Formanden har ordet

DB skaber rammerne for en fælles kampagne: Vi skal ud over rampen med historien om det moderne bibliotek, fastslår Danmarks Biblioteksforenings formand, Steen B. Andersen (A). Han tager her temperaturen på biblioteksudviklingen, kigger tilbage på højdepunkterne i 2016 og fortæller om ny DBindsats i 2017.

Lovdebatten og det moderne bibliotek
Ser man tilbage på 2016, gør to tendenser sig gældende. Den gode nyhed er, at biblioteksbenyttelsen stiger både besøgsmæssigt, og når det gælder deltagelse i aktiviteter. Og at brugerne tager godt i mod e-bøgerne på eReolen.dk. Den mindre gode nyhed er, at alt for få uden for sektoren har kendskab til alt det, som bibliotekerne kan og gør. Det skal der nu for alvor ændres på.

Hvad var vigtigt for dig som DB-formand i 2016?
”Debatten om bibliotekernes opgaver i forhold til loven. Danmarks Biblioteksforening fik på Topmødet i april i Horsens for alvor sat fokus på den problematik gennem debatten  ”Kan det moderne bibliotek rummes i loven?”. Sagen er jo, at man kommunalpolitisk siden  kommunalreformen for nu 10 år siden er blevet opmærksom på værdien af bibliotekernes service og stærke kompetencer, når det gælder formidling af offentlig information, måder at skabe borgernær og -venlig (Borger)service på og andel i  opgaven med at klæde borgerne på til det digitale samfund gennem vejledning, og gennem kursusaktiviteter. En opgaveudvikling, som vel at mærke sker samtidig med, at bibliotekernes formidlingsopgave udvides og i dag omfatter både fysiske som digitale bøger og ressourcer.

Alt sammen opgaveområder og funktioner som ikke afspejles i loven fra 2000, rammen for kommunernes lovpligtige biblioteksservice. Derfor rejste vi lovdebatten på Topmødet. Ude i den kommunale virkelighed ser vi et meget broget billede af de danske biblioteker. På den ene side er man i nogle kommuner blevet opmærksom på folkebibliotekets store værdi som samlende kraft lokalt og har investeret i  nye biblioteker, der matcher borgernes stadig voksendebehov for at bruge selve biblioteksrummet til møder, til fordybelse og som arbejdsplads f.eks. som studerende. Noget den markant øgede åbningstid klart understøtter.

Fra 2010 til 2015 er åbningstiden fordoblet iflg. Slots- og Kulturstyrelsen. Biblioteket er nok mere end nogensinde før blevet samfundets fælles åbne, mødested. Noget som  vores store Kulturkonference i februar 2016 også satte fokus på. Men på den anden side ser det bestemt ikke lige godt ud i alle kommuner, alt for mange steder skærer man ned på budgetterne. Netop fordi man kun udelukkende opfatter  bibliotekerne som et sted, hvor man låner bøger ud. Man mangler ganske enkelt fornemmelsen for,  hvad det moderne bibliotek er og kan. Derfor er vores kampagneprojekt så vigtig – vi skal ud over rampen og fortælle historien  om det moderne bibliotek alle steder – kun derigennemkan vi regne med stabile budgetter.”

Hvad kommer der ud af det i 2017?
”En ny bevidsthed i sektoren om behovet for at få fortalt tidens biblioteksfortælling. På Topmøde 2016 blev bibliotekslovgivningen diskuteret, og rigtig mange kom med holdninger både for og imod ønsket om en revidering af biblioteksloven. Debatten var værdifuld i sig selv, og i forretningsudvalget havde vi siden en grundig debat og nåede frem til, at DB ikke på den korte bane entydigt skal arbejde for en lovændring. DB skal i stedet skabe debat om, hvad det moderne bibliotek er, dets styrker og udfordringer, samt hvad det kan udvikle sig til, og hvordan man i fremtiden skaber de lovmæssige rammer.

Bl.a. for at skabe forudsætningerne for den fremtidige lovgivning og sikre fokus på fortsat udvikling. Det er dog min helt klare personlige opfattelse, at vi kommer til at tale lov – ikke på længere sigt, men allerede på mellemlang sigt. Der er brug for klare fælles og tidssvarende rammer for, hvad bibliotekets opgaver og rolle er i dag. Vi har da også set lovændringer i både Norge og Holland, og i Sverige fik man en ny for to år siden og arbejder på en ny uddybende national strategi, så der er grøde i landene omkring os. Lige nu er opgaven så at få gang i den proces, og det gør vi med en stor national kampagne i 2017. For vi ved, hvad  bibliotekerne kan, nu skal vi fortælle det til andre.”

National bibliotekskampagne 2017
Ikke alene. DB har inviteret alle landets biblioteker til at være med til at skabe kampagnen. “Vi udvikler i fællesskab et nyt koncept, som samtidig skal danne udgangspunkt for andre nationale kampagner fremover. I 2017 har vi sat temaet for den første kampagne, nemlig Demokrati.

I 2017 har vi som bekendt kommunalvalg tirsdag den 21. november. Kampagnen kulminerer og gennemføres i efteråret i uge 41. Af biblioteker i hele landet, af os og andre samarbejdspartnere som optakt til valget. Allerede på Topmøde 2017 sidst i marts tager vi fat på at fortælle om alt det, som bibliotekerne kan. Det bliver et utroligt spændende forløb.”

EU-dom, e-bøger og ny formidling
I det forløbne år har indslag i medierne flere gange været optaget af mindre positive historier om bibliotekerne – f.eks. kassationer i København – og ind imellem er der blevet stillet spørgsmål ved bibliotekernes e-bogsformidling og musikformidlingen.

Hvordan ser du på de indslag og hvordan tegner fremtiden sig?
”To ting. For det første var der igen i år pæn offentlig opmærksomhed i medierne omkring bibliotekernes udfordringer på eområdet, det er jeg glad for. Det giver os anledning til at få fortalt om bibliotekernes kerneområder. Bibliotekerne skal give adgang til og aktivt formidle viden, kultur og litteratur. Det har de altid skullet, og det handler ikke om formater. Det kan være i form af trykte bøger, men det kan, som loven fra 2000 nævner det, samtidig være i andre medieformater eller på nettet. I den sammenhæng vil jeg gerne fremhæve den EU-dom, der faldt i efteråret. Den fastslår, at der principielt ikke er nogen forskel mellem udlån af en papirbog og udlån af en e-bog.

Jeg mener, at dommen er et vigtigt skridt mod at få sidestillet de digitale udlån med udlån af fysiske bøger, som vi kender det på bibliotekerne i dag. Derfor ser jeg meget gerne, at den igangværende EU-proces om opdatering af copyright i forbindelse med projektet Digital-Single-Market inddrager den vinkel, inklusiv licensaftaler på  området, sådan som vi i de nordiske lande har gode erfaringer med som forretningsmodelpå det digitale felt. Det er mit håb, at dommen vil anspore de store forlag, som for anden gang i 2016 trak sig fra eReolen, til sammen med eReolen at finde nye varige løsninger, så borgerne kan få samme service på e-bogssiden som på de fysiske bøger.

Kulturminister Mette Bock (LA) har i  øvrigt i den sammenhæng i et samråd i december opfordret parterne til at finde en løsning i løbet af det næste år. Det støtter vi varmt i DB.” Samtidig opfordrer DB til, at ministeren og kulturministeriet får afsluttet den igangværende opdatering af biblioteksafgiften. “Vi har i DB længe advokeret for, at e-bøger skulle have en andel af afgiften. De foreslåede procentsatser, mener jeg, er alt for lave og stigningsteksten for langsom,men dette område tilgodeses. Den udvikling kan ikke gå for hurtigt. Som udlånstallene for 2015 viser, så er udlånet nogenlunde stabilt, men med en voksende del af lånene som e-bøger.”

Fremtiden, fællesskabet og folkebiblioteket
Fortsat effektiv folkebiblioteksvirksomhed i kommunerne er afhængig af velfungerende centrale institutioner og fælles online-tjenester.

Er der noget, der særligt bekymrer dig som formand for Danmarks Biblioteksforening?
”Ud over at jeg naturligvis altid kunne ønske mig en øgning af biblioteksbudgetterne, så må det være det statslige engagement i biblioteksområdet. Stik mod over 100 års solid biblioteksudvikling bygget op af en stærk statslig enhed på den ene side og en fælles indsats fra  bibliotekerne på den anden side har vi de seneste få år set en overraskende udvikling, når det gælder de fælles store biblioteksinstitutioner.  Senest sammenlægningen af Statsbiblioteket med Det Kgl. Bibliotek. Lige den udvikling i sig selv kan jeg som sådan godt se rationaler i, så  længe det ikke handler om at reducere den nødvendige overordnede, nationale biblioteksvirksomhed og overcentralopgaven i forhold til folkebibliotekerne.

Noget andet er udviklingen i den tidligere selvstændige  Biblioteksstyrelse. Den er i dag reduceret til et mindre kontor med få  ressourcer i den store Slots- og Kulturstyrelse uden at blive erstattet af andre tiltag. Dertil kom i 2016 stadigt mere heftige forlydender om, at kulturministeriet har haft overvejelser om at frasælge sin andel i DanskBiblioteksCenter.

DBC ikke bare producerer landets nationalbibliografi, registranten af alle udgivelser i Danmark, men varetager også bibliotek.dk – bibliotekernes enestående online-tjeneste vedtaget ifm. Lov om biblioteksvirksomhed fra 2000. Og som, helt i tråd med de seneste mange regeringers ønske om en stadig styrket,  offentlig digital indsats, sikrer effektiv og tidssvarende muligheder, når det gælder borgernes søgning, bestilling og hjemlån fra bibliotekerne. Heldigvis ser det ud til, at man er kommet på andre tanker.”

Hvilken udvikling glædede du dig især over i 2016 ”
Jeg må allerførst tilstå, at jeg blev begejstret for nomineringen af Folkebibliotekerne til Artbeats SÆRPRIS. Begrundelsen var bl.a., at bibliotekerne udover at udlåne bøger også ”... har udviklet sig til at være nyskabende og  dybt inspirerende centre for kulturformidling, der styrker såvel folkeoplysningen som borgerinddragelsen... Det gør Folkebibliotekerne til en helt speciel størrelse, som vi i Danmark i dén grad bør værne om”. Den glæder mig fortsat. Folkebibliotekerne er en så naturlig del af rigtig mange menneskers liv, at de bliver taget for givet som hverdagskultur. Derfor betyder denne nominering til Artbeats Særpris rigtig meget for os i biblioteksverdenen.”

En anden ting, som begejstrede formanden, var sommerens DB-undersøgelse sammen med Epinion og Moos-Bjerre Analyse.“Undersøgelsen viser netop bibliotekernes styrke, nemlig at de mange steder er den vigtigste institution til at skabe integration. Bibliotekerne bruges endnu mere af indvandrere og efterkommere af indvandrere i Danmark end af  etniske danskere; bibliotekerne bliver opfattet som en åben, værdineutral institution, som har et bredt tilbud med bogudlån, lektie- og uddannelseshjælp, integration og fællesskab, læselyst, demokrati og meget mere.

Bibliotekerne løser på den måde i dag rigtig mange opgaver til glæde og gavn for både borgerne og samfundet. Og det er jo lige nøjagtig det, biblioteket handler om. Folkebibliotekerne har i mere end 100 år spillet en væsentlig rolle for det enkelte menneske og med deres fremsynethed til stadighed været med til at udvikle nye former for formidling af viden, litteratur og kultur, analogt som digitalt, og dermed givet borgerne mulighed for at komme helt tæt på det, der rør sig her og nu. Det skal vi tale meget mere om på Topmødet her i 2017.”
 

DB OPFORDRING
Brug bibliotekerne til at skabe udvikling
Danmarks Biblioteksforening opfordrer kommunalpolitikerne til:
- At diskutere bibliotekers betydning og kulturpolitik i valgkampen
- Et eftersyn af lokal kultur- og bibliotekspolitik
- Og til at få opdateret kultur- og biblioteksstrategier

Danmarks Biblioteksforening

Vartov, Farvergade 27D, 2. sal
1463 København K
Find os på kort
Cookie- og privatlivspolitik

Telefontid: man-fre 10-15
Telefon +45 3325 0935
Fax +45 3325 7900
db@db.dk

SE/CVR: 55618410
VAT: DK55618410
Bankkonto: 9056 4585 947 496
Swift: SPNODK22
IBAN: DK4090564585947496

Følg Danmarks Biblioteksforening

Facebook
Twitter
LinkedIn
Direktørens blog