Børnevalg 2017: Alle stemmer er talt op

Følelserne har siddet uden på tøjet, siden sidste kryds blev sat den 21.11. på et af de 69 valgsteder over hele landet. Nu er stemmerne talt op, og Børnevalget 2017 kan erklære landsresultatet og valgets suveræne sejrherre. Det blev den populære Villads fra Valby, der vandt overbevisende med hele 4260 personlige stemmer og på valgsproget om ”Ja til slik”.

I alt 15002 børn og biblioteker fra 69 kommuner har deltaget i børnevalget, hvor børnene har kunnet stemme på deres favorit fra børnebøgernes verden. Det er næsten en fordobling af deltagende biblioteker fra sidste Børnevalg.

”Det er utrolig dejligt, at så mange har lyst til at være med. Bibliotekerne har været fyldt med glade børn, og mange institutioner har taget deres børnegrupper med til valgstederne. Det vidner om stor interesse for at tale om demokrati i børnehøjde – og det vil vi på bibliotekerne meget gerne bidrage til”, fortæller børnebibliotekar og tovholder for Børnevalget Camilla Duvald fra Ballerup Bibliotekerne.

Valget tre stærkeste stemmeslugere var:

1. Villads fra Valby med 4260 stemmer
2. Cirkeline med 2898 stemmer
3. Iqbal Farooq med 2854 stemmer

De øvrige kandidater har fordelt sig med flg. stemmetal:

4. Mimbo Jimbo med 2218 stemmer
5. Betty med 1054 stemmer
6. Lasse-Leif med 725 stemmer
7. Spørge-Jørgen med 636 stemmer
8. Hr. Struganoff med 357 stemmer

Villads fra Valby er en populær vinder. Børnene kender ham fra både billedbøger, selvlæsningsbøger og film, og Villads fra Valby er kendt som en god og sjov dreng og en god kammerat. Når han så også gik til valg på et populært budskab som ”Ja til slik”, viste han sig hurtigt som en favorit.

”Det har været vildt sjovt og lidt hektisk”, siger Camilla Duvald om Børnevalg 2017, ”og vi er allerede begyndt at glæde os til næste gang, der udskrives valg!”

Få mere af vide om børnevalget hos
Ballerup Bibliotekerne
Camilla Duvald, cadu@balk.dk, mobil 4175 0061

Danmarks Biblioteksforening
Direktør Michel Steen-Hansen, msh@db.dk, mobil 4030 5230

Fakta
Børnevalget 2017 gennemføres i samarbejde med børnebogsforlagene Gyldendal, Høst & Søn, Forlaget Alvilda og Carlsens forlag sammen med Danmarks Biblioteksforening. Ballerup Bibliotek er tovholder for Børnevalg 2017

Danmarks Biblioteksforening

Vartov
Farvergade 27D, 2. sal
1463 København K
Find os på kort

Telefontid: man-fre 10-15
Telefon +45 3325 0935
Fax +45 3325 7900
db@db.dk

SE/CVR: 55618410
VAT: DK55618410
Bankkonto: 9056 4585 947 496
Swift: SPNODK22
IBAN: DK4090564585947496

Følg Danmarks Biblioteksforening

Facebook
Twitter
LinkedIn
Direktørens blog