Venskab i Norden: Nordisk Biblioteksuge 2015

Uddrag af årets nordiske biblioteksplakat.

Skumringen som også blev til Morgengry - om fælles nordiske læseoplevelser.

At få læst en god historie højt bringer nye verdener og oplevelser til den, der lytter. At få læst en god historie højt, når man er flere sammen skaber desuden nyt fællesskab. Men at få læst en god historie højt, når man sammen sidder stille i stearinlysenes skær med al elektrisk lys slukket i, er en fortælleoplevelse for resten af livet.

Venskab i Norden
I år slukkede man derfor det elektriske lys på bibliotekerne mandag den 9. november mange, mange steder i Danmark. Dels i de knap 300 biblioteker, skoler og lokale afdelinger af Foreningen Norden, som havde registreret sig som officielle deltagere til årets fortælledag. Dels de mange steder, som uden at være registreret, bare gjorde det. Nordens største højtlæsningsarrangement samler traditionelt omkring en kvart million mennesker.
Under det fælles tema “Venskab i Norden” læstes på samme tid overalt i Norden i morgengryet op fra forfatteren Maria Parrs Vaffelhjerte for børn, eller af Skriv i sandet for unge af Marjun Syderbø Kjelnæs – og i Skumringstimen af Islændingesagaerne for voksne.

Fælles nordisk fortælleoplevelse for 19. år i træk
Siden 1995 har først biblioteker, siden kulturforeninger, institutioner og skoler med flere i samarbejde med Foreningen Norden på forskellig vis arbejdet med og gennemført en særlig fælles fortælleoplevelse. Udgangspunktet er et ønske om både at fremhæve vores fælles nordiske fortælletradition og nordiske sprog gennem den særlige stemning og oplevelse, som fælles højtlæsning giver for dem, der læser op og for dem, der lytter med. Første gang for voksne i Skumringstimen i november 1997 i rammen en første fælles Nordisk biblioteksuge. I 1999 kom også højtlæsning for børn ind i billedet, og i den sammenhæng blev der derfor også oplæsning i de tidlige morgentimer – i Morgengryet.

Årets temaer og fælles bøger vælges af PR-foreningen for nordiske biblioteker, se mere på bibliotek.org.

Danmarks Biblioteksforening

Vartov, Farvergade 27D, 2. sal
1463 København K
Find os på kort
Cookie- og privatlivspolitik

Telefontid: man-fre 10-15
Telefon +45 3325 0935
Fax +45 3325 7900
db@db.dk

SE/CVR: 55618410
VAT: DK55618410
Bankkonto: 9056 4585 947 496
Swift: SPNODK22
IBAN: DK4090564585947496

Følg Danmarks Biblioteksforening

Facebook
Twitter
LinkedIn
Direktørens blog