Biblioteket og ytringsfriheden

Danmarks Biblioteksforening udsender i løbet af et år en hel del pressemeddelelser og debatindlæg, naturligt nok om bibliotekernes samfundsmæssige betydning, om borgernes forventninger, spændende udviklingstiltag og om vore egne undersøgelser og projekter. Det, der nok skabte allerstørst medieopmærksomhed og debat i år, var DBs utvetydige og lynhurtige opbakning til en digtoplæsning i ytringsfrihedens navn.

Det drejer sig selvfølgelig om den unge digter Yahya Hassans oplæsning på Vollsmose Bibliotek den 26. november, som først blev aflyst efter råd fra politiet og siden flyttet til en nærliggende skole. I DB undrede vi os over, at politiet af sikkerhedsmæssige årsager frarådede at afholde arrangementet på biblioteket, mens politiet kan bruge store ressourcer på at sikre fodboldfans mod andre fodboldfans hver søndag. Efter et massivt pres både fra politikerne og i medierne, kunne politiet pludselig godt sørge for sikkerheden, hvis blot arrangementet blev flyttet til HC. Andersen Skolen.

"Demokrati er ikke uden omkostninger, og ytringsfrihed er ikke en selvfølge, det er biblioteket med til at erindre os om. Yahya Hassan – og alle andre – har en demokratisk ret til at udgive digte og til at læse digtene op, hvor man vil, og det lægger biblioteket gerne hus til. Faktisk har vi skabt det med bl.a. det formål. Biblioteket er stedet for samfundsdebat og skal ikke være ’ufarligt’, hvis det skal udfylde sin demokratiske rolle", fastslog DBs formand.
Se www.db.dk/artikel/ytringsfriheden-på-biblioteket-truet.

Danmarks Biblioteksforening

Vartov, Farvergade 27D, 2. sal
1463 København K
Find os på kort
Cookie- og privatlivspolitik

Telefontid: man-fre 10-15
Telefon +45 3325 0935
Fax +45 3325 7900
db@db.dk

SE/CVR: 55618410
VAT: DK55618410
Bankkonto: 9056 4585 947 496
Swift: SPNODK22
IBAN: DK4090564585947496

Følg Danmarks Biblioteksforening

Facebook
Twitter
LinkedIn
Direktørens blog