Beretning 2012 | Formanden har ordet

Et forrygende år - med bibliotekerne på dagsordenen.

Danmarks Biblioteksforening har i det forløbne år brugt mange kræfter på at få folkebibliotekerne øverst på den politiske dagsorden og bidraget til, at man i både medier og i den brede offentlighed har fået debatteret, hvordan vi ønsker fremtidens biblioteker skal indrettes. Det er i den grad lykkedes.
Særligt udfordringerne i at sikre borgerne adgang til alle de digitale materialer i fremtiden har været i front og til debat siden vores velbesøgte årsmøde i marts i 2012 i Frederikshavn.

Dialog i en digital mellemtid
DB har været en central spiller i forhold til at skabe dialog mellem folkebibliotekerne på den ene side og forlag og forfattere på den anden side. Både gennem brede velbesøgte dialogmøder, hvor også film og musikindustri har været repræsenteret, og på anden vis.
DB har også været i direkte dialog med de forskellige parter selv med det formål at få skabt fremtidige forretningsmodeller, som bibliotekerne kan finansiere og som samtidig kan sikre forlag og forfattere en rimelig indtægt. Det er en helt central debat for fremtidens folkebiblioteker, og den er nødvendig af mange grunde. Ikke mindst for at være klar til dét øjeblik, hvor borgerne mere bredt for alvor vil efterspørge de digitale materialer. At de er begyndt på det, viser det gennembrud, som tilbuddet eReolen.dk fik i sin første projektfase fra slutningen af november 2011 og et år frem. Læs mere om det efterfølgende.

Folkebibliotekernes rolle som en dannelsesinstitution og aktør i det demokratiske samfund ændrer sig ikke grundlæggende ved at verden fortsat bliver mere digital. Det handler stadig om at fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet og sikre borgerne adgang til viden og information. Men det kommer til at ske på nye måder, uden at man bare skal glemme de mere klassiske biblioteksydelser som udlån af fysiske bøger.
For Danmarks Biblioteksforening har det været vigtigt at få debatteret dette emne. Vi har derfor stillet os centralt i den offentlige debat for at skabe dialog mellem de kommercielle parter, politikere og borgerne om, hvad fremtidens biblioteker skal kunne og tilbyde. Det er lykkedes at få både de lokale og nationale medier til at bruge meget spalteplads på den debat, ligesom DB har deltaget i debatter både i radio og TV.

Omstilling til fremtidens bibliotek
Et andet initiativ, som ligger i forlængelse af den aktuelle udvikling, er oprettelsen af Tænketanken Fremtidens biblioteker, som DB har været primus motor for. Den er kommet op at stå i et lovende og perspektivrigt samarbejde med mange andre gode kræfter i bibliotekssektoren: Danmarks Forskningsbiblioteksforening, Kommunernes Skolebiblioteksforening, Bibliotekschefforeningen samt 29 folkebiblioteker og en række private og centrale aktører.
Tænketanken har til huse hos DB og i oktober ansattes en leder af tænketanken. Den vil de næste to år kigge nærmere på udviklingen og bibliotekernes rolle og nye opgaver, lave nødvendige undersøgelser, skabe nye modeller og i øvrigt undervejs sætte bibliotekernes rolle til debat. Følg arbejdet på www.db.dk/tænketank og læs her Tænketankens egen beretning.

Vores store Tendensundersøgelse af Budget 2013 viste, at halvdelen af landets kommuner stadig sparer på bibliotekerne. En tendens, der ifølge senere tal fra Danmarks Statistik, hvor alle kommunernes tal er udmøntede, endog er større, idet godt en ud af fire fortsat sparer på folkebibliotekerne. Det er en paradoksal udvikling. For regeringens – også den forriges – mål er ’Danmark som erklæret vidensamfund’, og folkebibliotekernes besøgstal er på mere end 36 millioner årligt. Tallet gør biblioteket til Danmarks mest velbesøgte kulturinstitution. Og selv om der har været tale om et svagt fald i udlån af bøger og andre fysiske materialer med et par procent, var udlånstallet i 2011 alligevel på knap 45 millioner. Vel at mærke samtidig med et markant voksende brug af de digitale ydelser. Bibliotekerne er midt i transformationsproces, og det koster både energi og kroner.

På to år er antallet af biblioteker, hvor man kan betjene sig selv – de såkaldt ’åbne biblioteker’ med delvis selvbetjening – steget fra 67 til 158 biblioteker. En bemærkelsesværdig udvikling som giver borgerne meget mere bibliotek for pengene helt i overensstemmelse med DBs ønsker, men også en løsning som i nogle varianter ikke er helt uden faldgruber, se side 4. Blandt årets andre tiltag kan et par fremhæves som interessante og perspektivrige i forhold til fremtidens biblioteksbetjening: Det store medborgercenterprojekt, hvor bibliotekerne går aktivt ind i de boligsociale områder sammen med andre parter og så Det gode liv i landområderne – hvor mobil biblioteksbetjening virkelig gør en forskel. Det er også dejligt at se, at mange kommuner fortsat bygger nyt og at mange er i gang med nytænkning af rummet.

Aktuel medlems- og foreningsudvikling
I det forløbne år har vi måtte sige farvel til syv medlemskommuner, så vi nu har 76 medlemskommuner. Det vil sige, at vi nu næsten er på niveau med situationen fra før kommunesammenlægningen i 2007, hvis vi ser på antallet af borgere, som DB repræsenterer. Udmeldelserne beror på besparelser, forlyder det, og er klart beklagelige, og er noget DB på forskellig vis arbejder meget på at imødegå. Jeg så selv allerhelst, at alle landets kommuner var medlemmer.
Behov for nyudvikling af aktiviteterne og gode idéer drøftes med de enkelte kommuner på Tur Danmark-besøgene. Biblioteksforeningen har fra og med 2013 valgt at nedsætte kommunernes medlemskontingent med 5% yderligere i forhold til de 10%, der blev besluttet ved kommunalreformen. Endvidere har DB centralt i sekretariatet iværksat en besparelsesproces med kontoromflytning og omstilling for at sikre en fortsat bæredygtig økonomi. I DB er vi overbeviste om, at vi får vendt udviklingen og får flere med. Det er afgørende at stå sammen, politikere og fagfolk, specielt i en tid med stram økonomi og udvidede opgaveområder. DB giver bibliotekerne en stemme, de ellers ikke ville have og presser på for nødvendig udvikling hvor det er muligt. Ikke for bibliotekernes skyld men for borgernes og samfundets. I et demokratisk samfund er folkeoplysning, den enkeltes frie adgang til oplysning, viden og kultur lokalt, helt basal.

Danmarks Biblioteksforening selv er også under udvikling. DB skal have en ny og mere fleksibel struktur. Den skal styrke de regionale aktiviteter i forhold til lokale ønsker og samtidig styrke hovedforeningens gennemslagskraft. Både Danmarks Biblioteksforenings forretningsudvalg, repræsentantskabet og regionerne har været dybt involveret i debatten om strukturen. Et forslag, godkendt på repræsentantskabets møde den 23. november 2012, fremsendes til debat og vedtagelse på Årsmøde 2013 i København!

Danmarks Biblioteksforening

Vartov, Farvergade 27D, 2. sal
1463 København K
Find os på kort
Cookie- og privatlivspolitik

Telefontid: man-fre 10-15
Telefon +45 3325 0935
Fax +45 3325 7900
db@db.dk

SE/CVR: 55618410
VAT: DK55618410
Bankkonto: 9056 4585 947 496
Swift: SPNODK22
IBAN: DK4090564585947496

Følg Danmarks Biblioteksforening

Facebook
Twitter
LinkedIn
Direktørens blog