Vaclav Havel-Biblioteket i Paris

Bibliotekskompasset rundt - DB nr. 1, 2014

I hjertet af den franske metropol, på den i litterært henseende fashionable Esplanade Nathalie Sarroute nr. 26, åbnedes i oktober sidste år – under nærværelse af Paris’ borgmester Bertrand Delanoë og den tjekkiske ambassadør i Paris, Marie Chatardová – et splinternyt, topmoderne folkebibliotek, opkaldt efter dramatikeren og menneskerettighedsforkæmperen Václav Havel, Tjekkiets præsident fra 1993 til 2003.

Bibliotheque Václav Havel råder over 1000 kvadratmeter, fordelt på tre etager – og det er naturligvis kørestolstilgængeligt. Det har som særlig målgruppe børn og de unge voksne. Hvilket i vid udstrækning også præger medieudvalget. Bl.a. rummer det allerede 200 videospil.

Med til opgaven hører også, at det via udstillinger og arrangementer skal sætte fokus på bibliotekets navngiver og de værdier Havel kæmpede for. Ligesom det skal rumme en samling – i skrift, lyd og billede – af, om og med Havel. I denne forbindelse skal der bl.a. etableres et tæt samarbejde med Václav Havel-biblioteket i Prag, som mere – størrelsen ufortalt – i sit indhold ligner de amerikanske præsidentbiblioteker.

 

Danmarks Biblioteksforening

Vartov, Farvergade 27D, 2. sal
1463 København K
Find os på kort
Cookie- og privatlivspolitik

Telefontid: man-fre 10-15
Telefon +45 3325 0935
Fax +45 3325 7900
db@db.dk

SE/CVR: 55618410
VAT: DK55618410
Bankkonto: 9056 4585 947 496
Swift: SPNODK22
IBAN: DK4090564585947496

Følg Danmarks Biblioteksforening

Facebook
Twitter
LinkedIn
Direktørens blog