Vedr. Udviklingsplan 2013 for bibliotek.dk

Kulturstyrelsen
H.C. Andersens Boulevard 2
1553 København V

 
Vedr. Udviklingsplan 2013 for bibliotek.dk
Danmarks Biblioteksforening har følgende kommentarer til udviklingsplanen for 2013.

DB finder det generelt tilfredsstillende, at omlægningen til brøndteknologien og open-source som led i Open Library Strategy og en mere serviceorienteret arkitektur, forventes afsluttet i 2013.

Indsatsområde A: grundlæggende funktioner søgning, visning, bestilling samt grænseflade

Tema A01 Søgning
DB er ligeledes tilfreds med at forbedringer samfinansieres med DanBib – og i øvrigt kan genbruges af andre.

Projektet Near-Match, opr. planlagt til 2012, vil sammen med de to nye projekter Flere facetter og Kombinér facetter give brugerne langt bedre søgemuligheder og bør fremmes mest muligt. I lighed med faciliteten Søg videre på nettet.

 
Tema A02 Grænsefladen

Selv om emnesøgning (projekt Emneoversigten) skal udvikles fra grunden er det en praktisk brugerfunktion og bør fremmes mest muligt i relation til brønden.

Projekt Slå op i registre, - DB finder det vanskeligt at forestille sig, at man skulle udelade en eller flere af de tre registre i en biblioteksservice og mener umiddelbart at de alle bør fastholdes.
DB vil gerne udtrykke sin store tilfredshed med aktiviteterne i projektet Mobil grænseflade, og hilser de nye apps velkommen.

Afsluttende vil DB gerne udtrykke sin principielle støtte til arbejdet med projektet Digitaliseret kulturarv i bibliotek.dk og ambitionerne om én portal omfattende både biblioteker, museer og arkiver.

Tema A03 Visning og supplerende data
DB anerkender, at det ikke fra start sandsynligvis vil være muligt at tilbyde samme visningsfunktionalitet i alle sammenhænge som i den nuværende 10-årige bibliotek.dk-service, men opfordrer til at man tilstræber etablering af en mindst lige så god funktionalitet på sigt.
 

Tema 04A Bestilområdet
DB vil gerne igen i år bakke op om Projekt Bestil flere materialer i et hug, som også brugerne specifikt har ønsker om.
Under samme projektområde peger DB på flg. projekter som bør prioriteres: Nyt i BOB-grænsefladen: Materialevalgsønske, Forberedelse af ny ILL-transaktioner samt Automatisk fjernlån – også af eget materiale.

 
Indsatsområde B: Brugerfaciliteter og andre udviklingsopgaver

Tema B01: Brugerfaciliteter
Funktionaliteten Vis nærmeste bibliotek der har åbent – betjent og ubetjent, vil være en god service i et stadig mere differentieret ’åbningstidsmiljø’ og foreslås fremmet.

 
Indsatsområde C: Brugerundersøgelser

DB støtter som tidligere gennemførelsen af en årlig brugerundersøgelse som en uvurderlig information ift. afdækning af forskydninger i borgernes, slutbrugernes, behov for nyudvikling.

Danmarks Biblioteksforening finder som før bibliotek.dk helt central for en tidssvarende biblioteksbetjening og følger den endelige overgang til brøndteknologien med stor interesse.

 

Med venlig hilsen

Michel Steen-Hansen       /       Hellen Niegaard
Direktør                                     Chefkonsulent

Danmarks Biblioteksforening

Vartov, Farvergade 27D, 2. sal
1463 København K
Find os på kort
Cookie- og privatlivspolitik

Telefontid: man-fre 10-15
Telefon +45 3325 0935
Fax +45 3325 7900
db@db.dk

SE/CVR: 55618410
VAT: DK55618410
Bankkonto: 9056 4585 947 496
Swift: SPNODK22
IBAN: DK4090564585947496

Følg Danmarks Biblioteksforening

Facebook
Twitter
LinkedIn
Direktørens blog