Vand, elektricitet og biblioteker

BIBLIOTEKSKOMPASSET RUNDT - DB nr. 5, 2014

Myanmar. Det vakte opsigt og glæde i i Kawmhu-distriktet – ca. to timers kørsel fra Myanmars hovedstad Rangoon – da der sidste år startede en mobil biblioteksbetjening af områdets ca. 123.000 indbyggere. Ikke at der i Kawmhu har manglet biblioteker.  Af områdets 126 landsbyer har de 28 et folkebibliotek. Adskillige dog mere af navn end af gavn. Ligesom de fleste biblioteker i Myanmars øvrige landdistrikter er der tale om nedslidte lokaler, en stærkt begrænset materialebestand og dårlige og upålidelige netforbindelser. Og at de 70 procent af Myanmars befolkning, der bor udenfor Rangoon og de andre store og større byer, for en stor dels vedkommende mangler elektricitet, internetadgang og ordentlige  forsyninger af rindende vand er også forhold, bibliotekerne må leve med.

Det er Daw Khin Kyi Foundation  (DKKF) – en fond oprettet af menneskerettighedsaktivisten, politikeren og modtageren af Nobels Fredspris i 1991, Aung San Suu Kyi, til minde om sin moder – der har stået for indkøbet af Kawmhu-bogbussen og forsynet den med en bogbestand, der i omfang og kvalitet langt overgår de små faste biblioteker. Bidraget har endvidere the Asia Foundations  Books for Asia-program og Hino Motors.

Bogbussen besøger skoler og folkebiblioteker i 23 landsbyer hver anden uge. Udover bogbusvirksomheden har DKKF også startet et undervisningsprogram i edb-anvendelse.

 

Danmarks Biblioteksforening

Vartov, Farvergade 27D, 2. sal
1463 København K
Find os på kort
Cookie- og privatlivspolitik

Telefontid: man-fre 10-15
Telefon +45 3325 0935
Fax +45 3325 7900
db@db.dk

SE/CVR: 55618410
VAT: DK55618410
Bankkonto: 9056 4585 947 496
Swift: SPNODK22
IBAN: DK4090564585947496

Følg Danmarks Biblioteksforening

Facebook
Twitter
LinkedIn
Direktørens blog