Bibliotekerne inddrages aktivt i regeringens handleplan om FN’s Verdensmål

Bibliotekerne inddrages aktivt i regeringens handleplan om FN’s Verdensmål
Regeringen har fremlagt "Handlingsplan for FN's Verdensmål" indeholdende 15 nye initiativer. Et af initiativerne er "Styrkelse af bibliotekernes formidling af verdensmålene". Ud over at fremhæve bibliotekernes formidling af verdensmålene, fremhæver handlingsplanen også andre dele af bibliotekernes arbejde, herunder selve den borgerinddragende proces.

Formand for Danmarks Biblioteksforening Steen Bording Andersen (A) hilser regeringens inddragelse af bibliotekerne i handlingsplanen særdeles velkommen:
”Den danske og globale grønne ungdomsbevægelses krav om klimahandling gør det meget tydeligt for alle, at de yngre generationer i endnu højere grad end deres forældre engagerer sig i Verdensmålsarbejdet. Det er godt. Vi skal blive ved med at understøtte fundamentet for den folkelige forankring af Verdensmålene, og vi skal sikre, at flere danskere har forudsætningerne for at leve og bidrage til en bæredygtig livsstil, og her både kan og vil bibliotekerne spille en central rolle, hvilket regeringen netop har sat en tyk streg under i den nye handlingsplan.”

Bibliotekernes verdensmåls-netværk DB2030 har arbejdet målrettet på at få bibliotekerne inddraget i handlingsplanen, da bibliotekerne som landets mest besøgte kulturinstitution netop har den forandringskraft der skal til, for at få alle der vil en bedre verden, til at arbejde med verdensmålene.

”Initiativerne beskrevet i regeringens handlingsplan rammer lige ned i områder, som DB2030 arbejder for. Blandt andet er der i netværket netop igangsat en certificeringsproces, der skal styrke bibliotekernes rolle som drivkraft for dialog og handling, så den folkelige involvering i FN’s verdensmål i stigende grad bliver handlingsorienteret og udbredes i alle landets kommuner.
Både Spar Nord Fonden og Trygfonden støtter op med fondsmidler til at udvikle certificeringen, så nu er vi spændte på om regeringen, i forlængelse af den nye handlingsplan, kommer med midler til at sætte det i drift i alle landets biblioteker.” slutter Steen Bording Andersen, formand for Danmarks Biblioteksforening.

Danmarks Biblioteksforening

Vartov, Farvergade 27D, 2. sal
1463 København K
Find os på kort
Cookie- og privatlivspolitik

Telefontid: man-fre 10-15
Telefon +45 3325 0935
Fax +45 3325 7900
db@db.dk

SE/CVR: 55618410
VAT: DK55618410
EAN: 5797200048110
Bankkonto: 9056 4585 947 496
Swift: SPNODK22
IBAN: DK4090564585947496

Følg Danmarks Biblioteksforening

Facebook
Twitter
LinkedIn
Direktørens blog