Transformation og byggeri: Hvordan tænker man nyt med gammelt?

Rum i rummet - fra Rampen, Dokk1. Foto: Adam Mørk.

Hvordan omskabes eksisterende bygningsmasse og byrum til nye attraktive lokale kulturrum? Interview med Trine Berthold og Anette Bjerring Gammelgård, Schmidt Hammer Lassen-arkitekterne bag Dokk1.

Hverdagskultur er mange ting bl.a. biblioteker og kulturliv og rammerne omkring det. Som optakt til kommunernes kommende plan- og budgetarbejde samt nye kulturstrategier ser to arkitekter fra Schmidt Hammer Lassen Architects på en trend, der vil præge de næste fire års byrådsarbejde. Transformativt design. Eller sagt på mere jævnt dansk: Nytænkning af eksisterende byggeri.

Arkitektvirksomheden står bag mange store danske og udenlandske byggeprojekter, også på biblioteks- og kulturområdet. Herhjemme bl.a. Det Kgl. Biblioteks Den Sorte Diamant-tilbygning (1999), KulturØen i Middelfart (2005) og Dokk1 Aarhus (2015). Alle tre byggerier kendt langt ud over landets grænser.

I samtalen om transformation og byggeri er fokus i første omgang på det mere principielle og teoretiske og i 2. del på det konkrete og praktiske. Gennem hele interviewet refereres til tre aktuelle byggerier: Dokk1 og to igangværende projekter, renoveringen af Victoria State Library i Melbourne, Australien, samt Sports- og Kulturcampus i Gellerup, et nyt multihus som en del af gentænkning af bydelen og stadig kun på idéniveau.

Hvad er fordelen ved genbrug af byggeri, og hvorfor fylder det i dag?

Trine Berthold (TB): Lad os starte med at tale generelt om det at transformere. Det fylder rigtigt meget i vores branche lige nu. Dét at transformere og bygge har på arkitektskolerne mange af de studerendes interesse af flere sammenhængende grunde. Dels er der et generelt øget fokus på bæredygtighed, som de kommende arkitekter er optaget af: Hvorfor skal vi lave nye ikon-byggerier, når der allerede findes en stor bygningsmasse, som kan (gen)bruges. Desuden er mange også optaget af ‘materialitet’, det vil sige i det, som findes. Dén identitet og dén sjæl, som er i mange bygninger. Modsat dengang jeg studerede, hvor vi var mere prægede af, at vi skulle skabe nyt.

Anette Bjerring Gammelgård (ABG): Det er en klar – og relevant – tendens, fokus har ændret sig markant bare i de sidste ti år.

Trine Berthold fortæller, at man hos Schmidt Hammer Lassen som virksomhed allerede selv befinder sig midt i denne tilgang, og at det er tydeligt, at trenden snarere er en tendens, der kommer til at fylde stadig mere.

TB: Vi forventer, at omkring 70% af vore byggeopgaver fremover vil handle om transformation. Det er klart, at der kan være tale om flere forskellige niveauer af transformation. F.eks. er Den Sorte Diamant et selvstændigt og nytænkende tilbygningsprojekt til Det Kgl. Bibliotek. Og der kan være tale om alle mulige grader og niveauer. Fra fuldstændig ny- og gentænkning af eksisterende bygninger og bydele til mere traditionelle renoveringsopgaver.

I nogle projekter røres der i princippet næsten ikke ved byggeriets oprindelige funktion. Det kan i virkeligheden handle om at føre et sted eller en bygning tilbage til de oprindelige forhold, som det er tilfældet i renoveringsopgaven af State Library Victoria. Her sker også en form for transformation, men af yderst nænsom karakter.

ABG: Når man transformerer, skal man have øje for balancen. Der er nogle muligheder, men der er også en iboende modstand, så vi arbejder i et spændingsfelt. Kigger man på den grundlæggende bygningsstruktur i Victoria, er den virkelig en arkitektonisk skat – med sin symmetri og fine udformning. Ikke mindst for australierne er den historiske bygning en vigtig del af deres kulturarv. Det er samtidig et byggeri, der tidligere er blevet bygget om. Hele 38 gange er der lagt nye lag oven på, og det er ikke sket med samme æstetiske fornemmelse som arkitekt Joseph Reed havde tilbage i 1856. Eksempelvis er ventilationsanlæg og nye lofter uden videre blevet sat ind undervejs. I dag er vi meget nænsomme og skræller de mere tilfældige lag af, så vi får den fine detaljering frem, og vi arbejder hele tiden med den store sammenhæng for øje.

Rådgivningen omkring renoveringen af State Library sker i tæt samarbejde med lokale rådgivere i Australien. Architectus i Melbourne er totalrådgivere på projektet, mens Schmidt Hammer Lassen er designansvarlige. De lokale arkitekter, Andronas Conservation Architecture, med speciale i kulturarv indgår også i teamet, da store dele af bygningen er fredet.

ABG: Vi ser hele tiden på om dette her noget, vi må røre ved. Vi skal eksempelvis renovere den eksisterende marmortrappe. Den er meget slidt, hvilket ses, og så er den ikke tidssvarende i forhold til sikkerhed. Det har været tidskrævende at finde en løsning, fordi den type renovering er så følsom. Udfordringen blev løst ved at støbe en ny ‘trappe-løber’ i sten:  således integrerer vi nye løsninger i samklang med det oprindelige.

Skalaer og formål

For at tydeliggøre den principielle tilgang til forskellige former for transformation opridser de to arkitekter, hvordan man i de tre eksempler går forskelligt til opgaven. Det handler om forskellighed i skala og formål.

Trine Berthold og Anette Bjerring Gammelgård forklarer: I Melbourne handler det om gentænkning af et klassisk bygningskompleks. Her har man et meget smukt ældre bibliotek, Victoria State Library, med nogle klare iboende værdier. Det er Australiens ældste Public Library, i dag en kombination af national- og centralbibliotek, og det vil man renovere, digitalisere og samtidig skabe noget nyt: Et fremtidens bibliotek. Det projekt arbejder især Anette på.

Men når vi taler om transformation, er det sjældent kun det fysiske rum, der er på spil. Den store opgave ligger i også i transformation af det omgivende byrum. Det andet eksempel er derfor Sports- og Kulturcampus i Gellerup , som tegnestuen lige har vundet konkurrencen om at designe. Her er der tale om en helt ny bygning, men med fokus på at transformere selve byområdet. Og måske også om at transformere biblioteket til en institution, der indgår i partnerskab med andre institutioner og tilbud. Det synes vi, er en super interessant opgave, og Trine arbejder mest med det projekt.

Det tredje eksempel er Dokk1. Et stort projekt om transformation af det nære havneområde og om at gøre det på en måde, så man involverer borgerne og giver dem ejerskab. Samtidig var opgaven, at Dokk1 skulle harmonere med områdets særlige skala. Havnens skala kræver med sine kajer, kraner og industrielle bygninger noget helt i særklasse. Ambitionen var, at bygningen skulle spille sammen med havnen og dens skala og placere sig markant i havnerummet, der også grænser op til den gamle smukke facade af klassiske bygninger som Aarhus Toldkammer og Pakhuset. Samtidig ønskede byrådet at skabe en ny åbenhed. Et fuldstændig nyt byrum mellem bykernen og havnen.

Dokk1 – meget mere end en bygning

De to arkitekter fra Schmidt Hammer Lassen uddyber de særlige udfordringer, som et så omfattende projekt som Dokk1 indebærer. Opgaven har dels været at tilføre det nye byggeri en egen klar identitet, der kan hamle op med kajer og kraner. De er glade og stolte over den store, lidt vilde bygning i beton og glas, dens forskellige bygningsdæk og den attraktionskraft, den tydeligvis har. Men opgaven har ikke alene været at skabe en ny bygning med Aarhus Hovedbibliotek som primærfunktion.

ABG: Ikke alene er der tale om et nyt fælles kulturrum, men også om et nyt byrum. Det har været utroligt givende at være med til at skabe et helt nyt sted og på samme tid en helt ny oplevelse af Aarhus. Som dén folk kan få fra udsigten mod havnen i bygningens niveau 2, men også når man går rundt på indgangsdækket på niveau 1, som man når til via de fire hovedtrapper, der forbinder kajen og hovedindgangen og kæmpelegeskulpturerne. Her opleves byen på en ny og anderledes måde end før.

TB: Samtidig understøtter materialevalget skalaen og idéen med at placere et bibliotek her. Der er åbnet op for å-løbet, og det hele er gjort ud fra en bæredygtig grundtanke; eksempler er tagets store solcelleanlæg og inddragelsen af havvandets nedkølingseffekt.

At byen, borgerne og besøgende har taget så godt imod Dokk1, som tilfældet er, hænger også sammen med det tætte samarbejde med bygherre og brugere. Byggeriet er et eksempel på en meget omfattende brugerinddragelsesproces sammen med både biblioteket og med brugerne.

Biblioteket – en særlig bygning, et særligt sted

Foruden at sikre tidssvarende biblioteksservice gør især to forhold det relevant for byråd og planlæggere at medtænke biblioteker i lokal byudvikling. Undersøgelser peger på, at gode attraktive kulturtilbud understøtter vellykkede bosætningsstrategier og tiltrækker veluddannede borgere og gode skattebetalere. Dertil kommer det forhold, at specifikt folkebiblioteket med dets mange besøgende genererer trafik og liv i byrummet; i 2015 havde bibliotekerne samlet set ca. 38 mio. besøgende.

Hvad betyder det for jer at arbejde med biblioteket, og hvad kan et biblioteksbyggeri?

TB: Jeg har lagt mærke til, at vi altid bliver begejstrede, når vi udvikler biblioteker. Vi synes grundlæggende, at biblioteket er en vigtig institution i vores samfund, fordi vi tror på, at biblioteket bidrager positivt til vores samfund. Ikke bare bymæssigt og arkitektonisk, det at skabe smukke og anvendelige rum. Biblioteket giver også borgerne og byen noget.

ABG: Man kan godt gå så langt som til at sige, at biblioteket er en placemaker. Og det skaber et (nyt) rum. I øvrigt også for nye borgere i samfundet. Når vi taler om samfund og demokratisk tankegang, er biblioteket måske det sted, der kommer nærmest til at være hele lokalsamfundets, fællesskabets sted.

De to arkitekter er enige om, at her tør de godt være lidt politiske.

TB: Hos Schmidt Hammer Lassen synes vi, at det er vigtigt at skabe fælles mødesteder i byen, som er ikke-kommercielle. Steder hvor alle, uanset etnicitet, køn og alder og alt muligt andet, føler sig velkomne – uanset hvilket mål de har med at komme. Og når bibliotekerne er bygget og taget i brug , så er det super interessant så at se på: Hvem der kommer der, og hvordan stedet bruges. For nogle gange bliver et sted brugt helt anderledes end ventet, det har i alle tilfælde vist sig med Dokk1. Vi oplever i Dokk1, at der er mange flere studerende og måske også langt flere familier, end kommunen og biblioteket havde forventet. Det er meget positivt.
Og det er blandt andet årsagen til, at vi nu har fået bevilling og støtte fra Innovationsfonden og Realdania til en erhvervs-ph.d. I projektet vil vi undersøge sammenhængen mellem arkitektur og brugeradfærd. Altså den måde vi bevæger os på og grupperer os på i rummet. Hvordan bruger vi eksempelvis de åbne rum, og hvordan påvirker de lukkede rum vores måde at være sammen på; vores oplevelse af stedet og vores interaktion i det hele taget.

Flere af de biblioteksprojekter, som Schmidt Hammer Lassen Architects aktuelt er involveret i, rækker langt ud over det at skabe et nyt tidssvarende og velfungerende bibliotek, fortæller Trine Berthold og Anette Bjerring Gammelgård.

TB: Her er det oplagt at nævne et fjerde byggeri, det nye hovedbibliotek, i Christchurch i New Zealand. Det er et af ankerprojekterne i genopbygningsplanen for Christchurch by, der blev ramt af ødelæggende jordskælv i 2010 og 2011. Konceptet for genopbygningsplanen er udvikling af en grønnere, mere tilgængelig by med et kompakt centrum og en stærk identitet. Et biblioteksprojekt, som indvies senere i år, og som skal være med til at løfte hele byen.

ABG: I ethvert projekt er det aktuelt at se på konteksten. Den har altid betydning og er med til at skabe transformation. En biblioteksopgave er jo altid forskellig – og derfor taler vi meget, når vi går til en opgave, om stedets kulturelle, historiske eller politiske kontekst er relevant.
Det er vores fornemmeste opgaver som arkitekter at være rigtig dygtige til at læse potentialerne i den givne kontekst. F.eks. i Christchurch, hvor man pludselig var i en helt åben situation og måtte starte forfra. Her er biblioteket – igen – et centralt element i at få genskabt en by. Og i at få skabt et fælles mødested, hvor det hele på en eller anden måde kan begynde på ny. 

TB: Man kan i øvrigt også sige om biblioteksbyggerierne, og det har der været tale om i alle fra Den sorte Diamant og frem til i dag, at et velfungerende bibliotek skabes af et fortrinsvis detaljeret byggeprogram, der tilrettelægges af bibliotekarerne, brugerne og bygherren i samarbejde med arkitekterne.

Kan I sige noget generelt om, hvordan det er at samarbejde med biblioteker og biblioteksejere?

TB: Det er karakteristisk, at vi her har at gøre med nogle meget dedikerede brugere og bygherrer, hvor vi indgår i en fornuftig og virkelig konstruktiv – men også udfordrende – dialog. Ikke fordi andre bygherrer og typologier, områder, ikke kan være det, men i bibliotekssammenhængen er det bare sådan.
Det har været en stor inspiration for os at opleve, at man har så meget på hjertet i forhold til at skabe nogle biblioteker, som ikke bare er smukke eller betagende som bygninger, men som vil mere – som sted og institution i samfundet. Dét, som vi faktisk også gerne selv vil og lægger vægt på, er jo, at vi gerne vil være med til at påvirke hinandens adfærd og måde at være sammen på. Dét er noget af det, som vi synes er interessant.

ABG: Biblioteksejere og biblioteker er visionære bygherrer. Det er sådan, at man ikke bare skal spørge dem, hvad de vil have. Man skal involvere dem i arbejdet.

TB: Vi oplever, at bibliotekarerne har en stor faglighed og tager byggeprojekter seriøst, og at vi som arkitekter ligeledes tages seriøst. Det har været en fordel, at vi har kunnet invitere hinanden ind i vores faglighedsrum. Ligesom vi har deltaget i mange biblioteksmøder, konferencer og lignende sammenhænge, har vi kunnet tage biblioteksfolkene med ud og se bygninger og steder, som vi synes er smukke, eller som gør en forskel rent arkitektonisk. Den dialog har været og er hele tiden spændende.

 

PROCESSEN I PRAKSIS - BYEN, BIBLIOTEKET, BORGERNE OG BRUGERNE

En frisk byrådsperiode er begyndt, og i mange kommuner skal der kigges på bydelsområder, der skal fornyes og gøres noget ved planlægningsmæssigt, og hvor bl.a. biblioteker tænkes ind. Ikke alene for bibliotekets egen skyld med også som steder med liv dagen igennem og som generatorer af besøgstrafik. Det kan være områder som et nedlagt rangerterræn, en tidligere industrihavn eller andet som tidligere rådhuse eller nedlagte skoler.

Hvad mener arkitekterne Trine Berthold og Anette Bjerring Gammelgård bør tages i betragtning vedrørende de gamle bygninger og nedslidte byområder, som bibliotekerne typisk tænkes ind i, når byplanlæggerne går i gang? Og hvad skal man som politikere og fagfolk se på lokalt?

Er der noget særligt, man skal overveje fra begyndelsen af sådan en proces?

Trine Berthold (TB): Indledningsvis er der nogle politiske og planlægningsmæssige forhold omkring et områdes helhed og infrastruktur, der skal vurderes. Det er vigtigt, at et bibliotek placeres, så det er tilgængeligt. Og det skal ses i en helhed, altså ses i relation til, hvad man ellers forventer at gøre ved en by eller bydel.
Det vil sige, man skal se på bevægelsesmønstre og på, hvad der ellers er sket og sker i et område. Det er, som vi siger, når vi zoomer helt ud. Og drejer det sig om bl.a. gamle industri- eller havneområder, så skal der tjekkes for eventuelle forureningsproblemer og tages højde for løsninger. Man skal have for øje, at det er et sted, man kan bygge på og forholde sig til det i forhold til at skabe noget nyt.

Anette Bjerring Gammelgård (ABG): Det handler desuden om bevidstheden om det givne område. Hvad er det for en central værdi, man kan skabe netop her, og kan der være tale om andre fordele. Vil man som eksempelvis med Dokk1 etablere et p-anlæg samtidig, fordi det skaber en stor merværdi at få bilerne væk fra centrum, så kan det godt betale sig at investere de ekstra penge, der skal til. Dén økonomiske bevidsthed skal man selvfølgelig også medtænke fra start.
Det er desuden afgørende for et vellykket byggeprojekt, at man får afdækket alle idéer, at man laver en fælles brainstorm tidligt. Et særligt byområde som Dokk1 er altid følsomt, og det kan give nogle heftige lokale debatter. Man skal som det første have politisk og strategisk styr på: Hvilken værdi kan det her projekt skabe, og hvad skal der til for at sikre det? Og så er det, at vi kommer på banen i forhold til den professionelle håndtering af projektet.

Hvordan er det med genbrug af andre offentlige bygninger i biblioteksøjemed?

TB: Man kan opleve, at biblioteket bare ses som et areal. At et bibliotek med øget pladsbehov uden videre rykkes ind i f.eks. et nedlagt rådhus eller rykker sammen med et rådhus. Men her er tale om to væsensforskellige offentlige bygningsformål. Det ene understøtter en myndighedstilgang, det andet et fælles møde-, kultur- og læringssted. Det kan godt lykkes, men det kræver en del.
Noget af det væsentlige vi har en tradition for i Danmark – eller i hvert fald har haft – er at investere i kvalitetsbyggeri i vore offentlige bygninger. Det gælder både plejehjem, uddannelsesbyggerier og sygehuse osv. Men desværre kan man ind imellem se, at kvaliteten er dalet. Og det betyder faktisk en del for borgernes oplevelse af stedet.
På den anden side nytter det heller ikke noget, at vi har en masse offentlige bygninger med iboende kvaliteter, som står tomme. Hvis de skal anvendes, er det vigtigt at se på helheden – og ikke bare betragte dem som et frit areal. Altså først zoome helt ud, men også medtænke den enkelte bygnings potentialer, kvaliteter – se på rummelighed og relationer – og se på det, som arkitektur giver i bredere forstand.

Hvilke bygningselementer understøtter og genererer kulturoplevelsen?

ABG: Vi har en lang tradition for investere i kunst i vore offentlige bygninger. Det kommunikerer kvalitet og bringer oplevelse til alle de mennesker, der bruger et sted – uanset om de tænker over det eller ej. Andre forhold spiller også ind. Lige nu har vi på ombygningen, gentænkningen og digitaliseringen af Victoria State Library en dialog om, hvordan historien bringes frem. I Melbourne siger man til borgerne: Her er en bygning, som I kender rigtig godt, men nu kan I få adgang til meget mere. 40% mere af bygningen inddrages nu til publikum; en andel, der tidligere blev brugt som interne arbejdspladser o.l. Den ekstra plads skaber vi ud fra husets iboende kvaliteter og egne potentialer. Inkl. en meget stærkere digital formidling. Det er faktisk lidt af en skattejagt at finde og frigøre de potentialer. Et andet centralt element, som også går igen i andre projekter, er at åbne bygningen op. Mentalt og konkret, så der fra flere sider skabes et nyt brugervenligt flow. Husets berømte ottekantede læsesal samt eksteriøret er det eneste, der ikke røres ved, men de tillæggende indre atriumgårde åbnes. Den slags greb kan tænkes ind i allerede eksisterende offentlige bygninger og andre transformationsprojekter.

De to arkitekter konkluderer: Står man med tomme offentlige bygninger, skal man alliere sig med fagfolk og inddrage deres ekspertise og ikke blot se på bygningen som et offentligt tilgængeligt areal. Nytænkning skal overvejes i både en arkitektonisk, en biblioteksfaglig, en planlægningsmæssig og en bymæssig sammenhæng. På den måde, tror de på, at man får flere kvaliteter ud af et ‘genbrugsprojekt’.

Man skal i kommunen afklare med sig selv helhedsmæssigt og mht. infrastruktur, hvad man vil med stedet. Derefter skal man trække på arkitekter og andres ekspertise, inden man går ind og lægger sig fast på, hvad bygningen skal genbruges til. Hvad egner den sig egentlig til – også selv om nogle allerede har foreslået noget konkret. Ligesom en tidlig dialog med brugerne giver god mening. Det kan jo være, at man, når man har alle brikkerne på bordet, får et endnu bedre billede af potentialerne.

Infrastruktur, bevægelsesmønstre og flow
Biblioteket er en del af byrummet, ligesom byrummet er en vigtig del af biblioteket. Det er derfor afgørende at tænke i tilgængelighed i et biblioteksprojekt. Og det på mange niveauer. Gode biblioteker er ofte steder, hvor man ikke føler sig begrænset af rummet – men føler man er i et fælles offentligt rum.

Hvilke elementer og faktorer spiller ind i de vellykkede, attraktive projekter?

TB: Det er helt afgørende, at man kigger på infrastruktur, bevægelsesmønstre og flow. Hvordan kommer man her til, hvordan kunne man komme her til endnu bedre. Og hvor har vi mulighed for at lukke op, ikke bare fysisk i en bygning men også i de omkringliggende områder.

ABG: Ja, faktisk skal man se på, om man kan skabe nye sammenhænge i byen. Og at de skal være tilgængelige for alle brugere.  Et eksempel på en integreret løsning er Rampen, der er centralt placeret i Dokk1. Her er skabt en rampe, ikke kun for rullestolsbrugere, men for alle. Den fungerer både som transportåre for kørestolsbrugere, barnevogne og gående og undervejs oplever man, hvad der foregår af aktiviteter, når man passerer dens enkelte plateauer.

TB:  Sidegevinsten ved den slags løsninger er, at byrummet bliver til en attraktion i sig selv i sammenhæng med biblioteket. Dét værdsættes af brugerne. Dokk1 har jo også den fantastiske legeplads på indgangspladen – og måske er der nogle, der kun går derhen af den årsag, men så kan det være, at man også lige går en tur ind i biblioteket eller drikker en kop kaffe i caféen. Det handler om elementer, der skaber mødesteder.

ABG: De muligheder har vi analyseret grundigt i projektet med Victoria State Library: Hvilke attraktioner skal placeres ved indgangsområderne – de forskellige welcome-zones. Der er bogbutik og café og lidt blandet ‘programmering’. Så man kan godt sidde inde i bogcaféen og drikke kaffe, og man skal også kunne rydde det hele og lave en fantastisk event, ligesom det overvejes, hvad man på sigt kunne bruge de her rum til.

Tænk dobbelt-programmering
Partnerskaber er tidens mantra. Mange steder har man traditionelt lagt biblioteket sammen med borgerservice og rådhus, men det kunne også være noget andet. I Dokk1 ligger der faktisk flere andre ‘programmer’: En legeplads, p-anlæg, station, borgerservice og kontorarealer.

TB: Vi synes, det er spændende i forhold til et projekt som Sports- og Kulturcampus Gellerup at skabe helt nye mødesteder i de vidt forskellige programmer: Bibliotek, en sundhedsklinik, et forsamlingshus for lokale beboere, en klatreklub for hele byen, en fodboldklub og en gøglerskole for unge mennesker.
Altså en stor mangfoldighed i brugergrupper, hvor mødet med andre bliver uundgåeligt og naturligt. Her træder man på sin vis ind i fælles fysiske rum, man befinder sig samme sted, og man ser hinanden. Her sker en bevidstgørelse om, at besøget på biblioteket også rummer andet og mere, som skaber værdi. Det er derfor spændende, når biblioteket tænker sig i sammenhæng med andre programmer og tilbud. Så er der basis for at de uforudsete synergier og møder opstår.

ABG: Det samme har vi set på Dokk1, hvor nye funktioner er kommet til efter åbningen. F.eks. demonstration af hjælpemidler inden for sundhedssektoren i forbindelse med biblioteksarealet og DR er netop rykket ind med Vejrudsigten og Sporten. På sigt kommer nye tiltag, man ikke kunne forudse f.eks. i det område, hvor sekretariatet for Kulturby 2017 holdt til.

Hvad skal man i de forskellige typer af kombinationsbyggeri – med flere funktioner – særligt tænke på?  

TB: Der skal være en eller anden form for balance i forhold til arkitekturen. Det er utrolig vigtigt at have den dialog med de folk, der arbejder i biblioteket – og ved, hvordan det ser ud både i dag og de næste par år. Fungerer denne her partnermodel virkelig? Er der virkelig den fleksibilitet og robusthed i det, som vi har brug. Vi kan ofte finde sjælen og charmen frem i en bygning, og vi kan også koble nye udadvendte funktioner til – men det skal jo altså også kunne fungere og driftes. Ikke bare nu og næste år men på langt sigt.
Dobbeltprogrammering kan også have andre fordele. Der kan være penge at spare, hvis man tænker i helheden. Det handler om at se samlet på, hvad der kan sikre den driftsøkonomiske optimale og attraktive biblioteksbygning både i relation til brugeres adfærd, til byen og dens liv og til de medarbejdere, der skal løse opgaverne.

ABG: Vores erfaring er, at det kan være en stor udfordring i eksisterende byggeri. F.eks. i Victoria State Library. Vi vil gerne lægge el-gulvbokse ind i det hundredårige oprindelige byggeri, men så viser der sig en uforudset hindring rent bygningsmæssigt, og vi må finde en anden udvej. Her skal man gerne have en strategi fra start – hvad enten man bygger nyt eller bygger med noget eksisterende. Sammen med dem der driver biblioteket til daglig, skal man kortlægge, hvad der skal til. Har man ikke det, kan det ikke bare blive en hæmsko for gode bygningsløsninger, men også fordyrende for processen.

TB: Har man en god dialog der involverer både dem, der repræsenterer de langsigtede visioner for projektet, de arkitektfaglige kompetencer og fagfolkene med indsigt i og forståelse for bibliotekets fundamentale funktioner og drift, så fungerer det. DEN DIALOG er vigtig og afgørende for et godt resultat. Genbrug af bygninger eller ej.

ABG: For hvis ikke man får afstemt, hvad det er man vil opnå, kan man opleve for stor modstand både undervejs, og når man står med resultatet.

Afslutningsvis peger Trine Berthold og Anette Bjerring Gammelgård, arkitekter hos Schmidt Hammer Lassen, igen på følgende elementer som vejen til at skabe god funktionalitet og attraktive arkitektoniske løsninger:

TÆNK generelt robusthed, balance, bæredygtighed, smart city-tankegang, infrastruktur, potentialer og kvalitet. Vælg sunde gode materialer, som patinerer smukt, det giver mening – også i et totaløkonomisk perspektiv. Det kan koste mere i starten, men reducerer udgifter over tid. Det er den tankegang, arkitekterne har for øje, og som de rådgiver bygherren om at sikre.

Trine Berthold får det sidste ord: Der er rigtig meget SIGNALVÆRDI i valg af kvalitet. Både i biblioteksoplevelsen og i oplevelsen af byrummet. Det er en måde at signalere: Det her sted har værdi, det – og dets brugere – betyder noget.

 

Fotos og illustrationer hvor andet ikke er angivet: Schmidt Hammer Lassen Architects.

 

Victoria State Library, Melbourne, Australien
Areal/ 13.500 m2. Status/Byggeriet påbegyndtes 2017 og forventes afsluttet i 2020.

Sports- og Kulturcampus Gellerup
Areal/ca. 10.000 m2. Status/ Projekt vundet 21. december 2017; planlægning påbegyndt, forventes afsluttet i 2020.

Dokk1
Areal/ca. 30.000 m2 og automatisk p-anlæg til 1.000 biler. Status/Indviet i 2015 - 4.000 besøgende hver dag året rundt.

 

Interview fra 'Danmarks Biblioteker' nr. 2, 2018.

 

Danmarks Biblioteksforening

Vartov, Farvergade 27D, 2. sal
1463 København K
Find os på kort
Cookie- og privatlivspolitik

Telefontid: man-fre 10-15
Telefon +45 3325 0935
Fax +45 3325 7900
db@db.dk

SE/CVR: 55618410
VAT: DK55618410
Bankkonto: 9056 4585 947 496
Swift: SPNODK22
IBAN: DK4090564585947496

Følg Danmarks Biblioteksforening

Facebook
Twitter
LinkedIn
Direktørens blog