Edvard P. prisen 2018

Der dukker hele tiden nye danske navne op i litteraturverden – og ingen er vel som bibliotekerne i stand til at identificere de mest funklende stjerner – dem med potentiale. Som biblioteksansat kan du være med til at bestemme, hvem der skal anerkendes og løbe med æren og de 50.000 kr. der følger med årets Edvard P. pris. Afstemningen finder sted i perioden 27. september – 10. oktober.
Afgiv din stemme her.

”I Edvard Pedersens Biblioteksfond vil vi gerne bakke op om den nye danske litteratur. Derfor uddeler Fonden, for anden gang, Edvard P. prisen til en nyere dansk forfatter”, forklarer formand for Edvard Pedersens Biblioteksfond, Annette Brøchner Lindgaard.

”Kvaliteten er enorm, så det har været en vanskelig opgave at shortliste de mange kandidater. Men nu har vi årets kandidatfelt på plads og så er det op til fagfolkene på alle landets biblioteker, at afgøre hvem der skal belønnes med årets pris”, siger Annette Brøchner Lindgaard.

Vinderen af Forfatterprisen 2018 offentliggøres d. 27. oktober på Bogforum. Det sker kl. 13.45 på Bibliotekernes stand.

Årets kandidatfelt består af:

  • Caroline Albertine Minor
  • Thomas Korsgaard
  • Olga Ravn
  • Jonas Eika Rasmussen
  • Tine Høeg
  • Jacob Skyggebjerg
  • Anita Furu
  • Halfdan Pisket
  • Morten Pape
  • Malene Sølvsten

Edvard Pedersens Biblioteksfond er en selvejende institution, der har til formål at støtte dansk biblioteksvæsen. Hvert år støtter Fonden for eksempel forsøgsvirksomhed, projekter vedrørende specielle biblioteksopgaver samt udgivelse af relevante materialer. Yderligere oplysninger om Fonden findes på www.edvardp.dk

For yderligere oplysninger:
Bibliotekschef Annette Brøcher Lindgaard, tlf. 2933 5525

Danmarks Biblioteksforening

Vartov, Farvergade 27D, 2. sal
1463 København K
Find os på kort
Cookie- og privatlivspolitik

Telefontid: man-fre 10-15
Telefon +45 3325 0935
Fax +45 3325 7900
db@db.dk

SE/CVR: 55618410
VAT: DK55618410
Bankkonto: 9056 4585 947 496
Swift: SPNODK22
IBAN: DK4090564585947496

Følg Danmarks Biblioteksforening

Facebook
Twitter
LinkedIn
Direktørens blog