Danskerne låner faktisk flere bøger

Jeg er helt enig med hovedbudskabet i Jyllands-Postens leder den 9. november 2020 om, at vi i det danske samfund har behov for at øge indsatsen for at skabe en mere udbredt dansk læsekultur, og dermed også styrke danske børns læsekompetencer.

Jyllands-Posten maler med den brede sorte pensel, når de med udgangspunkt i Pisa- og nationale tests konstaterer, at andelen af elever, som opnår gode resultater i matematik og dansk, er faldet. Det er rigtigt, at der har været tendenser til fald i visse gruppers læseresultater, men til gengæld fejltolker JP en række af de udviklingstendenser, der er i gang.

Bibliotekerne i Danmark oplevede i 2019 at det samlede udlån af bøger steg. En stigning i de fysiske og digitale bogudlån på 4 % sammenlignet med 2018. For første gang i en årrække steg det fysiske bogudlån. I 2019 blev der udlånt 24,4 millioner fysiske bøger på folkebibliotekerne, hvilket er 45.000 flere end året før.

Ser man på hvor mange udlån de 0-14-årige står for, så er det 23% af de lånte børnematerialer. Og dertil kan man lægge, at gruppen af 25-34-årige står for 15% af de lånte børnematerialer. At denne gruppe så kun tegner sig for 6% af de lånte voksenmaterialer skyldes jo nok en livssituation, hvor børn fylder en del. Alt sammen ifølge den seneste opgørelse fra Kulturministeriet ”Folkebibliotekerne i tal 2019”

Så det er simpelthen ikke rigtigt, når Jyllands-Posten skriver, at ”Bibliotekerne noterer år for år et fald i udlånet af fysiske bøger” samt at ” folk under 30 år tegner sig for ganske få af bibliotekernes udlån.”

Rigtigt er det, som JP angiver, at der skal fokus på læsning. I de danske folkebiblioteker har vi haft fokus på at styrke læsekulturen siden en kæmpe rapport i 2017 blandt 9000 børn og unge viste, at det var en nedgang i, hvor meget de læste i deres fritid, og særligt hvor meget lyst de havde til at læse, og at de der læser, i høj grad forbinder det med skolen.

Siden da har Danmarks Biblioteksforening målrettet arbejdet med at få kulturministeren og undervisningsministeren til lave en National Læsestrategi, med det sigte at skabe en bedre læsekultur i samarbejde mellem familier, biblioteker og skoler. Undersøgelser viser nemlig, at de børn der læser, primært bliver inspireret af venner, film og - på tredjepladsen – af deres mødre. Derfor er det ikke bare at skylde skylden på folkeskolen eller forældre, men at etablere de nødvendige samarbejder der skal til, for at skabe en læsekultur.  

Et af de områder hvor vi i bibliotekerne i disse år oplever den allerstørste vækst, er i udlån af e-bøger og digitale lydbøger. Det har flere årsager, men en af dem er at vi har en af verdens bedste digitale biblioteker, nemlig eReolen, hvor det sammen med forlag og forfattere er lykkedes at forhandle sig frem til modeller der sikrer, at de danske biblioteksbrugere har mulighed for at låne langt de fleste danske e-bøger og lydbøger. En vækst som ser ud til at være eksploderet under coronakrisen.

Det er desuden lykkedes bibliotekerne at lave en udgave af eReolen, der retter sig særligt mod skolerne, så bøgerne kun er et klik væk. Det kræver selvfølgelig en aktiv formidling af dette digitale bibliotek, hvis ikke det skal drukne i alle de andre digitale tilbud, vores børn bombarderes med. Det kræver derfor et samarbejde mellem skole, forældre og biblioteker at gøre børnene opmærksomme på, at det er fedt at læse, og at bøgerne er inden for rækkevidde, enten på skolebiblioteket eller folkebiblioteket.

Status lige nu, at folketinget endnu ikke har vedtaget en national læsestrategi, sådan som en bred koalition af forældre, forlag, forfattere og biblioteker sidste år overrakte kulturministeren et forslag til. Til gengæld har rigtig mange kommuner lavet lokale læsestrategier og endnu flere er i gang, hvor man med udgangspunkt i folkebibliotekerne forsøger at skabe indsatser på tværs af skoler, forældre og alle andre interessenter, for at styrke læselysten og i sidste ende også børnene evne til at læse. Udgangspunktet er ikke bare at øge børnenes kompetencer, men også at skabe lyst til at læse, fordi det ikke kun øger læseevnen, men også skaber ro, fordybelse, indsigt og empati som alle er nødvendige evner i et digitalt højhastighedssamfund.

For Jyllands-Posten har ganske ret i, at det også kræver basale læsefærdigheder at søge på Google. Ligesom læsefærdigheder også er nødvendige i så mange andre af livets forhold.

Så selvom udlånet af bøger nok stiger, så arbejder vi I Danmarks Biblioteksforening stadig på at få skabt en samlet landsdækkende læseindsats, understøttet af folketinget, for i samarbejde mellem hjem, skoler og biblioteker at skabe en læsekultur, hvor flere læser mere og gør det af lyst – en dansk læsekultur.

Indlægget er også bragt i Jyllands-Posten den 28. november 2020 ($)

Danmarks Biblioteksforening

Vartov, Farvergade 27D, 2. sal
1463 København K
Find os på kort
Cookie- og privatlivspolitik

Telefontid: man-fre 10-15
Telefon +45 3325 0935
Fax +45 3325 7900
db@db.dk

SE/CVR: 55618410
VAT: DK55618410
EAN: 5797200048110
Bankkonto: 9056 4585 947 496
Swift: SPNODK22
IBAN: DK4090564585947496

Følg Danmarks Biblioteksforening

Facebook
Twitter
LinkedIn
Direktørens blog