioteker og andre kulturinstitutioner nye redskaber til at demonstrere værdi, der går ud over antal besøg, udlån og tilfredshed. Altså en ny måde at opgøre effekt ved at flytte fokus fra output (virksomhedsstatistik) til impact, der kan bidrage til at få bragt nye perspektiver ind i debatten om folkebibliotekernes betydning og rolle.

Den engelske og den danske impactundersøgelse er to forskellige eksempler på, hvordan der arbejdes med at få bragt resultaterne i spil. Den engelske undersøgelse var tænkt ind i en korridorstrategi, hvor Tænketankens strategi var at få bragt politikere i tale gennem opmærksomhed i den bredere offentlighed. Og præcis potentialerne i økonomisk argumentation er årsagen til, at Kroatien valgte at deltage i projektet.

Tænketanken har netop besøgt Kroatien, som er et af EUs nyeste og fattigste medlemslande, til en velbesøgt workshop i City Library of Zagreb, hvor præsentationen af de to samfundsøkonomiske rapporter og resultaterne – herunder metoderne, adgang til data og risici ved at måle værdi – blev grundigt debatteret.

Folkebibliotekerne i Kroatien oplever stort set samme udfordringer som i Danmark og England, og interessen for at kunne lave tilsvarende øvelser er derfor stor.

Perspektiver
Der vil være store potentialer og vigtige samfundsmæssige perspektiver i at samle de forskellige undersøgelser og forsøge at løfte de enkelte regnestykker ud af en national kontekst og gøre dem anvendelige i de enkelte europæiske lande. Det vil give en bred og solid portefølje af samfunds-økonomiske impactstudier, der vil kunne anvendes i både lokale og nationale kontekster. Men det ligger i første omgang ikke inden for de aktuelle projektrammer.

Næste stop på touren er Barcelonas Municipal Libraries Networks, der selv har udgivet The Value of Public Libraries in Society, og i starten af 2016 skal Holland besøges. Ind imellem mødes Tænketanken med medlemmer af Europaparlamentet. Vi skal bl.a. tale med den danske politiker Rikke Carlsson (tidl. DF og medlem af EU-kulturudvalget).

 

Lotte Hviid Dhyrbye er leder af Tænketanken Fremtidens Biblioteker.

Sponsorer: Economic Impact of Public Libaries gennemføres af Tænketanken Fremtidens Biblioteker med støtte fra Reading & Writing Foundation readingandwriting.eu, Tænketanken selv og partnerne i England, Holland, Spanien og Kroatien.

Danmarks Biblioteksforening

Vartov, Farvergade 27D, 2. sal
1463 København K
Find os på kort
Cookie- og privatlivspolitik

Telefontid: man-fre 10-15
Telefon +45 3325 0935
Fax +45 3325 7900
db@db.dk

SE/CVR: 55618410
VAT: DK55618410
Bankkonto: 9056 4585 947 496
Swift: SPNODK22
IBAN: DK4090564585947496

Følg Danmarks Biblioteksforening

Facebook
Twitter
LinkedIn
Direktørens blog