Corona kan holdes under kontrol ved genåbning af storcentre, biblioteker, superliga og zoologisk have

Mens vi venter på de politiske beslutninger om genåbningen af Danmark, er der i dag offentliggjort et nyt notat, hvor en ekspertgruppe under SSI fastslår, at coronavirus, selv med yderligere genåbning af Danmark, langsomt kan dø ud. Corona kan derfor holdes under kontrol ved genåbning af storcentre, biblioteker, superliga og zoologiske haver.

Der er dermed plads til at genåbne en række yderligere sektorer og samtidig have fuld kontrol med udviklingen af coronavirusset og smitten. Det fastslås i en rapport, som er sendt til partiledere i Folketinget onsdag den 6. maj.

Rapporten indeholder beregninger, der slår fast, at udbruddet af coronavirus nu er så meget under kontrol, at coronavirus med "overvejende sandsynlighed" langsomt vil dø ud, hvis politikerne lader være med at genåbne mere i den næste fase.

Men derudover er eksperterne også blevet bedt om at regne på scenarier for en yderligere genåbning. Fælles for alle beregningerne er, at de antager genåbning af en "grundblok".

I sammenfatningen skriver ekspertgruppen, som er blevet bedt om at udarbejde modelberegninger for scenarier for anden fase af genåbningen af Danmark, følgende:

"I denne rapport estimeres effekterne for COVID-19 smittespredningen og sygehusbelastningen af en grundblok af tiltag bestående af åbning af detailhandel (herunder storcentre), professionel idræt uden tilskuere, biblioteker (kun ind- og udlån), kritiske offentlige arbejdspladser samt zoologiske- og botaniske haver i kombination med de seks nedenstående tiltag: 
 
  • Åbning af udendørsservering for cafeer og restauranter (med retningslinjer)
  • Åbning af restauranter og cafeer med indendørs- og udendørsservering (med retningslinjer)
  • Åbning af 6.-10. kl. i skole og klubtilbud (halv tid og/eller forskudt ift. 0.-5. kl.)
  • Åbning af 9.-10. kl. i skole og klubtilbud (halv tid og/eller forskudt ift. 0.-5. kl.)
  • Efterskolers afslutning af forløb frem mod sommer
  • Normalisering af hjemmearbejde i private virksomheder (dvs. almindelig fysisk aktivitet)
 
I alt er der blevet regnet på 11 scenarier med forskellige kombinationer af grundblokken og ovenstående tiltag, herudover en fortsættelse uden yderligere åbninger samt følsomhedsberegninger. Læs om alle scenarier her.

Danmarks Biblioteksforening

Vartov, Farvergade 27D, 2. sal
1463 København K
Find os på kort
Cookie- og privatlivspolitik

Telefontid: man-fre 10-15
Telefon +45 3325 0935
Fax +45 3325 7900
db@db.dk

SE/CVR: 55618410
VAT: DK55618410
Bankkonto: 9056 4585 947 496
Swift: SPNODK22
IBAN: DK4090564585947496

Følg Danmarks Biblioteksforening

Facebook
Twitter
LinkedIn
Direktørens blog