Borgernes lyst til at opleve kultur og sport under Covid-19 er vokset

En ny måling fra Applaus viser, at mere end hver 4. dansker har fået mere lyst til at opleve kultur og professionel sport under COVID-19.
Savnet til professionelle kultur- og sportsoplevelser blandt borgerne har været stort, og Applaus’ netop offentliggjorte ”Kulturbarometer” viser, at hver 4. borger har fået mere lyst til at opleve kultur og sport.’

En stor andel af borgerne forventer at deltage i kulturoplevelser den kommende måned: Biograf (38 %), museum (32 %), bibliotek (31 %), koncerter (19 %) og scenekunst (16 %). Selv om lysten og savnet til at komme ud er stor, så viser målingen også, at 72% af borgerne ikke forventer at overvære sportsarrangementer i den kommende måned.’

”Det er overvældende at se hvordan danskere tydeligvis hungrer efter at bruge den professionelle kultur og Idræt på nuværende tidspunkt.
Specielt hæfter jeg mig ved, at Danmarks langt mest besøgte kulturinstitution, biblioteket, ligger så højt på listen over hvad folk har lyst til i den kommende måned. Dette endda selv om bibliotekerne under nedlukningen har haft take-away ordninger, hvor man kunne bestille og hente bøger, så den værste læsesult kunne blive stillet, ligesom der har været en voldsom vækst i det digitale udlån af e-bøger, lydbøger og film. Men det viser jo blot, at folk også længes efter at deltage i fællesskabet og i kulturelle aktiviteter.

Dog skal vi også være opmærksomme fra politisk side have fokus på de brugergrupper, som ikke bare automatisk er vendt tilbage, det er både alle de studerende som traditionelt er en af bibliotekernes største brugergrupper og en stor del af de socialt udsatte og hjemløse som ikke helt er vendt tilbage. Det kræver at kulturinstitutionerne er opmærksomme på det og man politisk understøtter det med særlige puljer og tiltag” siger Steen Bording Andersen (S), formand for Danmarks Biblioteksforening og kulturudvalgsformand i Aarhus
Kulturbarometeret er en ny måling foretaget af applaus i samarbejde med Rambøll Management Consulting, der har til formål at belyse borgernes kulturbehov, købevillighed og tryghed ved de nuværende restriktioner i forhold til at opleve professionelle publikumsrettede kultur- og sportsaktiviteter under COVID-19.

Kulturbarometeret er gennemført som en webbaseret survey i perioden 23. april til 26. april 2021. Der blev i alt indsamlet 1.130 besvarelser. Dataindsamlingen blev foretaget af Userneeds efter nationalt repræsentative kvoter på parametrene: køn, alder og region. For at korrigere for mindre unøjagtigheder i den endelige stikprøve i forhold til den nationale repræsentativitet er dataene vægtet.

Læs hele rapporten.

Målingen er udarbejdet i et samarbejde på tværs af brancheorganisationerne: Danmarks Biblioteksforening, DIF, Dansk Live, Dansk Teater, DEOO - Danske Ensembler, Orkestre og Operainstitutioner, Kulturhusene i Danmark og Organisationen Danske Museer.

Danmarks Biblioteksforening

Vartov, Farvergade 27D, 2. sal
1463 København K
Find os på kort
Cookie- og privatlivspolitik

Telefontid: man-fre 10-15
Telefon +45 3325 0935
Fax +45 3325 7900
db@db.dk

SE/CVR: 55618410
VAT: DK55618410
EAN: 5797200048110
Bankkonto: 9056 4585 947 496
Swift: SPNODK22
IBAN: DK4090564585947496

Følg Danmarks Biblioteksforening

Facebook
Twitter
LinkedIn
Direktørens blog