Formanden har ordet

Biblioteket i permanent bevægelse - om læring, læsning og samfundsopgaver

Biblioteker opfattes måske af nogle som lidt støvede og stille og rolige institutioner, noget som hører en anden tid til. Som det fremgår i hele beretningen her, er virkeligheden en anden. Vore biblioteker er i konstant bevægelse og under stadig forandring og på omgangshøjde med vores tid. DBs rolle er sammen med jer at punktere ovennævnte myte og sikre, at omverdenen opfatter bibliotekerne ikke bare som en institution – men som en kulturinstitution, en vidensinstitution og et sted for demokrati og medborgerskab.

Biblioteket ændrer sig af mange grunde. Af egen drift fordi medieformaterne er under udvikling, og fordi borgernes adfærd og mediebrug ændrer sig. Samtidig er biblioteket kommet under pres på forskellige fronter opgavemæssigt og økonomisk. Nogle steder, fordi man i nogle kommuner opfatter biblioteksopgaverne for snævert og kun fokuserer på bogudlån, og omvendt i mere fremsynede kommuner læsser for mange opgaver over på biblioteket. I begge tilfælde uden altid at følge det bevillingsmæssigt op. Hvilket overordnet set rejser behov for nytænkning omkring rammesætningen og økonomien.

DB sætter dagsordenen
Danmarks Biblioteksforening har sat dagsordenen på flere forskellige måder på den nationale scene. Noget af det, vi har fokus på i vores indsatsområder, er Læring. Det har bl.a. givet sig udslag i to velbesøgte temadage i Aarhus og København om Dynamiske Læringsrum. Disse dage var interaktive i den forstand, at deltagerne selv skulle have projekter med, som blev brugt undervejs. Den form vil vi med garanti gentage i anden sammenhæng. Ingen tvivl om, at biblioteket også i fremtiden vil spille en aktiv rolle som læringsinstitution, specielt i samarbejde med skolerne i forhold til den nye folkeskolereform.

Netop folkeskolereformen har da også været et fokus i 2014 og nu i 2015. Sidste år lavede vi undersøgelser af, hvordan folkebibliotekerne og folkeskolen samarbejder, og vi har i år ved en netop afviklet konference med titlen "Trick or treat" sammen med Kulturstyrelsen og Bibliotekschefforeningen (BCF) sat fokus på folkeskolereformens vision om ’den åbne folkeskole og det udvidede samarbejde med lokalsamfundet’. Det var et meget populært arrangement, som var totalt udsolgt, og hvor både kultur- og undervisningsminister deltog.

Opgaver, roller og funktioner
Vi har de sidste 10-15 år set folkebiblioteket udvikle sig fra viden- og kultursamlinger til lokalsamfundets åbne, demokratiske fælles sted. Hvor medborgerskabet trives og udvikles. I dag kommer man, ikke fordi man skal, men for at blive klogere. For at eksperimentere, hente information, inspiration og oplevelser. Man mødes og opsøger de stadig flere tilbud om læring og læseklubber. Og man kommer for at arbejde, studere, fordybe sig eller for selv at bidrage på forskellig vis. For at være en del af fællesskabet.

De sidste tolv måneder, fra jeg tiltrådte som ny formand på årsmødet i Vejle i marts 2014 til nu, har været super spændende, men har også mildt sagt været hæsblæsende. Gang på gang har vi haft den glædelige oplevelse, at der peges på landets folkebiblioteker, når vigtige opgaver skal løftes. F.eks. af undervisningsministeren, når det gælder opbygning af partnerskaber for skolerne i realiseringen af folkeskolereformens åbne skolevision. Og når kulturministeren vil sætte skub i læsningen, eller finansministeren vil lette overgangen til det digitale Danmark.

Det moderne bibliotek
At der er bud efter bibliotekerne er super glædeligt set fra min stol. Det betyder, at omverdenen for alvor er ved at opdage, at et bibliotek er meget mere end et sted med en samling fysiske materialer. Dét er det også. Men det er meget meget mere.

I sommeren 2014 og også for nyligt erklæredes bogen og biblioteket fra forskellig side for død. Alt sammen som en følge af den teknologiske udvikling og eksempelvis e-bøgernes fremmarch samt af faldet i de fysiske lån. En sådan erklæring kan kun skyldes manglende indsigt i det moderne biblioteks virke.

Jeg har sagt det før og vil gerne benytte min første beretning til at sige det igen:

- Bibliotekerne er langt mere end kun bøger. De er faktisk skabt for mennesker – en vigtig pointe ikke mindst på det digitale område. Her spiller bibliotekerne i dag en afgørende rolle – en rolle, der kun vil blive forstærket i fremtiden.

Brugen af de fysiske bøger og materialer er ganske rigtigt for nedadgående, men samtidig understreger en stigende brug af digitale medier og ikke mindst den øgede googlisering et markant behov for bibliotekets kompetencer i informations- og vidensøgning. Vi har her brug for en helt ny folkeoplysningsindsats. En indsats for digital dannelse. Sådan som også daværende økonomi- og indenrigsminister, Margrethe Vestager, påpegede på en DB-konference i foråret 2014.

DDB og e-bøgerne
DB og resten af bibliotekssektoren har i flere år haft endog meget stor fokus på teknologi og struktur. Danskernes Digitale Bibliotek og et fælles bibliotekssystem er omsider kommet på skinner med opbakning fra alle sider. Og vi håber i biblioteksforeningen, at ambitionerne bag DDB-konstruktionen – infrastruktur, indkøb og indhold – opfyldes. Dét vil vi naturligvis følge tæt, ikke mindst fordi de kommunale biblioteker her lægger en ganske stor sum.

DB holder jævnligt møder med KL/Kulturstyrelsen om udviklingen. Vi mener stadig, der er behov for, at Danskernes Digitale Bibliotek involverer kommuner og biblioteker mere åbent i bibliotekernes største fælles satsning, øger kommunikationsindsatsen samt arbejder frem mod en ny styringsmodel.

En uhyre vigtig sag på det digitale område, som har fyldt meget af min arbejdstid, har været adgangen til e-bøger o.l. herunder ophavsret, forretningsmodeller og biblioteksafgift i en digital kontekst. ”Vi gjorde det” – som Helle Thorning-Schmidt sagde. Og i dag har vi som stort set eneste land i Europa/verden en forholdsvis god adgang til e-bøger på bibliotekerne. Der er lagt mange timer og megen tålmodighed fra DBs side i projektet – og tak til DBs tidligere formand, Vagn Ytte Larsen, samt hans forretningsudvalg for et stort forarbejde.

Vi har nu en aftale – som skal genforhandles. Det er faktisk positivt, fordi vi får tid til at opsamle erfaringer og til at få det, som ikke umiddelbart fungerer, justeret. Betalingen er i hvert fald et område, vi vil holde øjnene stift rettet mod.

International deltagelse
Den digitale dagsorden er i høj grad international, og derfor vil DB de næste år styrke sit internationale engagement. Ikke mindst fordi flere af de problematikker, som danske biblioteker står over for, i virkeligheden er afledt af internationale forhold. Vi stiller derfor med flere, meget stærke kandidater til IFLAs forskellige komitéer og råd. Øverst på listen står Kirsten Boelt, DBs faglige næstformand, som vi gerne vil have valgt til Governing Board – IFLAs øverste organ.

Jeg har også besluttet mig til at stille op til EBLIDAs pendant – ikke mindst med henblik på den digitale dagsorden og adgangen til e-bogen samt til hele den demokratiske dannelse og samtale, som er under pres og forandring i disse år.

Grundprincipper, mangler og gennemslagskraft
I Danmarks Biblioteksforening tror vi fortsat på grundprincipperne bag folkebibliotekerne, som de er udtrykt i Lov om biblioteksvirksomhed. Men loven bærer på mange måder præg af at være forberedt og skrevet sidst i 1990’erne, mens samfundets og bibliotekets opgaver har ændret sig siden.

Loven forholder sig f.eks. slet ikke til et begreb som privacy og den voldsomme vækst i data om borgernes informations- og biblioteksbrug, og hvad det betyder i relation til demokratirollen. Den forholder sig heller ikke til udviklingen omkring medborgerelementet. Eller til de medborger- og kulturcentre, som folkebiblioteket i mellemtiden reelt har udviklet sig til mange steder. Blandt andet disse aspekter, mener jeg, bør tages op i forbindelse med en ny lovrevision. Som ikke bør vente for længe på sig, hvis vi fortsat ønsker at fastholde biblioteker med grundlæggende god kvalitet og gennemslagskraft.

Økonomien og bibliotekets værdi
DBs årlige tendensundersøgelse af budget 2015 pegede igen på besparelser. I to ud af tre kommuner. Men også på en anden bevægelse: Mange kommuner vælger for tiden at opgradere hovedbiblioteket og de fysiske faciliteter og ser det som centrale elementer i ny attraktiv byudvikling.

Investerer man som kommune i sit biblioteksvæsen, er der ofte tale om ret store investeringer. For det er ikke nok med gode faciliteter, masser af digitale løsninger og dygtige medarbejdere. Det handler også om rummet/bygningen og om stadig flere program- og formidlingsaktiviteter som f.eks. forskellige nye læringstilbud. Samt om flere opsøgende aktiviteter og service uden for biblioteksrummet og dér, hvor borgerne er.

At disse investeringer oven i købet er en god forretning målt i kroner og ører, blev understreget i den nyeste af Tænketanken Fremtidens Bibliotekers rapporter fra 2014, lanceret i januar 2015, Folkebibliotekernes samfundsøkonomiske værdi, der er udarbejdet for Tænketanken af Copenhagen Economics.

Ifølge rapporten bidrager bibliotekerne bl.a. med to mia. kroner til bruttonationalproduktet ved alene at styrke børns læsefærdigheder, så de derved siden kan gennemføre en uddannelse. Men de spiller også en central rolle i at give borgerne mulighed for at mestre digitalisering.

DB STRATEGI 2020 – deltag i debatten
Min ambition for Danmarks Biblioteksforening er, at vi skal vi blande os langt mere i den nationale debat end før. DB er et vigtigt og eneste samlede talerør i biblioteksdebatten. Vi taler både for og som politikere og fagfolk, og vi gør det med fokus på bibliotekets mangfoldige muligheder og dets samfundsmæssige og demokratiunderstøttende arbejde.

Vi er i Forretningsudvalget (FU), som nyvalgte, startet på en frisk – og arbejdet med DB STRATEGI 2020 har nok været det enkeltstående område, som har fyldt mest blandt de organisatoriske opgaver både for FU og Repræsentantskabet i det forløbne år.

Fundamentet for strategien er hovedindsatsområderne – læring, det digitale samfund og kultur. Helt centrale områder som vi ser det.

Jeg vil ikke her gennemgå vores virksomhedsplan slavisk. Men den understøtter naturligvis vores strategi, og den kan studeres i detaljer på db.dk.

Forretningsudvalget og jeg ser frem til, sammen med medlemmerne, at vende STRATEGI 2020 under det bibliotekspolitiske møde i Aarhus.

På gensyn til Årsmøde 2015 16.-17. april
At netop Aarhus er valgt som værtsby i 2015 er ikke tilfældigt. Den er ikke valgt, fordi det er min hjemby, men fordi Aarhus Kommune gerne vil vise, hvad man kan bruge biblioteket til. Kronen på det værk er Dokk1 og en proces, der har ført frem til den største kommunale anlægsbevilling til en kulturinstitution, siden Operaen blev bygget – det glæder jeg mig til at vise frem.

I beretningens øvrige temaer og nedslag introducerer vi de mange udadvendte aktiviteter, DB har haft i årets løb. Alene og i partnerskab med de mange øvrige biblioteksinteressenter. Som noget helt nyt satser DB på at være synligt til stede på tre store kulturelle og politiske begivenheder: Folkemødet i juni på Bornholm, Kulturmødet i august på Mors og BogForum i november i Bella Center. På samtlige møder blev der i 2014 debatteret ud fra et bredt kulturelt indhold og med fokus på den aktuelle biblioteksudvikling – public service og materialeudvikling, formidling og kvalitet, biblioteker og bogbranche, e-bøger, læring og folkeskole osv. Listen er lang. Alle steder deltog kulturminister Marianne Jelved og en lang række andre markante kulturpersonligheder og politikere i DB aktiviteterne.

På de indre linjer har jeg som ny formand afholdt en lang række møder med politikere, virksomheder og interesseorganisationer. Der er dels tale om en bevidst strategi og dels et ønske fra forskellig side om at mødes med mig som formand og repræsentant for bibliotekerne. Det er glædeligt, at jeg alle steder har mødt imødekommenhed, og det vidner om den interesse, der er for bibliotekerne og Danmarks Biblioteksforening som deres talerør.

Og det understreger DBs vigtigste rolle, nemlig at sætte bibliotekerne på dagsordenen – på mange forskellige dagsordener. Det er efter min og FUs mening helt centralt. Bibliotekerne har på en gang så meget at byde på i mange sammenhænge og er samtidigt under økonomisk pres, så for at citere titlen fra Kristian Haves seneste bog, så handler det om at ’synlighed er eksistens’.

Vi skal gøre os gældende på forskellige platforme og med forskellige budskaber. Og det har været den røde tråd i mit og resten af FUs virke i vores første år.

Vi glæder os til at se jer alle sammen til bibliotekspolitisk topmøde i Aarhus 16-17. april 2015.

Danmarks Biblioteksforening

Vartov, Farvergade 27D, 2. sal
1463 København K
Find os på kort
Cookie- og privatlivspolitik

Telefontid: man-fre 10-15
Telefon +45 3325 0935
Fax +45 3325 7900
db@db.dk

SE/CVR: 55618410
VAT: DK55618410
Bankkonto: 9056 4585 947 496
Swift: SPNODK22
IBAN: DK4090564585947496

Følg Danmarks Biblioteksforening

Facebook
Twitter
LinkedIn
Direktørens blog