Urban transformation - Biblioteket i Herning

Det nye hovedbibliotek viser hvordan man - med enkle midler - kan revitalisere bygninger og skabe et mentalt åndehul med appel til alle aldersgrupper.

Herning er på mange måder en herlig by, men på en råkold vinterdag kan man som besøgende godt føle sig en smule hjemløs. Bykernen er jo relativt ung, og der er ikke et malerisk latinerkvarter med bugtede gader omkring en domkirke. Man skal lede lidt længere for at finde de hyggelige steder. Derfor er det utrolig positivt at opleve, hvordan det nye bibliotek – med ét slag – har forandret Østergade fra at være et almindeligt butiksstrøg til at være hjemsted for et visionært kulturhus.

Førhen lå biblioteket i den nordvestlige del af Herning, og var dermed ikke særlig synligt i borgernes dagligliv. Det var derfor oplagt at flytte alle aktiviteterne ind i centrum og samtidig gentænke bibliotekets funktioner. Muligheden opstod, da en tidligere erhvervsejendom blev ledig i Østergade overfor Domhuset. Byrådet handlede hurtigt, og processen gik i gang.

Fra SuperBest til SuperBib
Bygningen blev oprindelig opført i 1968 i en stilart, som vel bedst kan beskrives som ucharmerende brutalisme, – det var med andre ord: et hæsligt skrummel i beton og bølgeplader. Huset fungerede i de senere år som supermarked, og det lukkede først i 2011, da der var planer om et egentligt Bycenter på stedet. Et projekt der imidlertid gik i stå, og så var vejen banet for et hovedbibliotek i bymidten.

Rent arkitektonisk er der tale om en rendyrket transformation fra nedslidt erhvervsejendom til attraktivt kulturmiljø. Den oprindelige bygning blev strippet for alt overflødigt, og kun de bærende betonkonstruktioner samt etagedækkene blev bevaret. Samtidig blev der udskåret nogle store firkantede huller mellem stueetagen og kælderen for at bringe mere lys og volumen ind i rummene.

I dag fremtræder bygningen i en hel ny skikkelse. Facaderne er lukket op mod omverdenen med glas i store mængder. Sammen med horisontale bånd i rustrød cortenstål er det med til at give huset en stærk visuel identitet. Foran indgangsfacaden er der en mindre pladsdannelse, hvor der ofte er marked og masser af liv.

Et levende byrum
Hovedindgangen er fra Østergade, men i princippet kan man spadsere tværs gennem huset i et gadeforløb, hvor der også er indgang fra parkeringsarealerne mod vest. Dermed er der skabt en direkte forbindelse til banegården og busterminalen.

Her i bibliotekets gadeplan er der et væld af funktioner, som er samlet på et åbent torv. Det første man møder inde i huset er Café Aroma, som ligger til venstre for indgangen. Dernæst et podium for aviser og tidsskrifter, der kan omdannes til en scene for mindre arrangementer. Børnebiblioteket – kaldet BøH-landet – er placeret som en mere selvstændig enhed, men dog stadig i tæt kontakt med torvet. Derudover er der studiepladser, afleveringsautomater, et stillerum med arbejdspladser og opholdsgrupper med sofaer.

Stemningen i huset er præget af den uformelle indretning og husets robuste udtryk. Der er ingen stive skranker og krav om dæmpet tale. Gadeplanet er som et offentligt rum i byen, hvor alt kan ske, og hvor alle skal føle sig velkomne.

Husets oprindelige betonstruktur er fuldt synlig og skillevæggene er opmuret i rustikke mursten. Dermed har arkitekterne opnået, at bygningen har bevaret sin fortælleværdi og samtidig giver mindelser om industrielle anlæg á la Nordkraft i Aalborg. Arkitekturen er blevet en blanding af rå konstruktion og raffineret indretning.

Et stort ovenlys giver masser af fint dagslys i det indre af huset og skaber på denne måde en form for centrum. Her er etableret en bred siddetrappe til ophold, og den fører også ned til Dybet, hvor 90 procent af bibliotekets materialer er placeret. Her står bøgerne tæt opmagasineret på blanke stålreoler række efter række.

Huset har i alt fire etager, der bindes smukt sammen af en cirkulær trappe med en elegant finish i træ. På førstesalen er der indrettet en række fleksible rum af forskellig størrelse, der kan anvendes til mødelokaler, studierum og foredrag. Indretningen er smagfuld, og tæpperne er designet af billedkunstneren John Kørner.

På anden sal er bibliotekets administration placeret. Herfra er der en rigtig flot udsigt over byens tage, og arbejdspladserne er fordelt i mindre sektioner, så de typiske gener fra storrumskontorer begrænses.

Refleksioner
Der er ingen tvivl om at biblioteket i Herning er et fremragende bud på et levende medie- og kulturhus. At placere det i bymidten er også en klog beslutning, men det har givet nogle bindinger at anvende en eksisterende bygning til et nyt og helt anderledes formål. Måske er der blevet for stor afstand mellem administrationen og husets øvrige liv. I en nybygning ville man have kunnet koble funktionerne bedre sammen og skabe større visuel forbindelse mellem etagerne.

Bøgerne er kommet i ‘skammekrogen’, og det er tilsyneladende en tendens, som vi kommer til at se meget mere til i de kommende år. Det er en naturlig udvikling – som kan opleves som en art afvikling – der har store konsekvenser for, hvordan bibliotekerne skal udformes. Det er et stort tab rent æstetisk, da bøger har stoflighed, farver og ofte er udformet med stor omhu i deres grafiske layout. Derigennem er de med til at skabe det helt særlige biblioteksrum, som der findes mange fantastiske eksempler på i arkitekturhistorien.

Tekst & fotos: Thomas Mølvig - Arkitekt m.a.a.

 

Fakta om byggeriet
Bygherre: Herning Kommune
Arkitekter: Arkitektfirma Kristian H.
Nielsen i samarbejde med GPP Arkitekter
Ingeniør: Rambøll Herning
Hovedentreprenør: CC Contractor a/s
Areal: Ca. 4.500 m2 til bibliotek, ca. 1.500 m2 til kontor og administration
Byggeår: 2013-2014
Pris: Ca. 80 mio. kr. (ekskl. moms)
Indbyggere: 87.000 hvoraf omkring 48.000 bor i byen.

Danmarks Biblioteksforening

Vartov
Farvergade 27D, 2. sal
1463 København K
Find os på kort

Telefontid: man-fre 10-15
Telefon +45 3325 0935
Fax +45 3325 7900
db@db.dk

SE/CVR: 55618410
VAT: DK55618410
Bankkonto: 9056 4585 947 496
Swift: SPNODK22
IBAN: DK4090564585947496

Følg Danmarks Biblioteksforening

Facebook
Twitter
LinkedIn
Direktørens blog