Formanden har ordet

Bibliotekernes rolle blev styrket i 2019
Erkendelsen af folkebibliotekernes betydning og indsatser slog igennem på flere parametre

Tre resultater af Danmarks Biblioteksforenings arbejde i 2019 kommer til at påvirke landets folkebiblioteker. De og årets virksomhed har i det hele taget på flere måder allerede sat aftryk i bibliotekssammenhæng. Det er jeg som formand utrolig glad for, bl.a. fordi det bygger på udvidet dialog på flere platforme og på samarbejde med både kendte bibliotekspartnere, nye aktører og brugere:

  • Bred offentlig debat om biblioteksloven, opgaverne og nyt KL fokus på bibliotekerne
    DB har i de seneste år skabt debat om folkebibliotekernes rammer. I 2019 har også minister og KL været på debatmøder, hvilket har medført et nyt KL-debatoplæg.
     
  • Syv indsatsområder for en ny læsekultur hos børn og unge
    DB har taget initiativ til at skabe en læsekoalition, som har præsenteret oplæg til en National Læsestrategi, der blev overrakt kulturministeren på høring i september på Christiansborg.
     
  • DB2030 netværket der kvalificerer bibliotekernes rolle i kommunernes arbejde med verdensmålene
    Ud af Danmarks Biblioteksforenings verdensmålsmøde i maj i Odense udsprang en taskforce kaldet DB2030 og et netværk med flere af de landsdækkende  verdensmålsorganisationer, der planlægger workshops og kompetenceudvikling med bibliotekerne som omdrejningspunkt.

Loven på standby
Sommeren 2018 varslede daværende kulturminister Mette Bock (LA) serviceeftersyn af biblioteksloven. ”For digitaliseringen og ændrede brugervaner udfordrer vores traditionelle måde at tænke biblioteker på.” Et servicetjek af loven kom der aldrig ressourcer til, men fire kommunebesøg i fællesskab med KL samt en Facebookgruppe, hvor folk kunne kommentere på biblioteket, nåede kulturministeren, inden hun og Leon Sebbelin (B), formand for Kultur, Erhverv- og Planudvalget i KL, satte foreløbigt punktum for den DB-initierede debat på Det Bibliotekspolitiske Topmøde 2019 i Esbjerg. Danmarks Biblioteksforenings fokus på loven udsprang (og udspringer) af et ønske om, at lovens målsætning styrkes og også afspejler bibliotekernes nye virkelighed.

Vær mere ambitiøse om biblioteket, opfordrede Mette Bock dog afslutningsvis. Det bliver der nu anledning til i landets kommuner. KL fulgte nemlig op på drøftelserne med et bibliotekspolitisk papir allerede på KL Kultur- og Fritidskonferencen i maj. Det gav anledning til nogen debat og skepsis på punktet om e-bøger, mens KL’s fornyede
biblioteksfokus blev vel modtaget. Siden har KL i samarbejde med Danmarks Biblioteksforening og Bibliotekschefforeningen udarbejdet et debatoplæg om bibliotekernes opgaver  og potentialer – af nogle kaldet borgmesterbrevet. Det skulle have været introduceret på DB’s Bibliotekspolitiske Topmøde 2020 i april i Sønderborg, som blev aflyst pga. Corona-krisen.

Indspark til KL 2020 debatten
Vigtigt for lokale debatter i 2020 er opdateret kendskab til biblioteket.
Det har med sine mange forskellige former for litteratur, viden og oplysningsfunktioner udviklet sig fra en bogsamling til lokalsamfundets kulturelle kraftcenter og er stadig landets mest besøgte kulturinstitution. Måler man på effekten af folkebibliotekerne har de bl.a. også betydning for integration, børns læsevaner, bosætning og borgernes lyst til at tage del i fælles aktiviteter eller selv skabe dem.

Vi må derfor revidere opfattelsen af biblioteket som alene en bogsamling. Det giver god mening at se mere grundlæggende på de værdier, folkebibliotekerne tilfører samfundet.
Målet bør være at skabe fællesskab og sammenhængskraft i lokalsamfundet frem for alene fokus på udlån af fysiske materialer. Biblioteket handler i høj grad også om dannelse, myndiggørelse og social mobilitet. Den trykte bog har traditionelt været det primære redskab for læring og dannelse, nu er bogen ét af flere redskaber til det. Formidling af dygtige fagfolk, e-bøger og forskellige typer arrangementer har lige så stor betydning for den overordnede tanke om, hvad folkebiblioteket er.

Bibliotekerne kan således spille en afgørende rolle i den enkelte kommune. Det understregede DB Kulturudvalgets velbesøgte kulturkonference ”NEJ til ekkokamre – JA til udvikling” 26. september i BLOX. Vi er i Danmark stolte af den store og jævnlige brug af og tilslutning til folkebibliotekerne fra halvdelen af befolkningen. Det er imponerende i forhold til de fleste andre lande, men vi må aldrig glemme ’den anden halvdel’. Der skal målrettet bakkes op om bibliotekernes arbejde med at nå mange flere, og vi skal sikre, at alle kender bibliotekernes muligheder og service og huske også at skabe rammer for den, der ikke er biblioteksvant og den, der er svagt stillet og udfordret.

Danmarks Biblioteksforening vil i dialog med særligt KL og landets kommunalpolitikere, men også andre lokale aktører og selvfølgelig medarbejderne i 2020 se på folkebibliotekernes aktiviteter og dets fulde potentiale.

Læselyst 2019
At stimulere og skabe læselyst, ja i det hele taget at skabe en helt ny læsekultur har været et altoverskyggende fokus for Danmarks Biblioteksforening, for alle bibliotekerne og mange andre partnere i 2019. Først og fremmest set i lyset af fald i børns læselyst, hvor hvert tredje barn sjældent eller aldrig læser bøger uden for skolen. Der findes ingen snuptagsløsninger. Vi inviterede derfor tidligt de oplagte partnere på banen i en bred læsekoalition.

Idéen om et oplæg til en national læsestrategi blev præsenteret på Det Bibliotekspolitiske Topmøde 2019 i april i Esbjerg. Med afsæt i den store undersøgelse (2017) fra Tænketanken Fremtidens Biblioteker m.fl. som påviste, at børn læser mindre i deres fritid og mindre af lyst, fandt DB midler, så Tænketanken kunne stå for projektet.
I maj tog læsekoalitionsgruppen nedsat i 2018 fat på arbejdet. Gruppen består ud over DB af forfattere, forlag, forældre, Danske Skoleelever, Læremiddel DK, Kommunernes
Pædagogiske Læringscentre samt Forbundet for Kultur og Information (tidl. BF) og Boghandlerforeningen. Senere fulgte også Bibliotekschefforeningen.

Oplægget blev overrakt til kulturminister Joy Mogensen (A) på en høring på Christiansborg 11. september 2019. Interessen ar særdeles stor i både faglige og politiske kredse. Desværre førte det i første omgang ikke til, at Folketinget vedtog en national læsestrategi, selvom der var tilløb fra forskellig side bl.a. i finanslovsforhandlingernes første runde. Men oplægget har sat sine spor. Allerede på Bibliotekspolitisk Topmøde i april 2019 stillede Mette Bock (LA) nye midler i udsigt til læselyst. Det udmøntede fg. kulturminister Rasmus Prehn (A) i november med en pulje på syv mio. kroner målrettet børn i indskolingens fritidstilbud i et samarbejde med bibliotekerne.

Med puljen stimuleres børns læselyst og læsefællesskaber her via bogpakker og aktiviteter. Naturligvis havde vi alle gerne set en mere blivende indsats end indkøb af bøger i ét år, men puljen understreger, at dagsordenen er blevet hørt og er kommet på den politiske agenda. Også undervisningsministeriet afsatte en pulje til læselyst på 10 mio. kroner. Næste gang håber vi på, regeringen vælger at følge læsekoalitionens opfordring og sørger for en fælles og fremadrettet indsats, så det virkelig batter noget.

I løbet af 2019 har også DB Lærings- og digitaliseringsudvalg arbejdet med spørgsmålet ved at samle op på de kommunale læseindsatser. Og med et oplæg til en fælles konkurrence til skolerne for at involvere eleverne i at skabe mere læselyst, som det vil fremgå senere i 2020.

Mer’ Læselyst 2020
Idéen om én National Læsestrategi har udviklet sig i retning af at skabe en landsdækkende læseindsats, der skaber en fælles læsekultur. Danmarks Biblioteksforening tager i 2020 initiativ til at få flere med og brede idéen om en landsdækkende læseindsats endnu længere ud på tværs af forældre, skoler, institutioner, foreninger, kommercielle parter og biblioteker. Med strategioplæggets syv indsatsområder som ramme (side 18) skal fundamentet for en stærk læsekultur hos børn og unge udvikles i læsekoalitionens regi. Samtidig
forsøger Bibliotekschefforeningen med sit eget HÅNDSLAG om børns læsning bl.a. på, at der lokalt udarbejdes én fælles læsestrategi.

Danmarks Biblioteksforening fortsætter arbejdet med at centrale anbefalinger fra oplægget forankres og omsættes politisk, så et fælles fokus på stimulering af børns og unges læsekultur prioriteres i alle relevante initiativer herunder i love, bekendtgørelser og studieordninger. Processen kræver dialog med beslutningstagere på mange niveauer og er et langt sejt træk. Ydermere arbejder vi sammen på, at læsning og læselyst prioriteres i kommunerne, så læselyst løftes op som et fælles lokalt anliggende afspejlet i kommunale strategier og samarbejder.

Her er samarbejdet med KL afgørende, hvorfor vi i 2019 på de regionale møder havde flere fælles debatter om sagen. Området indgår også i det bibliotekspolitiske oplæg, som KL skulle have præsenteret i forbindelse med Det Bibliotekspolitiske Topmøde, og som er en central debat på topmødeprogrammet. Konkret prioriterer Danmarks Biblioteksforening
at holde møder med centrale beslutningstagere som folketingets kulturordførere, kultur og undervisningsminister, KL’s kulturudvalg henholdvis undervisningsudvalg, Børne- og Kulturchefforeningen og andre interessevaretagere.

Det centrale bibliotekslandsskab
Omkring det samarbejdende biblioteksvæsen og hele den digitale infrastruktur, der sikrer effektiv biblioteksdrift i Danmark, ses to tendenser afledt af omlægning af statslige opgaver og store forskydninger i en del af opgaveløsningen, som vi nøje følger. Dels fik kommunalsiden større ansvar for det samarbejdende biblioteksvæsen. En af konsekvenserne er, at der arbejdes på nye organisatoriske organer mellem stat og kommuner efter omlægningen af DDB (Danskernes Digitale Bibliotek) og statens afhændelse af sine DBC-aktier fra 1. januar i det fælles statslig/kommunale selskab. Det betyder også, at opdragsgiverrollen i forbindelse med bibliotek.dk og nationalbibliografien eksempelvis overgår fra DDB til KOMBIT. Dels blev DEFF (Danmarks Elektroniske Forskningsbibliotek) og licensområdet flyttet fra Slots- og Kulturstyrelsen til Det Kgl. Bibliotek. Stadig flere funktioner rykkes således ind i Det Kgl. Biblioteks regi, se TEMA 1.

Helt grundlæggende omformer det også hele det samarbejdende biblioteksvæsen, hvor der i årets løb har været arbejdet på ny governancestruktur, der afspejler det øgende kommunale ansvar for bibliotekernes digitale infrastruktur. Der er præsenteret oplæg til en foreningsdannelse, der kan favne opgaverne og ansvaret, men i skrivende stund kendes forløbet ikke, da Corona-krisen også her spiller ind.

Bibliotekerne og digitaliseringen
Udlån af fysiske bøger er fortsat størst, men falder aktuelt med omkring 3% årligt. Udlån af digitale bøger udgør ca. 16% (2018) og ser ud til at stige med op til 25% og måske mere. Borgerne er i stigende grad optaget af e-bøger og lydbøger samt podcasts, hvilket naturligvis også hænger sammen med, at eReolen i dag har aftaler med stort set alle forlag.
I bibliotekssektoren vakte en enkelt passus derfor nogen opmærksomhed i KL’s bibliotekspapir fra maj ”Pejlemærker for bibliotekerne”. Det havde i udgangspunktet god forståelse af det moderne bibliotek, dets mange facetter og den udvikling, bibliotekerne har foretaget for at matche samfundsudviklingen og den moderne medborgers krav som digitalt bibliotek og som fysisk institution og mødested. Dog skabte formuleringen ”KL mener, at folkebiblioteket ikke kan eller skal konkurrere mod de kommercielle  underholdningsprægede og populære medier og tjenester” nogen furore, senest på DB-repræsentantskabsmødet i november.

Her blev sagen debatteret med KL direktør Laila Kildegaard – hvordan kunne den sætning være forenelig med tidssvarende formidling af information og litteratur? Sætningen stod da også i skærende kontrast til et andet pejlemærke: ”Den massive digitale udvikling af samfundet gør, at folkebibliotekerne har en vigtig rolle i forhold til digital dannelse.” Som det i november blev præciseret, er folkebiblioteket ikke et korrektiv til markedet, men et politisk projekt, der skal give borgerne adgang til viden og kultur uanset medieform.

Biblioteket og bæredygtighed
At klima og bæredygtighed fylder meget i befolkningen og samfundet, slog Folketingsvalgets fokus i juni 2019 for alvor fast. I bibliotekerne er der tradition for at være fremsynede
og tilpasse sig de samfundsmæssige forandringer og skabe adgang til viden og information herom. I disse år favner FNs Verdensmål alle de nødvendige forandringer, der skal arbejdes med på globalt plan. I det danske biblioteksvæsen stiller mange biblioteker sig i første række for at skabe tværgående samarbejder mellem den offentlige sektor, civilsamfundet og alle de borgere, der dagligt bruger biblioteket.

På DB-mødet i maj i Odense om udviklingen og bibliotekernes rolle fastslog professor Steen Hildebrandt, formand for 2030-panelet, at folkebibliotekets strategiske identitet er meget mere end bøger. Bibliotekerne har en stor opgave i sammen med kommunerne at oversætte verdensmålene til danske forhold. Et nyt DB 2030-netværk blev nedsat og arbejder nu på sagen, se TEMA 2.

Folkebiblioteket og debatten med folket
DB prioriterer bred, direkte dialog med folk og meningsdannere på særligt Folkemødet, Kulturmødet og Bogforum. I 2019 var fokus også her vigtigheden af børns læsning, som det fremgår af Tema 6.
Debatten fortsættes 2020 på Folkemødet. DB og organisationen Dansk Live har skabt Kulturens Plads og indbudt alle kulturens parter. I skrivende stund er 14 med om bord, så pladsen er flyveklar, og vi har tilsagn fra de fleste af Folketingets kulturordførere om at holde en KULTURENS tale, når deres partiledere har talt på hovedscenen.

Folkeoplysningen styrker demokratiet
Demokratier verden over udfordres i disse år kraftigt på mange niveauer, hvad enten det er af russiske internet trolls, præsidenter der kaster om sig med beskyldninger om fake news, folk der rammes af shitstorme i ekkokamre eller bare helt almindelige mennesker, som mister troen på dagens nyheder. Med sådanne udfordringer bliver folkeoplysning og adgang til faktuel information stadig vigtigere. Derfor er vi i DB glade for at kunne præsentere en ny publikation, Fremtidens oplyste samfund, sammen med Dansk Folkeoplysnings Samråd. Folkebiblioteket er en vigtig del af det folkeoplysende projekt, og vi håber, den vil sætte gang i flere fælles udvik-lingsplaner og samarbejder i kommunerne mellem alle de folkeoplysende aktører, for der er brug for dem som ingen sinde før.

DB selv – nu med åbne netværk
Danmarks Biblioteksforening har i 2019 arbejdet på at skabe større involvering og styrke medlemmernes indflydelse og på at få flere medlemmer, personlige og kommunale. Opgaven er også fremover at styrke foreningen og dermed formidlingen af bibliotekernes samfundsmæssige betydning og styrke den vigtige dialog mellem politikere, borgere og fagfolk om bibliotekernes rolle. Aktuelt arbejdes målrettet på at få flere åbne netværk som 2030-netværket og derigennem skabe direkte indflydelse på biblioteksforeningens  arbejde, hvilket der er bred interesse for. Ikke alene er bibliotekerne et godt brand, og folkebiblioteket den mest besøgte kulturinstitution, borgerne vil også gerne inddrages og bidrage. Noget flere og flere organisationer, foreninger og virksomheder har øje for, og derfor deltager de gerne i samarbejder med folkebiblioteket som generator.

Forretningsudvalget vil frem mod kommunalvalg 2021 igangsætte en strukturdebat omfattende fornyet governance- og valgstruktur, som skaber større involvering og indflydelse. Andre aktuelle foreningstiltag drejer sig om DB’s kommunikationsindsats og muligheder på nye platforme i forlængelse af de kanaler, DB har i dag. Endvidere også et ønske om at skabe en mere sammenhængende indsats om vores debatskabende aktiviteter i dagspressen og på sociale medier.

2019 blev et år, hvor DB for alvor rykkede med nye væsentlige kultur-, oplysnings- og læsningsfora. Derfor stor tak for det gode samarbejde i 2019 til alle vores  samarbejdspartnere og til alle i Danmarks Biblioteksforening. Jeg ser frem til fælles indsats for folkebiblioteket i 2020!

» Formanden har ordet
TEMAER
1 BIBLIOTEKET, KOMMUNERNE OG STATEN
» Biblioteksloven til debat
» KL & Bibliotekerne
» Lovændringen 2019
» Infrastrukturen og bibliotekerne
» Centralbibliotekerne & centrale aktører
» DB OPFORDRING
2 BIBLIOTEKET & SAMFUNDSOPGAVERNE
» DB OPFORDRING
» Biblioteket og bæredygtighed
» Biblioteket og folkeoplysning
» Biblioteket - samfundets delte, fælles sted
3 MEDIEUDVIKLING, COPYRIGHT & FORMIDLING
» DB OPFORDRING
» Medieudviklingen og biblioteksbenyttelsen
» DSM-Direktivet og opdatering af ophavsretsloven
4 INTERNATIONALE TRENDS
» EBLIDA 2019
» IFLA 2019
» Mere internationalt
» UNESCO
5 KOMMUNIKATION, NETVÆRK & SAMARBEJDE
» DB mødevirksomhed, netværk & samarbejde
   DB sætter dagsordenen:
» Via debat, idéudveksling og undersøgelser
» Via magasin, nyhedsformidling og oplæg
» Læsernes bogpris 2019
6 FOLKEOPLYSNING & REGIONALE MØDER
» Folkemødet i Allinge
» Kulturmøde Mors
» BogForum 2019
7 DB FORENINGSUDVIKLING
» Medlemsudvikling
» Resultatopgørelse for 2019
SYV INDSATSOMRÅDER
  En stærk læsekultur hos børn og unge
TÆNKETANKEN 2019
  Et år med fokus på børns læselyst

Danmarks Biblioteksforening

Vartov, Farvergade 27D, 2. sal
1463 København K
Find os på kort
Cookie- og privatlivspolitik

Telefontid: man-fre 10-15
Telefon +45 3325 0935
Fax +45 3325 7900
db@db.dk

SE/CVR: 55618410
VAT: DK55618410
Bankkonto: 9056 4585 947 496
Swift: SPNODK22
IBAN: DK4090564585947496

Følg Danmarks Biblioteksforening

Facebook
Twitter
LinkedIn
Direktørens blog