Under opbygning og debat: Stærk digital overbygning efterspørges

Godt afsæt for den videre dialog, her er brændstof til videre udvikling. Vi skal blive mere skarpe på hvor overbygning henholdsvis den lokale service starter, og så skal vi have et opgør med søjletænkningen mellem blev overbygningens aktører. Livlig debat om materialeoverbygningen fyldte starten på en serie nye temamøder om landets digitale overbygning.

En national temadiskussion blev 2. marts startskuddet til en ny serie temamøder arrangeret af centralbibliotekerne for at sikre afstemning af både fokus og forventninger - mellem på den ene side landets centralbiblioteker og Det Kgl. Bibliotek som nationalbibliotek og på den ene side landets folkebiblioteker.

Går centralbibliotekerne den ene vej og nationalbiblioteket den anden, lød optakten i foråret 2020 til en intens debat gennem en række numre her i bladet om bibliotekernes digitale overbygning. Spørgsmålet blev rejst af Lars Bornæs og Ditte Schjødt, Silkeborg Bibliotekerne, der efterlyste en overbygning, der reelt sikrer fri og lige adgang til digitalt indhold af kvalitet – der også spurgte: Hvorfor overlader vi ungdomsuddannelserne til Google? Hurtigt efter kom Andrew Cranfield og Peter Lindgaard, biblioteksledere i henholdsvis Tønder og Varde Kommuner, på banen med indslaget Digital Overbygning – Blålys eller nyt strategisk rum? Og spørgsmålene blev vendt af flere andre og i øvrigt drøftet ivrigt året igennem i forskellige faglige fora, bl.a. afledt af statens de nye rammeaftaler med landets centralbiblioteker, der trådte i kraft 1. januar i år, men også af det stigende behov for en stærk digital overbygning.

- Debatten i dag har været enormt inspirerende og præget af stor energi. Vi er på rette spor, lød det afslutningsvis fra Pernille Schaltz, pva. Centralbibliotekerne, der så frem til samarbejdet mellem overbygningens parter i 2021 og fremover. Foreløbig inviterer CB’erne til fire såkaldte tematiske samtalesaloner hen over sommeren og det hele afsluttes med en endelig Strategipræsentation i september i år.

På mødet fik landets samlede digitale overbygning ordet. Her var indlæg fra både Slots- og Kulturstyrelsen, som finansierer centralbiblioteksvirksomheden, Det Kgl. Bibliotek og endelige Det Digitale Folkebibliotek (DDF), den ny forening af kommunernes biblioteker, som er en fusion af tidligere statslige DDB og eReolen.dk, bibliotekernes fælles online tjenester. Og siden drøftelser i mindre gruppefora.

- Borgernes læsevaner har ændret sig under corona. Hvordan skal den moderne overbygning se ud? Digital læsning fylder mere og digitale materialer fylder mere i bibliotekernes udgifter – en udvikling vi må forvente fortsætter. Udfordringen er: Hvordan får man råd til at finansiere den stigende efterspørgsel efter digitale materialer samtidig med, at fysiske materialer fortsat er meget efterspurgte? Vi skal sikre et øget fokus på et sammenhængende Biblioteksdanmark. På øget koordinering og samarbejde i sektoren er vigtigt – på tværs af kommuner og centrale aktører, lød opfordringen fra Annette Bach, enhedschef i Slots- og Kulturstyrelsen. Hvis ene nye udvalg, Bibliotekernes Koordinationsforum, med repræsentation af (DFFU) forsknings-og uddannelsesbibliotekerne, folke- og centralbibliotekerne, PLC, Det Kgl. Bibliotek, Nota, KL og Danmarks Biblioteksforening netop skal arbejde med mere dialog på tværs af sektoren.

Overbygning eller sidebygning? Hvad er og hvad kan en digital materialeoverbygning være. Bibliotekerne skal pege ind på, hvad behovene er. Målet med materialeoverbygningen de næste år er en række optimeringer af indkøbsstrukturer, at arbejde mere struktureret med udvikling og nye samarbejder – især på det digitale område og gennem en nationalt koordineret indsats at styrke formidlingen, mindede Dorthe Thuesen, chefindkøber Det Digitale Folkebibliotek, om og gennemgik bl.a. situationen omkring og brugen af de tre overbygningslicenser eReolen Global, PressReader og RB Digital.

Husk vi skal være læringsdynamo – og ikke alene kulturdynamo. Vi skal huske at diskutere strategisk retning og drøfte hvilken retning folkebibliotekerne skal i fremtiden bl.a. i relation til ungdomsuddannelserne. Hvem skal betale, hvem skal have adgang. Hvor er der overlapning og hvordan skal CB-pengene bruges? Hvad med musikken? Mangler der viden om at formidle licenserne i uddannelsesinstitutionerne… Vinkler og indspark fra mødets virtuelle sal, var mange dagen igennem.

Øget anvendelse af digitale informationsressourcer i ungdomsuddannelserne er et af Det Kgl. Biblioteks strategiske initiativer, og licenser til ungdomsuddannelserne et samarbejdspotentiale, fortalte Erik Hofmeister, vicedirektør for Det Kgl. Bibliotek, bl.a. men fastslog også, at Det Kgl. Bibliotek ikke kommer til at betale for licenserne til ungdomsuddannelserne. Hofmeister informerede om Det Kgl. Biblioteks rolle som overcentral og KB’s rammemål. Når det gælder Kulturarv, at målet at nå bredere ud. KB vil gøre det lettere at finde de digitale kulturarvsmaterialer og gøre sine egne fysiske samlinger mere tilgængelige for borgere i hele landet med f.eks. livestreaming samt øge borgernes brug af bibliotekets landsdækkende tilbud. Når det gælder digital materialeoverbygning kan der være forskellige vilkår. En lang række af eksisterende services stilles til rådighed uden betaling. Andet kan være betalingsbelagt, men pris på Digital Artikelservice reduceres. Adgang vil gå fra et ”just in case” fokus til et ”just in time”.

Dannelse og læring skal tænkes på nye måder. Udviklingen karakteriseres af globalisering og individualisering. Kampen om borgernes opmærksomhed er stor, vi er står i et paradigmeskift med meget skarp konkurrence. Vores samlinger udgør en meget lille del af borgernes informationsunivers. Påpegede Jakob Heide Petersen, formand for Danskernes Digitale Folkebibliotek. DDF’s grundlæggende udfordring er at skabe et slagkraftigt og ambitiøst digitale bibliotek, som 98 kommuner er enige om trods forskelle i behov, ambitioner og betalingsevne/-villighed lokalt. Kan den digitale materialeoverbygning være løftestang for fællesskabet, spurgte han, og understregede, at borgerne skal opleve et sammenhængende univers. Han så meget gerne konkret samarbejde mellem CB’erne og Det Digitale Folkebibliotek i forhold til overbygningens udvikling.

■ Søjletænkningen skal udfordres og vi skal tænke på tværs af sektorer og institutioner, det gælder både fysiske og digitale biblioteksservices. En styrket og tydelig overbygning er en kerneopgave for landets seks centralbiblioteker og Det Kgl. Bibliotek. Og det skal ske i god balance med DDF – og alle bibliotekerne. I sidste ende til fordel for landets borgere og biblioteksbrugere af alle slags.

Glæd dig til artiklen i næste nummer af Danmarks Biblioteker om det intensiverede samarbejde mellem Det Kgl. Bibliotek og centralbibliotekerne.

Danmarks Biblioteksforening

Vartov, Farvergade 27D, 2. sal
1463 København K
Find os på kort
Cookie- og privatlivspolitik

Telefontid: man-fre 10-15
Telefon +45 3325 0935
Fax +45 3325 7900
db@db.dk

SE/CVR: 55618410
VAT: DK55618410
EAN: 5797200048110
Bankkonto: 9056 4585 947 496
Swift: SPNODK22
IBAN: DK4090564585947496

Følg Danmarks Biblioteksforening

Facebook
Twitter
LinkedIn
Direktørens blog