Formandet har ordet

BERETNING 2018

FOLKEBIBLIOTEKSDEBATTEN FIK LUFT UNDER VINGERNE
Drøftelserne om fremtidens folkebibliotek tog til Danmarks Biblioteksforening og DB-formandens store tilfredshed for alvor fart i 2018.

Formand Steen Bording Andersen (A) om 2018

2018 har på mange måder været både et godt år for biblioteksområdet og samtidig et år, hvor bibliotekernes fælles basis udfordres. Godt fordi debatten om bibliotekerne omsider fik luft under vingerne og bredte sig ud i samfundet. Udfordrende bl.a. fordi det sammenhængende biblioteksvæsen i den form, vi kender det, står over for ændringer på flere fronter. Beretningen er opdelt i indledningen her fulgt af flere aktuelle TEMAer.

Loven & Læsningen
To spørgsmål fyldte rigtigt meget for DB og i offentlighedens og mediernes biblioteksfokus sidste år – kulturministerens bebudede lovtjek og hendes og KLs opfølgning på dette samt Danmarks Biblioteksforenings forslag om en National Læsestrategi.

Om lovtjekforløbet fører til nye tiltag, er det her ved begyndelsen af 2019 noget svært at dømme om, det ved vi først, når Det Bibliotekspolitiske Topmøde har fundet sted midt i april i år. At læsestrategien bliver en realitet, ved vi allerede nu. Ikke alene har den afgående regering ved undervisningsminister Merete Riisager (LA), som en af dens sidste initiativer, ultimo januar i år valgt at sætte ekstra fokus på læsning i en treårig projektindsats i skolerne. I efteråret 2018 har en ny DB koalitionsgruppe med bred samfundsmæssig repræsentation desuden gjort spørgsmålet om en National Læsestrategi til deres.

Om kort tid og senest den 17. juni skal Danmark igen til valgurnerne, når vi skal stemme til Folketingsvalget 2019, og mit ønske for den kommende valgperiode og til det kommende Folketing, er:Tag vare på bibliotekerne og vær med til at styrke deres centrale opgaver omkring kultur,  viden, demokrati og som mødested – som et af samfun- dets vigtige, lokale støttepunkter.

Ministertjekket
Året har på den politiske bane været præget af, at kultur- minister Mette Bock (LA) tog handsken op og satte turbo på en diskussion af rammerne for folkebibliotekerne. En debat Danmarks Biblioteksforening startede helt tilbage i 2016, hvor vi stillede spørgsmålet: Kan BIBLIOTEKSLOVEN rumme det moderne bibliotek? Kan DET MODERNE BIBLIOTEK rummes i biblioteksloven? Spørgsmål afledt af de stadigt flere nye opgaver, 10 års stramme budgetter og behov for nyt fokus på kerneopgaverne: At understøtte læsning, folkeoplysning i nye formater og demokratisk dannelse.

Baggrunden for kulturministerens idé med at tage en debat om folkebiblioteket udtrykte hun sådan: .. ”digitaliseringen og ændrede brugervaner udfordrer vores traditionelle måde at tænke biblioteker på...” allerede i sommeren 2017, og hun ville bruge 2018 til at ”afklare, om biblioteksloven (fra år 2000) fortsat er tidssvarende”. En drøftelse, som KL også gerne ville deltage i, og som blev gennemført ved fire indbudte biblioteksdebatter i efteråret 2018 rundt om i landet. De præcise konklusioner fra disse møder står p.t. lidt dunkle, men indtil videre lyder det ikke som om, at hverken KL eller kulturministeren vil ændre biblioteksloven.
Dét bliver vi forhåbentligt klogere på, når Det Biblioteks- politiske Topmøde sætter fokus på disse drøftelser og afsluttes med en stor debat, hvor kulturminister Mette Bock og formanden for KL’s Kultur-, Erhvervs- og Planudvalg, Leon Sebbelin (B), begge deltager.

Mere vægt på viden – mindre vægt på format
Formålet i biblioteksloven, at ”Fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet....”, er faktisk fortsat højaktuelt, men er redskaberne dækkende for det, vi som samfund vil med biblioteket i dag?
For at løse opgaven fremadrettet og fremtidssikret er der i mine øjne bl.a. behov for at sætte læsning og vidensformidling i centrum og desuden for at nedtone betydningen af et bestemt format, det fysiske. Bibliotekernes digitale universer er jo under hastig udvikling, og borgernes medie- såvel som biblioteksbrug er under stadig forandring.
Den digitale udvikling kan dog ikke stå alene. Det fysiske møde med bibliotekaren, med ’læsesalens’ rum for fordybelse og med andre mennesker via foredrag og møder, hænger tæt sammen med det at tilegne sig ny indsigt og viden.
Viden og dannelse udvikles lige så meget i samtaler mellem mennesker, som i bøger – trykte eller digitale - alene. Derfor skal bibliotekerne, som lokalsamfundets eneste fælles og åbne sted for kulturoplevelser og personlig læring, også lægge rum til debatter, til forfatterforedrag, til studerende, til pensionister – og til samtalerne mellem dem. Det har biblioteket til en vis grad altid gjort, men som den gedigne interesse for at bruge de fysiske biblioteksrum understreger, er denne del af bibliotekets folkeoplysende arbejde og som åbent fælles mødested under kraftig udvikling.

Det moderne menneske læser og tilegner sig kort fortalt viden på mange måder – og via mangeartede formater. Og det er til enhver tid folkebibliotekets opgave at få flere til at tage del i det og i samtalen i samfundet. Derfor er jeg også spændt på, hvilke konklusioner kulturminister Mette Bock og KL-formand Leon Sebbelin bringer med sig fra deres proces til vores Bibliotekspolitiske Topmøde i april.

I det forløbne år har der fra forskellig kant været en del diskussioner og indlæg om folkebibliotekerne og loven. Bibliotekernes Dialogforum samler alle biblioteksorganisationerne i Danmark og søger at sætte en fælles kurs for den nødvendige biblioteksudvikling med Danmarks Biblioteksforening som koordinator. Her formulerede man i fællesskab på tværs af de Pædagogiske Læringscentre, Fag-, Forsknings- og Uddannelsesbibliotekerne samt folkebibliotekernes organisationer ”Fem pejlemærker for fremtidens Biblioteker” – se Tema 1 – til brug for KL og kulturministeriets forløb og for at skabe et fælles grundlag for debatten om rammerne.

National Læsestrategi
Hele debatten om bibliotekernes rolle ligger fint i tråd med og spiller også enormt godt op til det andet hoved- fokus, Danmarks Biblioteksforening har haft i det forløbne år, og som vil være tema for Det Bibliotekspolitiske Topmøde i år.
Tænketanken Fremtidens Biblioteker stod sidste år bag den største læseundersøgelse lavet blandt børn om unge. Konklusionen var klar: Danske børn og unge læser mindre og mindre af lyst. Faktisk er det ikke kun en dansk tendens men en global udvikling som følge af de ændrede, stadig mere digitale medievaner. Det kan på mange måder skabe udfordringer, hvis de kommende generationer læser mindre og mindre af lyst.

Det fik Danmarks Biblioteksforening til at foreslå en fælles en National Læsestrategi. Direktøren og jeg har i den sammenhæng holdt møde med både undervisningsminister Merete Riisager og kulturminister Mette Bock om forslaget. Det var de ikke afvisende over for, uden dog at ville stille sig i spidsen for indsatsen eller bevilge midler til det. Derfor hilser jeg det også velkomment, at regeringen nu så småt har taget fat på problematikken og i et folkeskoleforlig med Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti netop sætter fokus på læsning og beskriver en treårig læseindsats, der skal bidrage til at reducere antallet af svage læsere ved at øge læselysten, læseundervisning og faglig læsning fra 2.-9. klasse.

Undersøgelser viser dog ikke alene, at nutidens børn læser mindre af lyst, men også at de primært forbinder det at læse med skole og pligt. Dertil at danske børns læselyst ligger helt i bund sammenlignet med de øvrige OECD-lande. Undersøgelser viser desuden, at når børn læser af lyst, er det efter påvirkning primært fra kammerater, film og mødre, mens lærere og bibliotekarer ligger længere nede på listen. Derfor er det ikke en udfordring, der kan løses af skolen alene, men som skal tages op sammen med alle, der har med børn at gøre. Og som vil påtage sig ansvaret.

Læsning og idéen om en national strategi var også fokus og temaet på årets Folkemøde og Kultur- møde, hvor vi sammen med Bibliotekarforbundet, Centralbibliotekerne og Bibliotekschefforeningen satte kulturministeren og KL stævne til en snak om de kommende generationers lyst (og evne) til at læse, også de lidt længere tekster. Og det var der da også en anerkendelse af fra de mange deltagere; dog mente enkelte fra skoleverdenen i vores debat på Kulturmødet, at det ikke var et problem, blot skolerne lærte børne at læse.

Skønt jeg selv er skolemenneske, må jeg sige, at jeg er lodret uenig i den vurdering. Læsning – og ikke mindst læsning til ens egen glæde – handler om meget mere end det at lære at læse. Det drejer sig i lige så høj grad om andre processer som det at møde god og relevant litteratur gennem f.eks. bibliotekernes formidling, læsegrupper og mange andre kultur- og dannelsesinitiativer.

Vejen til ny læsekultur
Lad mig derfor også her slå fast – der findes ikke nogen nemme snuptagsløsninger. Vi må sammen i gang med et langt sejt træk, der skaber en læsekultur, som giver alle lyst til at læse mere i deres fritid. Spørgsmålet fremover er, hvordan bryder vi vanetænkningen og får skabt varige alliancer på tværs med de, der forsøger at finde nye veje til læsning, sådan at ikke kun the usual suspects gør mere af det samme. Hvordan inddrager vi alle relevante parter ikke kun på tværs af ministerier og kommuner, men også forældre, forlag, forfattere, meningsdannere, SoMe influencers og ikke mindst børn og unge selv. Dét ser vi frem til at arbejde videre med i det kommende år.

Vi har i Danmarks Biblioteksforening allerede taget fat på opgaven og nedsat en bred koalitionsgruppe, men vil gerne have flere med og have koordineret arbejdet med centrale politiske initiativer. For dette er en udvikling, vi alle – forældre, fagpersoner, beslutningstagere og politikere – skal handle på. Læsning af litteratur har nemlig en lang række positive effekter, som er vigtige nu og i fremtiden – for børnene. Og for samfundet, fordi:

•    Læsning styrker børns identitetsdannelse, empati og dannelse. Gennem læsningen sætter de sig ind i andres livsvilkår og får en forståelse for, at verden kan se anderledes ud.
•    Læsning træner de læsekompetencer, der stadig er afgørende, fordi læsning er fundamental i uddannelsessystemet og for deltagelse i samfundslivet.
•    Læsning styrker børns evne til at fokusere og bringer mange mentale processer i spil. Den er en af de bedste måder til at træne opfattelsesevne, hukommelse og ræsonnement.
Koalitionsgruppen er i fuld gang med at drøfte og udarbejde et udkast til National Strategi. Når det er færdigt, arbejder DBs Lærings- og Digitaliseringsudvalg med at skabe en konference, hvor alle interessenter, centrale politikere og meningsdannere inviteres med for at skabe fælles front om den fælles udfordring.

Folkeoplysningen og alt det andet
Meget andet end loven og læsningen har også fyldt i biblioteksforeningens virksomhed i det forgangne år. Lad mig blot nævne en håndfuld emner, som DB har været optaget af, og som i bund og grund handler om den store del af folkebibliotekernes opgave, der vedrører folkeoplysning som grundlag for bl.a. den enkeltes udvikling og demokratiudvikling. Nemlig Kampagnen: Ordet er dit. Samarbejdet med folkeoplysningsforbundene, nogle af landets andre folkeoplysere. Udbredelse af kendskabet til den digitale biblioteksservice. Deltagelse i de store regionale kulturmøder og i det internationale biblioteksarbejde. Samt ikke at forglemme udviklingen omkring det bibliotekskompleks, der i daglig tale går under betegnelsen: Det samarbejdende Biblioteksvæsen. Alle er emner, der tages op i de følgende TEMAer.

Fra vores egne rækker - om DB
Kommunevalget i 2017 betød både nyt DB Forretningsudvalg og Repræsentantskab i 2018. Endvidere valg til formandspost og de to næstformænd på Det Bibliotekspolitiske Topmøde. Jeg er naturligvis utrolig glad for at blive genvalgt til anden periode. Men mindst lige så glad for valget af Jane Jegind og Jakob Lækes som henholdsvis politisk og faglig næstformand samtidig med at vi også fik et Forretningsudvalg og Repræsentantskab, som i den grad brænder for sagen. Det tegner virkelig godt for vores fælles forening.
Et af resultaterne af det arbejde kan I se i form af STRATEGI 2030, hvor både Forretningsudvalg og Repræsentantskab har arbejdet med at sætte kursen for vores forening. Et nyttigt og udbytterigt arbejde, fordi vi har fået skærpet vores holdninger og præciseret og fokuseret på, hvad Danmarks Biblioteksforening skal sigte efter i de kommende år.
Vi har også oplevet et år med medlemsfremgang. Tre nye kommuner er kommet til, så vi kunne sige velkommen til Odder, Svendborg og Egedal. Og Struer har meldt sig ind i 2019. Dejligt at flere vil stå bag arbejdet med folkebiblioteket, som et af samfundets centrale støttepunkter lokalt.

■    Sæt bibliotekspolitik, læsning og dannelse på dagsorden
Det Bibliotekspolitiske Topmøde afholdes i år torsdag den 11. til fredag den 12. april i Esbjergs Musikhus i samarbejde med Esbjerg Kommune og dens biblioteker.

På gensyn i Esbjerg!

■ DB opfordring
Brug bibliotekerne til at skabe udvikling

Danmarks Biblioteksforening opfordrer kommunalpolitikerne til:
- At diskutere bibliotekernes betydning for borgerne og for hele kommunens udvikling

- At skabe aktive lokale kultur- og biblioteksstrategier/-politikker

- At tage del i debatten om det moderne folkebibliotek

 

 

» Formanden har ordet
TEMAER
1 BIBLIOTEKET, KOMMUNERNE OG STATEN
» Pejlemærker for fremtidens biblioteker
» Pejlemærker 2018
» Det samarbejdende biblioteksvæsen under pres
» DB opfordring
2 BIBLIOTEKET & SAMFUNDSOPGAVERNE
» DB opfordring
» Folkebiblioteket, folkeoplysningen og demokratiet
» Folkebiblioteket, uddannelserne og samfundet
» Folkebiblioteket, ORDet og demokratiet
» Folkebiblioteket, Fake News & Fakta
3 MEDIEUDVIKLING, COPYRIGHT & FORMIDLING
» e-bøgerne og copyright
» Formidling af digitale tjenester
»  Formidling til læsesvage 
» DB opfordring
4 INTERNATIONALE TRENDS
» EBLIDA 2018
» IFLA 2018
» Øvrigt internationalt
5 KOMMUNIKATION, NETVÆRK & SAMARBEJDE
» DB - i netværk og på platforme
» DB sætter dagsordenen
» Via debat, idéudveksling og kampagner
» Via magasin, nyhedsformidling og oplæg
6 FOLKEOPLYSNING & REGIONALE MØDER
» Folkemødet i Allinge
» Kulturmøde Mors
» BogForum 2018
7 DB FORENINGSUDVIKLING
» Medlemsudvikling
» Resultatopgørelse for 2018
  TÆNKETANKEN FREMTIDENS BIBLIOTEKER
» Et år med fokus på børns læselyst
  LÆSERNES BOGPRIS
» Sara Omar vandt Læsernes Bogpris 2018

 

Steen Bording Andersen (A)

» Beretningen som pdf
» Til forsiden

Danmarks Biblioteksforening

Vartov, Farvergade 27D, 2. sal
1463 København K
Find os på kort
Cookie- og privatlivspolitik

Telefontid: man-fre 10-15
Telefon +45 3325 0935
Fax +45 3325 7900
db@db.dk

SE/CVR: 55618410
VAT: DK55618410
Bankkonto: 9056 4585 947 496
Swift: SPNODK22
IBAN: DK4090564585947496

Følg Danmarks Biblioteksforening

Facebook
Twitter
LinkedIn
Direktørens blog