EBLIDA 2015 og EU Copyrightreform

Danmarks Biblioteksforening er omdrejningspunkt for dansk bibliotekspolitisk indsats i international sammenhæng og deltager på forskellig vis aktivt i såvel europæiske EBLIDA og i den internationale biblioteksorganisation IFLA; både i deres kongresser og i deres arbejde. Hovedfokus i disse år er e-bøgerne som naturlig del af biblioteksvirksomheden, forretningsmodeller for bibliotekernes brug af og ikke mindst ophavsret til digitale ressourcer og bøger. E-bøger er i ophavsretsloven f.eks. ikke omfattet af samme undtagelser i forhold til biblioteker, som fysiske bøger. Denne problematik kæmper både Europas og andre landes biblioteker med at få løst gennem de to organisationer og i partnerskab med beslægtede fora, således at biblioteksservicen ikke forringes i det digitale videnssamfund. Såvel EBLIDA som IFLA tog bl.a. spørgsmålet op i efteråret på generalforsamlingen i WIPO (World Intellectual Property Organization).

Med støtte fra ikke mindst danske og nordiske partnere blev Steen B. Andersen, DBs formand, indvalgt i EBLIDAs Executive Committee ved EBLIDA Council & Conference i maj 2015 i Riga; her sad før Lone Knakkergaard, bibliotekschef for Vejle Bibliotekerne. Under hovedtemaet Building a Europe of Readers drøftede årsmødet bibliotekernes rolle i læseudvikling og -understøttelse, samt hvordan bibliotekerne bedst bistår borgerne i EU-landene med at sikre adgang til information og viden i en Googletid. Her har bibliotekerne en utrolig vigtig opgave i at formidle kendskab til kritisk netsøgning, validering af værker og kilder o.l.
Den helt store opgave i 2015 for EBLIDA har været at markere sig i Bruxelles og andre relevante steder som optakt til EU-præsident Claude Junckers Digital Single Market Strategy-indsats fra juni: EU's indsats for at sikre smidige vilkår bredt set for videreudvikling af det digitale samfund, herunder bl.a. se på ophavsretten i den sammenhæng. Den omfattende proces blev for alvor iværksat 9. december 2015 med Towards a modern, more European copyright framework, og den kommer til at vare det meste af første halvår i 2016 og formodentlig endnu længere med omfattende interessenthøringer.

Danmarks Biblioteksforening bidrager både gennem EBLIDA og direkte som national forening i samarbejde med de øvrige danske biblioteksorganisationer i Biblioteksparaplyen og i samarbejde med bl.a. Statsbiblioteket.

Danmarks Biblioteksforening

Vartov, Farvergade 27D, 2. sal
1463 København K
Find os på kort
Cookie- og privatlivspolitik

Telefontid: man-fre 10-15
Telefon +45 3325 0935
Fax +45 3325 7900
db@db.dk

SE/CVR: 55618410
VAT: DK55618410
Bankkonto: 9056 4585 947 496
Swift: SPNODK22
IBAN: DK4090564585947496

Følg Danmarks Biblioteksforening

Facebook
Twitter
LinkedIn
Direktørens blog