Vækst i de digitale udgivelser

Bogen og litteraturens vilkår 2017: Chefkonsulent Leif Andresen, Det Kgl. Bibliotek, har kigget på bogens aktuelle situation.

Bog- og Litteraturpanelet udgiver en gang om året en oversigt over de aktuelle vilkår for det kommercielle bogmarked. 2017-årsrapporten giver som de to foregående rapporter et overblik over bogens situation i Danmark.

På udgivelsessiden har digitaliseringen taget et kraftigt spring det seneste år. Hvor Lindhardt og Ringhof udgav 344 e-bøger i 2015, udgav de intet mindre end 3.490 titler som e-bøger i 2016. Et andet stort forlag, Gyldendal, udgav 580 e-bogstitler i 2015, og i 2016 voksede dette tal til 1.288. I tillæg til de etablerede forlags satsning på e-bøger kommer selv- og medudgivere, for hvem e-bogen også er en vigtig udgivelsesform. Der er langt fra tale om rene nyudgivelser på e-bogens område men i lige så høj grad om en oprustning af bagkataloget blandt de store forlag, så deres eksisterende trykte bagkatalog af allerede udgiven litteratur kan få et ekstra liv i den digitale verden. Produktionen af skønlitteratur i e-bogsformat er fordoblet fra 2015 til 2016.

Produktionen af trykte bøger falder fra 2015 til 2016 – både i Danmark og i de øvrige nordiske lande. Dette sker efter en række år med moderate stigninger i både Danmark, Norge og Sverige. Andelen af trykte romaner, der skrives på dansk, er i øvrigt steget fra 40% i 2009 til 50% i 2016. Rapporten fokuserer på det kommercielle marked og nævner ikke, at faldet i antal trykte bøger uden for det kommercielle marked (jf. Danmarks Statistik) er 21,5% fra 2015 til 2016, mens faldet for de kommercielle udgivelser er 4,9%.

Der udgives mere lyrik end nogensinde før – både som trykte bøger og som e-bøger. Der blev i 2012 udgivet 41 lyriktitler som e-bøger – og fra 2015 til 2016 steg antallet fra 183 til 305. Også lyrik udgivet som tryk er stigende fra 133 i 2012 til 192 i 2016.

Ny detaljeret lydbogsstatistik. Som noget nyt præsenteres en statistik over udgivne lydbøger i Danmark på et niveau svarende til bogproduktionsstatistikken. Grundlaget er data vedr. DBC fra registreringen til Dansk Lydfortegnelse. Der præsenteres tal for 2007-2016. Produktionen af netlydbøger er – bortset fra et dyk i 2014 – støt stigende, mens produktionen af lydbøger som cd’ere ligger mere stabilt. Der er dog sket en glidning fra det klassiske lydbogsformat WAV til MP3, hvilket betyder, at en indtalt bog kan rummes på færre fysiske cd’ere.

Forlagenes omsætning er stort set uændret sammenlignet med omsætningen i 2015. Skønlitteraturens andel af forlagsomsætningen er faldet med 2,2% siden 2013, så den i 2016 ligger på 27,5%. Undervisningsbøgernes andel af den samlede forlagsomsætning er steget fra 30% i 2013 til 35,8% i 2016. Derimod er omsætningen af e-bøger faldet fra 2015 til 2016 fra 62 mio. kr. til 57 mio. kr., mens den for lydbøgers vedkommende er steget fra 51 til 65 mio. kr. Forlagenes digitale omsætning udgjorde i 2016 16,2 % af den samlede omsætning mod 14,4% i 2015. Den fysiske boghandel er, siger rapporten, stadig den primære salgskanal med over 35% af den samlede omsætning af skønlitteratur, tæt ved 50% af opsætningen inden for faglitteratur og godt 45% inden for B&U-udgivelserne. Forlagenes omsætning ligger fortsat fortrinsvis i de trykte bøger – det samlede beløb på 1.419 mio. kr. i 2016 fordeler sig med 83,8% på det trykte salg og 16,2% på det digitale salg.

Det kan være lidt svært at finde nye interessante tal at kommentere, når der skal leveres en fyldig rapport hver år. Det medfører gentagelser og fortolkning af meget små udsving, som ikke nødvendig kan bære en sådan.

Netop når der er tale om relativt små udsving, så kan der være mange ting, som påvirker tallene. Nedgang i salg af bøger i et enkelt år kan være udtryk for andre ting end en generel tendens.

Det fremgår f.eks. af en artikel i Politiken (Carsten Andersen, 24.11.2017), at der i 2017 er et vigende bogsalg af forventede bestsellere. Det er tilsyneladende udtryk for, at forlagene i realiteten har overvurderet salgspotentialet af bestsellere og sendt for mange på markedet. Ikke mindst ved salget i supermarkeder, så vil mange købe én bog blandt nye trendy titler – uanset om der er 5 eller 10 af dem. Så den type tilfældigheder har også en betydning og betyder, at enkelt års udsving i en statistik nemt kan overvurderes.
 

Den stadig manglende biblioteksstatik (grundet omlægning til nyt bibliotekssystem) betyder, at folkebiblioteksstatistikken ikke kan kommenteres. Til gengæld er brugt statistiske udtræk af Biblioteksafgiftens registre, hvor der er fokuseret på konsekvensen af kassationerne i folkebiblioteker. Disse kassationer har altid været en naturlig del af folkebibliotekernes virksomhed og opgave med at være aktuelle. Det betyder naturligvis (og det er heller ikke noget nyt), at der er mindre benyttede titler, som falder ud af bestanden på folkebibliotekerne. Desværre tager kommentaren hertil ikke højde for det samarbejdende biblioteksvæsen funktion: Det Kgl. Biblioteks overbygningsfunktion indebærer bl.a., at folkebibliotekerne afleverer til Det Kgl. Bibliotek før kassation, hvis den pågældende titel ikke findes i depotbiblioteket. Og denne bestand fungerer således som backup for folkebiblioteker – sammen med det pligtafleverede 2. eksemplar, som netop står til rådighed for udlån via folkebibliotekerne. For øvrigt viser en note, at forfatterne ikke er opmærksomme

på, at årbøger bliver registreret forskelligt, nemlig både som bøger og som tidsskrifter. Derfor er ét eksemplar af en årbog som bog ikke udtryk for hvor mange eksemplarer af en årbog fra et givent år, som findes på bibliotekerne.

Bogen og litteraturens vilkår 2017 rummer mange relevante oplysninger, men har som det fremgår ovenfor også nogle skønhedspletter.

Det siger rapporten også:
At 15% læseoplevelser kommer via biblioteket: 13,1% lån af fysisk bog og 1,7% downlån fra eReolen.
Ifølge rapporten spørger således “Danskernes Bogkøb” (en undersøgelse, der med løbende tilretninger og ændringer er blevet gennemført af Boghandlerforeningen og Danske Forlag siden årtusindskiftet) nu også danskerne om køb af e-bøger og lydbøger, samt om hvordan respondenten fik adgang til sin seneste læseoplevelse: ”Hver femte af de adspurgte (20%) købte den seneste bog, de læste, i en fysisk butik, og 13,1% lånte den på biblioteket i fysisk form. Hele 12,5% ved ikke eller kan ikke huske, hvordan de fik fat i deres seneste læseoplevelse, og 12,3% har fået den forærende. Streamingtjenester står for 3%. Udenlandske internetboghandlere står for 2,3%, og eReolen står for 1,7% af de adspurgtes adgangsvej til seneste læseoplevelse.”

Bogen og litteraturens vilkår 2017. Bog- og Litteraturpanelets årsrapport.

Bog- og Litteraturpanelet. Oktober 2017. 63 sider, ill. slks.dk/bogen-2017.
Rapporten fra Bog- og Litteraturpanelet belyser de forskellige trin i bogens og litteraturens samlede kredsløb og strukturerer stoffet. Dvs. det handler om litteraturens produktion (statistik vedr. forlag, titler, genrer, m.m.), distribution (statistik vedr. boghandleres salg og bibliotekers udlån, online såvel som fysisk) samt forbrug (statistik om læsning af fag- og skønlitteratur i Danmark sammenlignet med udlandet).

 

 

Danmarks Biblioteksforening

Vartov, Farvergade 27D, 2. sal
1463 København K
Find os på kort
Cookie- og privatlivspolitik

Telefontid: man-fre 10-15
Telefon +45 3325 0935
Fax +45 3325 7900
db@db.dk

SE/CVR: 55618410
VAT: DK55618410
Bankkonto: 9056 4585 947 496
Swift: SPNODK22
IBAN: DK4090564585947496

Følg Danmarks Biblioteksforening

Facebook
Twitter
LinkedIn
Direktørens blog