EBLIDA 2015 og FN 2030 Agendaen

På IFLA 2015-kongressen i august i Cape Town blev Kirsten Boelt, DBs faglige næstformand og leder af det biblioteksfaglige område ved Aalborg Bibliotekerne, valgt til IFLAs Governing Board; hun afløste Kent Skov Andreasen, bibliotekschef for Odense Bibliotekerne. Herudover finansierer DB deltagelse i to af IFLAs fagsektioners komitéer: Jakob Lærkes, Gladsaxes bibliotekschef, blev indvalgt i Public Library Section og Søren Dahl Mortensen, bibliotekar og projektleder ved Odense Bibliotekerne, i Children and Young Adults Section med virkning fra IFLAkongressen 2015.

Den flotte danske repræsentation skyldes ikke mindst solid opbakning fra både danske, nordiske og internationale samarbejdspartnere. På kongressen i Cape Town markeredes og diskuteredes vedtagelsen af FN 2030-Agendaen, som på baggrund af tre års seje og langvarige forhandlinger sætter retning for verdenssamfundets og de enkelte FN-medlemslandes arbejde for at sikre en bæredygtig fremtid. Her skal fremhæves det internationale bibliotekssamarbejdes kamp for, med IFLA i front, at få udbredelse af læsning, adgang til information og kamp mod analfabetisme som nøgle for udvikling med i anbefalingerne.

IFLA Statement om Public Lending Right vedr. bibliotekers ret til offentlig udlånsvirksomhed har været drøftet i 2015 og er i starten af 2016 blevet opdateret til også at inkludere digitalt indhold – e-bøger.

Danmarks Biblioteksforening

Vartov, Farvergade 27D, 2. sal
1463 København K
Find os på kort
Cookie- og privatlivspolitik

Telefontid: man-fre 10-15
Telefon +45 3325 0935
Fax +45 3325 7900
db@db.dk

SE/CVR: 55618410
VAT: DK55618410
Bankkonto: 9056 4585 947 496
Swift: SPNODK22
IBAN: DK4090564585947496

Følg Danmarks Biblioteksforening

Facebook
Twitter
LinkedIn
Direktørens blog