Ensomhed i alle aldre skal nedbringes under og efter COVID-19

Danmarks Biblioteksforening har under Coronakrisen deltaget i partnerskaberne, som har arbejdet med den ensomhed, der er opstået som følge af COVID-19.

DB er glade for at kunne repræsentere kultursektoren, og understrege kulturens betydning som et vigtigt redskab i at refusere ensomhed, og at kunne sætte fokus på det uformelle mødested som biblioteket er, og som der i den grad er brug for i krisetiden, hvor mange samarbejdsparter skaber aktiviteter for de udsatte, sammen med bibliotekerne.

Den 16.marts 2020 blev fysiske fællesskaber og relationer sat på pause som følge af COVID-19. Nedlukningen har haft store konsekvenser for mange udsatte mennesker, og vi ved, at mange har følt sig mere ensomme. For mange vil den gradvise genåbning betyde, at relationer genoptages, og at ensomhedsfølelsen mindskes eller forsvinder. Men for en del udsatte børn, unge, voksne og svækkede ældre vil ensomheden trække længere spor, med mindre vi sikrer det modsatte. Med opblomstringen af COVID-19 i efteråret 2020 må vi samtidig erkende, at en fuld genåbning kan tage tid. Det gør behovet for at sætte fokus på ensomhed endnu større.

Nedlukningen af Danmark er et samfundsanliggende, og det er den ensomhed, der følger i kølvandet på nedlukningen også. COVID-19 har sat ensomheden i Danmark under lup. Men allerede før pandemien var ensomhed en voksende samfundsudfordring. Konsekvenserne er store - både menneskeligt og samfundsøkonomisk, og det er vigtigt, at vi handler på den ensomhed, som vi nu ser.

Derfor har de fire partnerskaber, nedsat som følge af COVID-19 af et enigt Folketing, hver fået til opgave at udforme en strategi for at modvirke ensomhed under COVID-19.
Ud over ensomhedsstrategier om henholdsvis

- har partnerskaberne i fællesskab formuleret fem anbefalinger. Anbefalinger, som går på tværs i forhold til risiko- og aldersgrupper samt ressortområder.

Fem tværgående anbefalinger for fællesskaber til alle (download)
Med udgangspunkt i de erfaringer, partnerskaberne havde med målgrupperne inden COVID-19, den forstærkning af problematikker, som COVID-19 har medført og med afsæt i den viden og forskning, der er om ensomhed, har partnerskaberne udformet nedenstående tværgående anbefalinger.

Anbefaling 1
Danmark skal have en national, tværgående ensomhedsstrategi, der rækker ud over COVID-19

Anbefaling 2
Vi skal styrke kompetencerne til at skabe inkluderende fællesskaber

Anbefaling 3
Vi skal nedbryde stigma og tavshed om ensomhed

Anbefaling 4
Vi skal sikre adgang til fællesskaber for mennesker i særlig risiko

Anbefaling 5
Vi skal have mere viden om ensomhed, og hvad der virker mod den

Danmarks Biblioteksforening

Vartov, Farvergade 27D, 2. sal
1463 København K
Find os på kort
Cookie- og privatlivspolitik

Telefontid: man-fre 10-15
Telefon +45 3325 0935
Fax +45 3325 7900
db@db.dk

SE/CVR: 55618410
VAT: DK55618410
EAN: 5797200048110
Bankkonto: 9056 4585 947 496
Swift: SPNODK22
IBAN: DK4090564585947496

Følg Danmarks Biblioteksforening

Facebook
Twitter
LinkedIn
Direktørens blog