Vores kunst

BIBLIOTEKERNE efterlyses som fødselshjælpere til ny kunst lokalt.

Går man rundt med et genialt forslag til et kunstværk og placering af det, er det med at komme op af stolen og ind på nettet med et forslag. På et nyt undersite til dr.dk inviteres alle til at bidrage. For Danmark skal have tre nye kunstværker til halvanden million pr. styk – og alle kan være med til at bestemme, hvor i Danmark de skal placeres.

Initiativet ‘Vores kunst’ skal engagere borgerne og kunsterne og er et samarbejde mellem Statens Kunstfond, Statens Kunstråd og DR. “Med ‘Vores kunst’ ønsker vi at åbne danskernes øjne for den kunst, der omgiver dem. Derfor sætter vi nu en proces i gang, hvor man som borger – fra start til slut – kan blive involveret i alle faser i forbindelse med tilblivelsen af et kunstværk i det offentlige rum. Alle, der har lyst, kan være med i processen, hvor borgerne, kunstfaglige eksperter og udførende kunstnere skal forsøge at blive enige om, hvor tre nye store kunstværker af høj kvalitet skal placeres i Danmark,” sagde DRs kulturdirektør, Morten Hesseldahl, ved lanceringen den 21. marts. Det vigtigste kriterium er, at kunstværket skal være offentligt tilgængeligt. Det er let at deltage. Man går ind på http://www.dr. dk/Voreskunst/forside.htm og klikker på knappen 'FORESLÅ STED' og følger så i øvrigt anvisningerne.

Biblioteker – hjælp os!
“Her i DRs Kulturafdeling, håber vi meget, at bibliotekerne vil være med til at skabe opmærksomhed omkring projektet”, siger Katrine Axlev, projektkoordinator. Bibliotekerne, der er tæt på masser af borgere i alle aldre hver dag landet over, kan med f.eks. lokale plakater, udstillinger og aktiviteter helt klart være med til at præsentere VORES KUNST lokalt.

Danmarks Biblioteker bringer hermed opfordringen videre til alle landets biblioteker. Og hvem ved – måske bliver det i sidste ende til ny kunst i jeres kommune og måske ved jeres bibliotek.

Danmarks Biblioteksforening

Vartov, Farvergade 27D, 2. sal
1463 København K
Find os på kort
Cookie- og privatlivspolitik

Telefontid: man-fre 10-15
Telefon +45 3325 0935
Fax +45 3325 7900
db@db.dk

SE/CVR: 55618410
VAT: DK55618410
Bankkonto: 9056 4585 947 496
Swift: SPNODK22
IBAN: DK4090564585947496

Følg Danmarks Biblioteksforening

Facebook
Twitter
LinkedIn
Direktørens blog