Danskerne har en storfavorit, når det gælder troværdig information

Hvor går man hen, når man søger troværdig information? Hvilke kilder finder danskerne mest troværdige? Ny Megafon-måling placerer Facebook som bundskraber, og bibliotekerne som en klar topscorer i forhold til troværdighed

Danskerne har i høj grad lært at navigere i forhold til Fake News, spin og slet skjult reklame. Men hvor går man egentlig hen, hvis man søger troværdig information?

Danmarks Biblioteksforening har sammen med Megafon spurgt danskerne, hvor troværdig, de oplever forskellige medier i forbindelse med informationssøgning.

På en skala fra 1-10 scorer bibliotekerne klart højest (8,17), efterfulgt af radio og TV (6,28); dagblade i midten med (5,71) - kun lidt højere end det brugerdrevne Wikipedia.
Google ligger tæt på midten med 4.98, mens Youtube (2,78) og Facebook (2,48) skraber bunden.

Som ingen andre steder
”Demokrati og frihed er under pres af Fake News, digitale trolde, spin og skjult reklame. Ytringsfrihed er afgørende i den demokratiske debat. Men hvad nytter det med frihed til at sige hvad som helst, hvis man ikke ved, hvad der er op og ned?” siger formand for Danmarks Biblioteksforening Steen Bording Andersen (A) i forbindelse med Megafon-målingen, og fortsætter:

”Derfor er det mere vigtigt end nogensinde, at alle danskere ved, at de har et sted at gå hen, når de søger fri og uafhængig viden, inspiration eller oplevelse. Her er bibliotekernes direkte adgang til troværdig viden helt grundlæggende for et demokratisk samfund. Man finder det ikke andre steder – hverken fysisk eller digitalt. Det er også en af årsagerne til, at bibliotekerne sidste år skabte guiden 'Sådan spotter du Fake News', til skoler, uddannelser og alle os helt almindelige mennesker som løber sur i informationsjunglen”

Den kommende tid vil vi gøre ekstra meget ud af at fortælle om de helt særlige kvaliteter, biblioteket har. Til gavn og glæde for alle. Det sker under overskriften ”Som ingen andre steder

Dit bibliotek er åbent 24:7
Biblioteket er dit, med fri og lige adgang til viden, læring og oplevelse.
Læs uden afbrydelse. Lær uden bagtanker.
Søg uden kommerciel eller politisk manipulation.

På biblioteket kan du møde mennesker, meninger og nye ideer – og blive inspireret.
Brug biblioteket som det passer dig.
Digitalt, lokalt. Døgnet rundt og landet rundt.

Danmarks Biblioteksforening

Vartov, Farvergade 27D, 2. sal
1463 København K
Find os på kort
Cookie- og privatlivspolitik

Telefontid: man-fre 10-15
Telefon +45 3325 0935
Fax +45 3325 7900
db@db.dk

SE/CVR: 55618410
VAT: DK55618410
Bankkonto: 9056 4585 947 496
Swift: SPNODK22
IBAN: DK4090564585947496

Følg Danmarks Biblioteksforening

Facebook
Twitter
LinkedIn
Direktørens blog