Folkeoplysende debat styrker demokratiet

I en tid, hvor demokratiet bliver udfordret på mange niveauer, er den folkeoplysende tanke som grundlaget for folkestyret stadig vigtigere. I dansk demokratisk tradition har den oplyste medborger altid været en forudsætning.

De folkeoplysende organisationer og landets folkebiblioteker kan spille en vigtig rolle. Derfor opfordrer vi til, at man lokalt går sammen om at skabe fælles lokale udviklingsplaner med fokus på debatskabende aktiviteter, der skal sikre det folkelige engagement i det lokale demokrati.

Danmarks Biblioteksforening og Dansk Folkeoplysnings Samråd har lavet et samarbejdspapir, der beskriver, hvordan de folkeoplysende organisationer og landets folkebiblioteker i fællesskab i endnu højere grad kan skabe en aktiv demokratiudvikling, som kan styrke den lokale debat og deltagelse.

Danmarks Biblioteksforening og Dansk Folkeoplysnings Samråd opfordrer kommunerne til at indgå i dialoger om, hvordan vi i fællesskab kan sætte mål for, hvordan biblioteker og folkeoplysende organisationer kan være med til at styrke demokratiet.

Venlig hilsen

Steen Bording Andersen
Formand, Danmarks Biblioteksforening

Per Paludan Hansen
Formand, Dansk Folkeoplysnings Samråd

Danmarks Biblioteksforening

Vartov
Farvergade 27D, 2. sal
1463 København K
Find os på kort

Telefontid: man-fre 10-15
Telefon +45 3325 0935
Fax +45 3325 7900
db@db.dk

SE/CVR: 55618410
VAT: DK55618410
Bankkonto: 9056 4585 947 496
Swift: SPNODK22
IBAN: DK4090564585947496

Følg Danmarks Biblioteksforening

Facebook
Twitter
LinkedIn
Direktørens blog