Danmarks Biblioteksuge '18 er i gang!

I Danmarks Biblioteksuge '18 vil alle Danmarks Biblioteker hele ugen være fyldt med ORD på helt anderledes og kreative måder, for at skabe opmærksomhed på at vores evne til at bruge, forstå og læse ORD er helt afgørende for os som mennesker. 

Fra vi står op til vi går i seng er ORD en helt naturlig og meget nødvendig del af vores liv. Vi bruger ORD til at udtrykke følelser, ønsker, håb og tanker ligesom vi bruger dem til at stille krav, give kritik og til at komme med indvendinger. ORD bruges i enhver form for social sammenhæng; for at skabe kontakt til andre, når vi leger med børnene, når vi læser og når vi snakker med vennerne. Når vi lever.
Men vi tænker ikke altid over det, så derfor skaber Danmarks Biblioteker tankevækkende eksperimenter med ORD, og det har vidt forskellige udtryk i landets mange forskellige biblioteker.

I uge 37 afvikles Danmarks Biblioteksuge ’18. Med aktiviteter, events og andre tiltag giver bibliotekerne alle en ekstra anledning til at tænke nærmere over, hvad ORD kan og gør ved og for os, og hvad det egentlig er vi bruger ORD til. Vores personlige brug af ORD er med til at definere hvem vi er som mennesker, og ORD er med til at fortælle os, hvem vores medmennesker er.

Husk også at stemme på dit yndlingsord senest på onsdag kl. 12 på www.danmarksbiblioteker.dk

Vil du høre mere om Danmarks Biblioteksuge '18, så kontakt
Formand for Danmarks Biblioteksforening;
Steen Bording Andersen, tlf. 3057 9985, steen.a@aarhus.dk

Danmarks Biblioteksforening

Vartov, Farvergade 27D, 2. sal
1463 København K
Find os på kort
Cookie- og privatlivspolitik

Telefontid: man-fre 10-15
Telefon +45 3325 0935
Fax +45 3325 7900
db@db.dk

SE/CVR: 55618410
VAT: DK55618410
Bankkonto: 9056 4585 947 496
Swift: SPNODK22
IBAN: DK4090564585947496

Følg Danmarks Biblioteksforening

Facebook
Twitter
LinkedIn
Direktørens blog